383-387. Jordbrugsredskaber. Af disse findes Sigden (No. 384.385) langt hyppigere end noget af de andre (c.230 Fund, hvoraf mange indeholde mere end eet Exemplar). Formen No. 384 er den s�dvanligste. Mange Exemplarer have, som begge de afbildede, T�nder i Eggen (indhuggede med en Meisel fra den ene Side). Denne S�regenhed synes dog ikke at forekomme ved Sigder i Fund fra Vestlandet.- Ljaaen (No. 386) tr�ffes ofte (c. 65 Fund; ogsaa her undertiden flere Exemplarer i samme fund). - Plogjern (No. 383) ere sjeldnere (18 Fund); de have v�ret Beslag paa Spidsen af den forresten af Tr� byggede Plog. - L�vkniven (No. 387) kjendes kun fra faa fund. Redskaber af lignende Form anvendes endnu paa enkelte Steder i Landet til at afhugge sp�de Grene af L�vtr�er, for senere at benytte L�vet af dem til Kv�gfoder; Hagen i Redskabets �vre Ende bruges til at b�ie Grenene ned (jvfr. Ab. 1878 S. 245).
383. C 1228. Skjaastad, Lier, Busk., tilligemed et tveegget Sv�rd (forhugget i Eggene), et �xeblad, en Spydspids, en Skjoldbule, 4 Pilespidser, et Ljaablad, et Sigdblad = , No. 384, et H�vljern (No. 411), en Stegepande = No. 430, 2 Knivblad og en Sax (= No. 443) af Jern.
384. C 916. Maarem, Tinn Brb., i en Gravhaug, tilligemed et lignende Sigdblad og et Sv�rd af Jern.
385. C 4098. Kilde, Aamot, Hdm., 1865, i en Gravhaug, tilligemed br�ndte Ben, et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 494 (Klingen med 2 Furer langsefter i og b�iet), en Spydspids, et �xeblad, en Skjoldbule og et Mundbid af Jern. Ab. 1867 S. 47.
386. C 7159. B�, Vang Chr., i en Gravhaug, tilligemed et enegget Sv�rd (No. 496), en sv�r Spydspids (lig No. 520), en Pilespids, 2 Knivblad, et Bor (No. 418), 3 Sigdblad 2 Plogjern, et H�vljern (= No. 411), 2 Mundbid, et Redskap lignende en Tver�xe, en L�vkniv (= No. 387), et Ildstaal, et Endestykke af en L�nke, en N�gel, et Beslag = No. 577 m. m. af Jern og Brynesten. Ab. 1875 S. 67. 1876 S. 62. 1877 S. 3. 1879 S. 171.
387. C 5680. Gravem, Sunddalen, Romsd. Jfr. Ab. 1877 S. 198.
388-400. Smedredskaber. De oftest forekommende af disse ere T�nger (No. 389-391), Hamre (No. 394. 395) File (No. 399). Af hvert af disse Redskaber kjendes c. 60 Fund. No. 390. 391 er den almindelige Form af Tangen. Den paa No. 391 anbragte lille bev�gelige Hage med Huller, der har v�ret brugt til at holde Tangens Arme fast i en bestemt Stilling, forekommer kun undtagelsesvis. Af Hamrene tr�ffes de to afbildede Former omtrent lige hyppigt (ikke sjelden eet Exemplar af hver af dem i samme Fund). -Ambolter (No. 392. 393) tr�ffes af og til (17 Fund bekjende); de have jevnlig, som No. 392, et rundt Hul i Kanten, formodentlig brukt ved Smedning af S�m og lignende Gjenstande. - De �vrige her afbildede Redskaber ere sjeldne. No. 396 har v�ret indmuret ved Smedens Esse; gjennem det runde Hul har Bl�seb�lgen virket paa Essen. Man har saaledes brudt denne Sten ud af Muren for at legge den i Smedens Grav ( 2 Fund). - No. 397 er af Klebersten og har aabenbart v�ret bestemt til St�bning af S�lvbarrer som No. 484.
