Ottende Kapitel. [Evenstad 1790:437-440]
Om Blæster- eller Rue-Jerns Omsmeltning i Smidden til finere Jern.
Det Jern, som ikkun er smeltet fra Malm til Rue-Jern i Blæsteren, det være endog af allerbedste Slags, er uskikket til al Brug; thi vel lader det sig smede og arbeide til grove Redskaper, men naar det gaar i Stykker, lader det sig ikke sveise sammen igien. Det har endnu nogle fremmede Deele hos sig, hvilke det maae skilles ved, førend det bliver fuldkommen got, hvilket kan skee ved Omsmeltning i Smidden.
Mange endog Skiønnere, naar de saae Blæsterjern af bedsts Slags, skulde vanskelig kunne bedømme enten det var omsmeltet eller ikke; der kan altsaa skee store Bedragerier med saadant Jern, dog er dette et temmelig sikkert Kiendemerke, at Jernet er sortagtigt og mørkt, naar det er ikkun smeltet i Blæsteren, og derimod blaaagtigt, naar det er omsmeltet. Og denne Omsmeltning skeer paa følgende Maade. Af Smidde-Avlen (Essen) optages al Ureenhed, tilligemed Kul-Stubben, saa at Hullet bliver en Tomme dybt under Smidde-Formen (Blæse-Røret), men dybere maae det ikke være; thi Vinden af Røret maae kunde treffe Jernet, naar det ligger i Hullet, for at kiøle det, ellers faaer man Staal i Steden for Jern; Hullet giøres 11 til 12 Tommer langt fra Form-Siden og omtrent 10 Tommer bredt , det bankes tæt, fladt og jevnt i Bunden, saa det ikke helder til nogen Side. Bælgen og Formen maae ligge saaledes, at Vinden gaaer gandske lige frem, hverken op, need eller til nogen af Siderne.
Smidde-Avlen fyldes med en Hoben Kul, og naar de ere vel antændte af Ilden, lægges derpaa en halv eller heel Blæster-Smeltning Jern. Saasnart denne Jern-Klump er bleven saa heed, at den kaster Ild-Gnister fra sig, tages den fat med en Tang, og holdes tæt over Vind-Strøget, da den smeltes og falder ned i Avlen. Imedens Jern-Klumpen saaledes holdes og smeltes, kastes noget tør Sand, samt smaaknuset Smidde-Slag , som er gandske frie for Kobber og al anden Erk, paa Ilden. Den Slag, som falder af Jernet naar det optages af Blæsteren og naar det kløves, er bedst tienlig dertil, altsaa bør den samles og bevares.
Naar Jern-Klumpen og Slaggen er smeltet, og faldet ned i Smidde Avlen, bliver Jernet til en fladagtig Klump , jo fladere den er, jo bedre bliver Jernet. Denne Klump tages strax op med Tangen, og paa en stor Steen, som man maae have ved Haanden i Smidden, holdes paa Kanten, og hugges i Stykker, som man vil have dem. Dermed er det færdigt at forarbeides til hvad Brug man vil.
I den første Omsmeltning tabes gierne en Deel af Jernets Vægt, aller helst naar man ikke er forsynet med megen og god Smidde Slag, men mangler ikke dette, og man holder ved at smelte, tabes lidet eller intet. Det er altsaa fordeelagtigt at giøre mange Omsmeltninger paa engang, strax efter hinanden. At Slaggen og anden Ureenlighed maae optages af Smidde-Avlen imellem hver Omsmeltning, det falder af sig selv.
Denne Omsmeltning og Jernets Dannelse til hvilken Skikkelse man vil, kan upaatvivlelig skee med mindre Møie og mere Fordeel, naar man har Anledning til at bygge en liden Smele-Hytte med Hammer udi, hvor baade Blæse-Bælg og Hammer kunde drives ved Vand. Jeg har begyndt derpaa, men er endnu ikke kommet til nogen Ende dermed, kan altsaa ikke give nogen tilforladelig Beskrivelse derover, saameget mindre, som jeg intet har lært af Mathematik og Mekanik, men maae ved egen Eftertanke og ved Prøver udfinde det rigtige Forhold i Indretningen, hvoraf følger, at Forsøg paa adskillige Indretninger ved denne Smelle- og Hammer-Hytte vil maaskee i Begyndelsen mislykkes.
Naar jeg engang faaer det i fuldkommen Stand, vil jeg ligesaa villig levere Medborgere Kundskab derom, som jeg her har meddeelt mine Kundstaber om Myr-Malmen og dens Forvandling til Jern og Staal.
Niende Kapitel. [Evenstad 1790:440-441]
Om fiint Jerns Omsmeltning til Staal.