388. C 6178. Romfoghjellen, Sundalen, Romsd.., 1872, i en Gravhaug, sandsynligvis tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 495, en Spydspids, et Redskab ligt en tveegget Kniv, 2 Pilespidser (= No. 543 og 549), 2 Knivblad, en krummet Kniv = No. 408, en Tang (No. 391), en Fil, Stykker af 2 Sigdblad, 6 Mundbid, Levninger af et tveegget Sv�rd, en Sax m. m. af Jern, en forgyldt Ornamentplade af Bronce (No. 632) og en Brynesten. Disse Sager skulle have ligget udenfor "en Stens�tning" (Gravkammer?) i Haugen, Sv�rdet i den ene Ende tilligemed nogle Hestet�nder, de �vrige Sager i den anden Ende. * Ab. 1872 S. 91 og fig. 36-39.
389. C 9546. By, L�iten, Hdm., 1879, i en rund Gravhaug, tilligemed Stykker av 2 Kar af Sten = No. 729, et tveegget Sv�rd med S�lvindlagt Haandtag = No. 510 (Klingen b�iet og S�lvbel�gget halvt smeltet), en Spydspids (b�iet), et �xeblad, en Skjoldbule = No. 565, 13 Pilespidser, (deriblandt No. 544 og 548 samt 1= No. 551), et Mundbid, 2 Stigb�iler (= No. 590), 2 Sporer, 4 Remsp�nder og en M�ngde Beslag til S�let�i, 2 Hammere, en anden Tang = No. 390, en Smedesax = No. 388, en Fil og en Ambolt af Jern, Stykker af en St�beform af Sten = No. 397. Levninger af en Skaalvegt af Bronce = No. 476, 2 Traadjern (No. 398), 2 Knivblad, et Udhulejern = No. 412, to Meiseler (den ene er No. 414), et Bor = No. 418 og to Celter (= No. 401 og 402) af Jern, 2 Brynestene, et Flintstykke, benyttet til at slaa Ild med, et Ildstaal, en Jernn�gel = No. 459, Levninger af Spillebrikker af Ben = No. 474, 2 Kroge = No. 466 og et us�dvanlig stort Hovbeslag = No. 591 m. m. af Jern. Disse Sager laa i den ene Kant af et Lag af Kul og br�ndte Ben af c. 2,2 m. Diameter, midt i Haugen, 1,25 m. over Bunden. I den modsatte Kant af det samme Lag fandtes 2 Broncebrakteater = No. 685, nogle Glasperler, et Stykke af en Benkam, endel Jernknapper med runde, flade broncebelagte Hoveder og en liden Brynesten med b�rehul = No. 425. Et af Stenkarrene indeholdt br�ndte Ben, og det andet Stenkar var v�lvet over dette. Desuden fandtes paa flere andre Steder i Haugen br�ndte Ben, tildels ledsagede af Oldsager fra yngre Jernalder. Ab. 1879, S. 108-112 og fig. 45. 46. 56.
390. C 2769. Reistad, Faaberg, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag ligt No. 507 (dog af Jern, ikke af Bronce), en Spydspids, et �xeblad, Stykker af en Kjedel = No. 731, et Sigdblad = No. 385, 2 File, et Endestykke af en L�nke, en Sax = No. 442, 2 Knivblad, 2 Mundbid, en Krog = No. 466, et H�veljern = No. 410, et Stykke av en Skjolbule, Ringsp�nder og Beslag til S�let�i m. m. af Jern.
391. C 6176. Se No. 388. * Ab. 1872 fig. 37.
392. C 1885. Mela, Gjerpen, Brb., 1853 , tilligemed ubr�ndte Ben af et Menneske og en Hest, et tveegget Sv�rd med haandtag = No. 494, en Skjoldbule, et Sigdblad = No. 384, et Knivblad, et Mundbid, en Hammer (No. 395), en Pilespids, et �xeblad m. m. af Jern, en liden Slibesten af Sandsten(No. 422) og en Brynesten -Skjoldbulen laa under Ligets Hoved, Sv�rdet med Odden over venstre Skulder, dets Haandtag samt Sigden og Knivbladet ved h�ire Haand, Hammeren, Brynestenen og Slibestenen ved f�dderne, Mundbiddet paa h�ire Side og n�r Hesteskelettet. Ab. 1853 S. 5.
393. C 7818. Vik, Fj�re, Ndn., 1876, i en rund Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 495, et �xeblad = No. 561, hammer No. 395, en Tang, Stykker af flere File og af Pilespidser, m. m. af Jern, en Avlsten (No. 396), en St�beform af Sten (No. 397), en Brynesten, 4 V�gtlodder af Bly, hvoraf 2 med Mynter fra 9de Aarh. indfattede paa Oversiden (det ene af disse Lodder er No. 480) m. m. Oldsagerne laa i en Fordybning i Haugens Bund. 2,2 m. lang, 1,6 m. bred og 0,6m. dyb. Ab. 1876 S. 127 og fig. 27-32.
394. C 1626. Solberg, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed at tveegget Sv�rd = No. 489, en Sax = No. 443, et tveegget knivlignende Redskap, en Pilespids, et Sigdblad = No. 384 m.m. af Jern og en Ringnaal af Bronce = No. 682. Jfr. Ab. 1872 fig. 36.
395. C 1884. Se No. 392.
396. C 7821. Se No. 393. Det lyse Parti omkring Hullet viser st�rk Indvirkning af Ild. 396 b er et Vertikalsnit tvers over Hullet. * Ab. 1876 fig. 29.
397. C 7823. Se No. 393. * Ab. 1876 fig. 30.
398. C 9553. Se No. 389.
399. C 3939. Skumsrud, Biri, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et enegget Sv�rd (No. 491), et Stykke af en Skjoldbule, 3 Pilespidser, en Celt = No. 401, et Mundbid ( No. 574) et Bor = No. 418, et Endestykke af en L�nke, en krummet Kniv = No. 408 m.m. af Jern. Ab. 1866 S. 99.
400. C 9611. By, L�iten, Hdm., 1879, i en rund Gravhaug, tilligemed en liden Jernmeisel af anden Form (No. 416), en ankerformet Knap af Jern (No. 468), 2 Rembeslag = No. 577 og 579, Spiger, Skrinbeslag m.m. af Jern Fandtes i et Lag af Kul og br�ndte Ben, 1,25 m. over Haugens Bund; dybere nede Grave fra �ldre J�rnalder. Ab. 1879 S.114 -116.
401 - 421. Redskaber til Arbeide i Tr� m.m. Celter som No. 401. 402 (ogsaa kaldte Paalstave) have vel, ialfald hovedsagelig, v�ret brugte som Hugjern paa Tr�. De findes ofte (c. 110 Fund); Formen No. 401, med ret Eg, er den s�dvanlige. - Tver�xer som No. 403 kjendes fra c. 30 Fund; de ere altid af forholdsvis ringe St�rrelse. - Knive (No. 404 - 409) h�re til i de Gravfund fra yngre Jernalder oftest forekommende Gjenstande (c. 270 Fund kjendte, hvoraf mange indeholde flere Exemplarer). No. 408, der for�vrigt er af almindelig Form, har en B�ining af Bladet, der maaske ikke er tilf�ldig, da den tr�ffes oftere; saadanne Knive kunne ligesom No. 412 have v�ret brugte til Udhuling i Tr�. No. 409 er en enestaaende Form. - H�vljern (No. 410. 411) ere sjeldne (8 Fund). De to Former have v�ret skjeftede paa forskjellig maade. No. 410 har v�ret inf�ldet i et Skaft, der har v�ret f�rt med begge H�nder. Skaftet paa No. 411 har grebet om begge Jernets Spidser; dette Redskab har under Brugen v�ret holdt blot med den ene Haand. Begge Former kjendes endnu paa flere Steder i Landet, men de bruges nu neppe uden til at skave Bark af Tr�er og lignende Arbeider. - Med Udhulejernet No. 412 er at sammenligne No. 408 ovenfor. - De under No. 414 - 416 afbildede forskjellige Former av Meisler ere alle sjeldne. - Af Bor er Formen No. 417 kun truffet 2 Gange, medens No. 418 er temmelig almindelig (c. 40 Fund). - ( Sagblad No. 418) forekomme ei ofte, og er de som haves, ere smaa daarligt arbeidede Exemplarer. Sagen er i Norge f�rst meget langt ned i den historiske Tid blevet et almindeligt brugt Redskap. - Redskabet No. 420 kan ialfald vistnok have v�ret brugt som Rasp ved Arbeide paa Tr�; det er hidtil kun forekommet i 5 Fund. - Klinknagler (No. 421) tr�ffes overmaade hyppigt i Grave fra denne Tid. De findes af meget forskjellig St�rrelse, og der er gjerne flere ofte mange af dem i samme Grav. I enkelte Tilf�lde kunne de have tilh�rt Skibe eller Baade, der have v�ret nedsatte i Gravhaugen; men i Regelen have de vistnok v�ret anbragte paa forskjellige andre Gjenstande af Tr�, tildels vel ogsaa paa S�let�i.