Efterat man næsten en heel Dag har brugt Smidde-Avlen (Essen) til Jerns Omsmeltning , saa den er bleven vel igiennemheed, renses, opgraves og bankes den ligesom til Jern-Smeltningen, dog at den bliver 2 Tommer dyb under Smede-Formen (Blæse-Røret) saa at Vinden ikke rører Staalet, naar det ved Smeltningen er faldet ned i Avlen, derpaa fyldes den høit over Breddene med Fyrre-Kul. Man maae da have ved Haanden tillavet en Klump Jern, saa meget, som paa eengang er omsmeltet, hvilket efter Omsmeltningen maae være kløvet i 2 Stykker, og derefter giort hedt, samt igien sveiset sammen, og paa Smede-Stedet (Ambolten) banket ud til en fiirkantet Jern-Stang. Denne lægges paa Kullene, efterat de ere antændte med lld, og naar den er bleven vel heed paa den ene Ende, tages den med Tangen, holdes i Ilden tæt over Vind-Strøget af Formen, dog saa høit, at Vinden ikke berører det. Ilden maae være stærk og varig, følgelig maae bestandig blåses stærk. Derved smeltes Jernet, falder efterhaanden ned i Smidde-
Avlen og bliver til Staal. Under Smeltningen kastes 2 á 3 gange Sand paa Ilden , og efterat det er opsmeltet, vedligeholdes den stærke Ild, og kastes Sand derpaa indtil Staalet haver sat sig, saa at det kan tages op med Tangen, hvilket giøres meget forsigtig, om det ikke skal gaae i Stykker. Saasnart det er optaget af Avlen, maae det sveises og bankes lidt og sagte indtil det bliver jevnt, derefter kløves det med Oxen i smaa Strimler, samt udsmedes, og sveises der, hvor det er utæt, og da er det færdigt til Forarbeidning. Man faaer omtrent halv saa meget Staal, som det Jern man smelter op dertil.
Blæster-Bælgene ere tienligere til denne Omsmeltning, end de almindelige Smede-Bælge; thi ved hines Brug smeltes baade hastigere og mere paa
en Gang end ved disses.
Tolvte Kapitel. [Evenstad 1790:446-447]
Beregning over Omkostningerne paa et Skippund [ca 160 kg] Blæster-Jerns Omsmeltning til finere Jern, og hvad deraf udkommer til Fordeel.
Tvende Karle kan i to Dage omsmelte 1 Skipp. Jern, og deres Arbeidsløn beregnes:
For Mesteren daglig 32 ß. er - 64ß.
og for Haandlangeren daglig 20ß. giør - 40-
Til Smeltningen forbruges omtrent
9 Tønder Kul, a Td. 6 ß. er - 54ß.
Hertil legges Omkostningerne paa 1 Skipp.
Blæster-Jern, som efter Beregningen i
næstforrige Kapitel beløber til - 2rd.32-
-----------------
Tilsammen 3rd.94ß.
[ß. = skilling]
[rd. = riksdaler = 96 skilling]
Naar man saaledes , som jeg i ottende Kapitel har sagt, forsyner sig med den fornødne Mængde af got Smidde-Slag til Omsmelmingen, har got Blæster-Jern og behandler Omsmeltningen rigtig, da bør man ikke tabe over 18 Pd. [pd. = 0,5 kg] af et Skipp. ; ikke desmindre vil jeg her beregne Tabet til 36 Pd., altsaa faaes ikkun i Behold fiint og omsmeltet Jern 284 Pd., som koster 3 Rdl. 94 ß. Et Skipp.fiint og omsmeltet Jern koster da 4 Rdl. 47 ß. Dette Jern er i alle Deele ligesaa got, som det Jern-Værkerne levere for 10, 11 til 12 Rdlr Skipp., ja det første endog meget bedre, end en Deel af det sidste. Naar nu Bonden skal kiøbe Jernet saa dyrt ved Jern-Værkerne, og siden transportere det 20 til 30 Miile derfra til sit Hiem, hvor fordeelagtigt bliver ikke da Blæster-Bruget for ham, naar han er i Stand til at virke ikke allene det, han behøver, men endog saa meget, at han kan overlade til andre.
Ellers vil Omsmeltningen falde mindre bekostelig og møisømmelig for den, der har Adgang til at bygge en Smelt-Hytte, hvor Bælge og Hammere drives ved Vand, og altsaa blev Fordeelen paa Jernet større.
Litteratur
Evenstad, Ole (1790): Afhandling om Jern-Malm, som findes i Myrer og Moradser i Norge, og Omgangsmaaden med at forvandle den til Jern og Staal. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab, København.