401. C 2576. Asla, Ringsaker, Hdm., tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 489, en Spydspids (No. 518). et �xeblad (No. 561), 2 Knivblad (No. 406 og 407), et Mundbid (No. 570) og et Sigdblad = No. 384 af Jern.
402. C 1424. Skj�rum, Lardal, JL, i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 494, en Kjedel = No. 731, en Stegepanne = No. 430, et Par Stigb�iler = No. 590, 3 Skjoldbuler, et Sigdblad = No. 384, et Redskap af ukjendt Brug (No. 460), en Remsp�nde (No. 581), flere Beslag til S�let�i m.m. af Jern.
403. C 3144. Nerl�s, S�ndre Land, Chr., i en Gravhaug tilligemed et enegget Sv�rd med Haandtag = No. 491, et �xeblad og 2 Spydspidser af Jern (den ene = No. 528)
404. C 2531. Skjelver, Grue, Hdm., i en Gravhaug tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag ligt No. 502, en Spydspidset �xeblad, en Celt = No. 401, et st�rre Knivblad, et Mundbid, 8 Pilespidser, en Ringsp�nde (No. 676), en Skjoldbule, Stykker af en Hadde til et Kar m.m. af Jern og et Stykke af en Brynesten.
405. C 5293, Faanb�k, Ullensaker, Aksh., 1870, h�it oppe i en Langhaug tilligemed br�ndte Ben, Stykker af et Kar af Sten, en Sax = No. 443, et andet Knivblad, 2 store Klinknagler, en Krog = No. 466, Beslag til et Skrin m.m. af Jern, en trefliget Broncesp�nde (sammenb�iet), et Par ovale Broncesp�nder = No. 655 (forts�tligt beskadigede), 2 Broncebrakteater (No. 683). 2 Haandsneldehjul af Sten og en af Ler (No. 436). Ab. 1870 S. 80 og fig. 19. 20.
406. 407. C 2574. 2575. Se No. 401.
408. C 3048. S�ndre Framstad, Gran, Chr., 1862, i en Gravhaug, tilligemed br�ndte Ben, Kul en Skjoldbule ( gjennemhugget), et Sigdblad = No. 384 og et Stykke af et andet Sigdblad, et Knivblad af almindelig Form, et H�vljern = No. 411 et Redskap ligt No. 416, et Endestykke af en L�nke m.m. af Jern og Stykker af en firkantet Remsp�nde af Bronce.
409. C1172. Aamdal, Lardal, Brb., tilligemed et enegget Sv�rd = No. 491, en Spydspids, et �xeblad, 2 Pilespidser, et Mundbid, et H�vljern No. (410), et andet H�vljern = No. 411, et andet Knivblad, der ligeledes er af noget usedvanlig Form, en Hammer = No. 394, en Tang = No. 390. 391, en Sax = No. 442, et Sigdblad = No. 384, et Redskab = No. 462 og en Krog No. 467.
410. C 1170. Se No. 409.
411. C 1226. Se No. 383.
412. C 6478. Nordre Fevang, Sandherred, JL., 1873 i en rund Gravhaug, i en Fordybning i Haugens Bund af 1,25 m. Tvermaal, tilligemed br�ndte Ben, Kul et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 494, en Spydspids = No. 521, 10 Pilespidser, et �xeblad, 2 Skjoldbuler, 2 Knivblad, 2 Stigb�iler (= No. 588 og 590), et Mundbid, 2 Hamre = No. 394, en Tang = No. 390 en Fil, 2 Bor (det ene No. 417, det andet = No. 418), en Celt = No. 401, et Sigdblad = No. 384, en Stegepande = No. 430, en L�nke, et Redskab = No. 460, en Hadde til et Kar, en Krog = No. 466, 2 Hovbeslag = No. 591, en stor Nagle, flere Klinknagler, og en Spiger m.m. af Jern, en Brynesten og en gjenemboret rundt Stykke br�ndt Ler. Over fordybningen, hvori disse Sager vare nedlagte, laa en Stor Sten. * Ab. 1873 S. 98 og fig. 23 - 27
413. C 7624. Hen, Vang, Chr., mellem nogle Stene, der tilligemed et �xeblad, 2 Celter = No. 401 og et Redskab af ukjendt Brug af Jern. * Ab. 1876 S. 63 og fig. 25.26.
414. C 9557. Se No. 389.
415. C 9494. By, L�iten, Hdm., 1879, i en rund Gravhaug, tilligemed en anden lignende Haug laa ovenpaa en lav firkantet Haug, tilligemed Kul, br�ndte Ben, Stykker af et tveegget Sv�rd, en Spydspids, et �xeblad, Stykker af en Skjoldbule, af 2 Pilespidser, af et Mundbid og af et Knivblad m.m. af Jern. Ab. 1879 S.101.
416. C 9612. Se No. 400.
417. C 6477. Se No. 412.
418. C 7158. Se No. 386
419. C 7185. Sander, Eidsvold, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed et Stykke af en Spydspids, 2 Skjoldbuler, 5 Pilespidser, et Knivblad, 2 Mundbid, en Stigb�ile = No. 590, 2 smaa Jernbjelder (i det v�sentlige af samme Form som No. 593), 2 Remsp�nder, et Rembslag = No. 579 og en Krog = No. 466 af Jern, Stykker af et Kar af Sten = No. 729 og af en Brynesten. * Ab. 1875 S. 68 og fig. 30.
420. C 2636. Uthus, Hol, Busk., i en Gravhaug, tilligemed Kul, en Spydspids = No. 518, et �xeblad (No. 559), et Knivblad, et Ildstaal, et enegget Sv�rd = No. 498, og et Endestykke til en L�nke af Jern. v. Sachen, Hallstatt pl. XIX 12.
421 C 1282. Fossesholm, Eker, Busk, i en Gravhaug, tilligemed et �xeblad = No. 561 (meget stort Exemplar), en Spydspids (No. 525), 13 Pilespidser (deriblandt No. 542 i 2 Exemplarer), 2 Knivblad, et Sigdblad, 6 Skjoldbuler (No. 562 og 5 andre af samme Form), 2 Mundbid (det ene er No. 575), = en Krog = No. 466, et Hovbeslag = No. 591, et Stykke af et tveegget Sv�rd m.m. af Jern.
422 -425. Slibestene og Brynestene. Om No. 422 virkelig har v�ret brugt som Slibesten, er maaske ikke fuldt sikkert. Brynestene (No. 423 - 425 ) h�re til de almindeligst forekommende Oldsager i Gravfund fra yngre Jernalder. Stenarten er alltid Skifer. Forholdsvis mindst hyppige ere de smaa Exemplarer med Hul i den ene Ende (No. 425), der maa have v�ret bestemte til at b�res i Beltet.
422. C 1883. Se No. 392.
423. C 6558. Romfoghjellen, Sundalen, Romsd., 1873, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, en liden Brynesten = No. 425 og nogle Jernfragmenter. Ab. 1873 S. 75 V.
424. C 6619. Austad, Flekkefjord, LM., 1870, i en Gravhaug, tilligemed en Spydspids, en Celt = No. 401, en Hammer = No. 395 og et Bor = No. 418 af Jern, et Bismerlod af Sten = No. 477 og en Slibesten fra Stenalderen. Fandtes i en under Haugen gravet en Fordybning, 1,6 m lang, 0,8 m. bred og 0,95 m. dyb, hvori laa kulblandet Jord. Ab. 1873 S. 79, 1874 S. 63
425. C 1128. Sogndal, Stav., i en Gravhaug, tilligemed Kul.
426 - 432. Forskjellige Redskaber. Ildstaal (No. 426) forekomme jevnlig (50 Fund) ikke sjelden sammen med smaa Flintstykker, der sees at have v�ret brugte til at slaa Ild med. - No. 427 (2 Fund) er ved siden af nogle faa Fiskekroge af Jern, det eneste fra denne Tid kjendte, til Fiskeri brugte Redskap. I Enden af de to Arme nedentil er der Spor af Nagler, til hvilke 2 Fiske-Fort�mmer, maa have v�ret bundne. - Skaftet paa No. 429 er afbrudt og maa have v�ret meget l�ngere (3 Fund kjendte). - No. 430 er temmelig almindeligt (over 40 Fund). Den runde Plade har oprindelig kunne dreies om paa den Tap, hvori den er f�stet til Skaftet; Pladens kant er blot ubetydelig opadb�iet. I St�rrelse ere n�sten alle de kjende Exemplarer omtrent lige med det afbildede. Dette Redskab har maaske snarest v�ret brugt til Stegning af Br�d. - No. 428, 431 og 432 ere sjeldne. Det sidste Redskab har altid i nedre Ende en Spids, hvormed det kan have v�ret stukket fast f. Ex. i et Jordgulv. Har det, som antaget i Afbildningens Underskrift, v�ret brugt som Lampe, saa kan det brugte Br�ndingsmatriale formodes at have v�ret Spaaner af st�rkt harpiksholdige Furuved, der endnu i senere Tid har v�ret br�ndt i Jernlamper af anden Form paa Landsbygden i Norge
426. C 1601. Lille Bondal, Fyresdal, Brb., i en gravhaug, tilligemed et enegget Sv�rd = No. 498, et Mundbid, en Spydspids (No. 520), flere Pilespidser og et Sigdblad af Jern.
427. C 1243. Kongsek, Sem, JL., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd, 2 Spydspidser (Begge = No. 521), et �xeblad, en Skjoldbule, 2 Pilespidser, et Redskab = No. 428, et Mundbid, et Sigdblad, et Redskab = No. 460, en Stegepande = No. 430, Stykker af en Sax = No. 443, af 2 Bor = No. 418 m.m. af Jern, af en Ringsp�nde af Bronce = No. 687 og af et Kar af Sten. Den b�iede Stang er af Jern, den omkring den st�bte Klump af Bly
428. C 409. Liltvedt, Hurum, Busk., i en Gravhaug.
429. C 580. Nordgaarden, Sparbuen, NT., 1830, i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med s�lvbelagt Haandtag, ligt No. 510 en Spydspids lig No. 521, et �xeblad, 4 Pilespidser (No. 546), 3 Mundbid, en Stigb�ile (No. 588), en Sax = No. 443, et Redskab = No. 460, Stykker af en Kjedel = No. 731, Stykker af en L�nke, 3 Kroge ( 1 = No. 466, 2 = No. 467), flere Ringe og Beslag ( deriblandt 1 = No. 578), Klinknagler m.m. af Jern, et S�leh�vrebeslag af Bronce = No. 595 og et fladt Broncebeslag. * ANo. 1838 - 39 S. 111 -118.
430. C 1757. Aakre, Lardal; Brb., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 489. et �xeblad , en Skjoldbule et Mundbid, et Stykke af et Sigdblad og Stifter til en Linhekle af Jern.
431. C 3994. Kvien, Vang. Chr., tilligemed Pilespidser og andre Jernsager. * Ab. 1866 S. 91.
432. C 4626 Hennum, Lier, Busk., i en Gravhaug, tilligemed Fragmenter af et Lignende Redskab, et tveegget Sv�rd (overhugget paa to Steder ) med Haandtag = No. 494, et Mundbid, et Par Stigb�iler = No. 590. et �xeblad, 3 Sigdblad (1 = No. 384, 1 = No. 385), 3 Beslag til Remmer (deriblandt No. 578) m.m. af Jern. * Ab. 1868 S. 128 og fig. 46.
433 - 446. Redskaber til Spinding, V�vning, Syning o. lign. Af Linheklen (No. 433) tr�ffes i Jordfund gjerne kun de til den h�rende Jernstifter; Underlaget, hvori disse have v�ret f�stede har nemlig i Regelen v�ret af Tr� (16 Fund kjendes). - Haandsneldehjul (No. 434 - 436) ere ligesaa almindelige i Kvindegrave i den yngre som i den �ldre Jernalder. Man har dem i denne Periode af Sten, Ler, Rav, Jern og Bly. - No. 437 og 438 h�re begge til V�vstole af den gamle Form, i hvilke V�ven ikke var udsp�ndt i horizontal Stilling, men h�ngende. De afbildede Stykker have v�ret brugte som Lodder eller V�gter i Rendingens nedre Ende for at holde den strammet. Begge Former, baade den af Sten og den af Jern, tr�ffes ofte, dog sjelden i Gravfund; som man kunde vente, er der gjerne et betydelig Antal i hvert Fund (af Formen No. 438 har man fundet 5 -600 Exemplarer sammen). _ No. 430 og 440 h�re ligeledes til V�ven; de have v�ret brugte til at slaa Islettens Traade ind (nedenfra opad). Exemplarer af Jern (No. 440) ere almindelige (C. 60 Fund); af Hvalben (No. 439) findes de n�sten kun i Landets nordligste Egne, hvor man have bedst Tilgang paa dette Stof. - Saxe af Jern (No. 441 - 443) forekomme meget hyppigt (c, 160 Fund) - altid i v�sentlig samme Formen, men af meget forskjellig St�rrelse. - Syle og Pincetter (No. 444. 445) ere sjeldne. Noget oftere forekomme Redskaber af Glas som No. 446. der endnu i nyere Tid have v�ret brugte paa nogle Steder i Landet til at udglatte S�m og Folder i Lint�i.
433. C 1536. Rapstad, Vang, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd (b�iet),en Spydspids (b�iet), et �xeblad (forhugget i Eggen), en Skjoldbule (forhugget), et Knivblad 3 Saxe (2 = No. 442), 4 Mundbid m.m. af Jern. * Sc�beler, Culturpflanzen Norwegens S. 152 Jfr. Aarb. 1877 S. 184 og fig. 1
434. C 3801 Asak, Skedsmo, Aksh. 1865, i en Gravhaug, tilligemed et Kar af Sten = No. 729, et enegget Sv�rd med Haandtag = No. 489, et �xeblad, 2 Spydspidser (den ene af dem er No. 527), en Skjoldbule, et Mundbid = No. 575, et Par Stigb�iler = No. 590, et Par Sporer (No. 586), 2 Remsp�nder, nogle Beslag, et lidet Knivblad, en Krog og et Hovbeslag (/No. 591) af Jern samt en rund Spillebrikke af Ler, i Form lig No. 178. I samme Haug er senere fundet endnu en Spydspids af Jern (Ab. 1874 S.71).
435. C 3757. Herikstad, Ly, Stav., i en Gravhaug, tilligemed en Armb�ile af Bronce og Perler av Glas, Rav og Sten.
436. C 5300. Se No. 405.
437. C 6439. Lund, Stokke, JL., i en Gravhaug, tilligemed br�ndte Ben, en oval Broncesp�nde = No. 652, en trefliget Broncesp�nde (sammenb�iet), et �xeblad, et Mundbid, et Redskab = No. 460, Stykker af en Stegepande = No. 430 m.m. af Jern, Stykker af et Kar af Sten = No. 729 og et andet lignende V�vlod af Sten. Ab. 1873 S. 71 Aarb. 1877 S.186 og fig. 10.
438. C 986. Skjerden, Stange, Hdm. Der fandtes 546 Exemplarer af samme Form og St�rrelse
439. T 249. �rlandet, ST., i en Myr. T Katal. S.38
440. C 5340. Kvien, Vang, Chr. Paa samme sted skal tidligere v�ret fundet en Sax (No. 441), et Sigdblad = No. 384, en Celt = No. 401, en Sp�nde af Jern og et Brudstykke af en lignende Sp�nde, 2 N�gler (den ene No. 459), et Mundbid, 2 Knivblad, et Haandtag til et Skrin (No. 451), Stifter af en Linhekle = No. 433, et Beslag No. 577 m.m. af Jern. og 2 Haandsneldehjul af Sten. Ab. 1868 S. 124 og fig. 43. 44 1871 S. 71.
441. C 4569. Se No. 440. * Ab. 1868 fig. 43.
442. C 3401. Husfloen, Rendalen. Hdm., i et Lag af Kul, tilligemed et �xeblad, et Knivblad, et Ildstaal og 2 N�gler af Jern, Glasperler (tildels halv smeltede), et Par ovale Sp�nder = N. 648, et Stykke af en ligearmet Sp�nde = No. 658 og en Armb�ile lig No. 720 af Bronce, samt et Stykke Flint. Ab. 1868 S. 99.
443. C 4718. Aker, Vang, Hdm. Ab. 1869 S.66.
444. C 993. Asker Pr�stegaard, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed en Jernring (maaske h�rende til et Mundbid), Klinknagler m.m. af Jern samt Stykker af Terninger og Spillbrikker af Ben = No. 474. 475
445. C 5463. V�rdal, Inder�en, NT., sandsynligvis i en Gravhaug og tilligemed en trefliget Sp�nde = No. 673, 2 forgyldte Broncebrakteater = No. 685, 5 H�ngesmykker af Bronce (hvoraf 3 korsformede), 7 Broncep�rler, mange Glasperler og et Naalehus af Bronce. Ab. 1871 S. 77 - 79 og fig. 17 - 19.
446. B.713. H�nsi, Vik, NB., i en Langhaug, tilligemed endel Guldtraad (af Guldinvirket T�i), i en lidet rund, forgyldt S�lvsp�nde, et lidet hjulformet S�lvsmykke, 2 H�ngesmykker af S�lv, en Kjedel 2 Mundbid, en Stegepande = No. 430 og en Spydspids, 4 Pilespidser, 2 �xeblad og en M�ngde Klinknagler af Jern. Lorange S. 180.
447. Kamme (c. 30 Fund). Altid af Ben og af St�rrelse og Form omtrent som det afbildede Exemplar. De ere gjorte af flere s�rskilte Stykker, sammenf�iede ved at l�gges mellem to Tverskinner, der nagledes til hinanden med Nagler af Jern eller Bronce (jvfr. No. 159).
447. L. 394. Aker, Vang, Hdm., i en rund Gravhaug, tilligemed kulblandet Jord, hvori br�ndte Ben, en Jernkjedel = No. 731, Glasperler, Jernnagler (tildels med halvrunde broncebelagte Hoveder), et Knivblad af Jern, et Ornamentbeslag af Bronce (No. 663) og en rigt ornamenteret Broncekugle, hvori har v�ret indfattet r�de Glasstykker. Kammen og de to sidstn�vnte Gjenstande laa udenfor Kjedelen.
448 450. Forskjellige Redskaber af ukjent Brug. Om Kvartsbryner (No. 448), der undertiden forekomme ogsaa Grave fra yngre Jernalder, se No. 157. - Store Plader af Hvalben som No. 449 ere hidtil kun trufne (8 Gange) i Fund fra Egnene nordenfor Trondheimsfjorden. Det ere altid forsynede med Haandtag omtrent af samme Form som det, der sees paa det afbildede Exemplar. - Redskaber af Ben som No. 450 ("Skaveknive") ere meget sjeldne; de have temmelig stump Eg i den nedre Kant.
448. C 6230. N�rem, Vestnes, Romsd., 1864, i en halv �delagt Gravhaug, tilligemed et enegget Sv�rd, en Spydspids og et Mundbid af Jern samt en Urne (formodentlig af Sten). Ab. 1873 S. 59. 1877 S. 213
449. C 1738 Vikestad, N�r�, NT., i en Gravhaug, tilligemed et �xeblad og en Spydspids af Jern.
450. T 1075. �straat, �rlandet, ST., tilligemed nogle ubr�ndte Ben, hvoriblandt Underarmbenet af et Menneske, Perler Stykker af en Sax og en Linhekle m.m. af Jern og Stykker af Benkam. Ab. 1872 S. 62, K. Rygh, Fornl. S. 150.
451-459. Beslag til Skrin. H�ngelaase. N�gler. Af Beslag til Skrin af Tr� tr�ffes ofte Levninger i Grave fra denne Tid, men saagodtsom altid meget ufuldst�ndige og i st�rkt destrueret Tilstand. - Af Laase findes kun H�ngelaase (No. 452. 453) af og nogenlunde vel bevarede. - Af N�gler haves i st�rre Antal kun Formerne No. 454. 455. (c. 30 Fund) og No. 459. (over 40 Fund). Den f�rste Form er oftest af Bronce, den sidste, der ligner de i Fund fra �ldre Jernalder almindelige N�gler (No. 161. 163.), vel altid af Jern. N�gler som No. 454. 455 have, naar de er af Bronce, som oftest et mere eller mindre rigt ornamenteret Haandtag. De �vrige Former ere sjeldne. No. 456, der har h�rt til H�ngelaas som No. 452, findes baade af Bronce og af Jern.
451. C 4577. Se No. 440.
452. C 9106. H�rland, Lardal, JL., i en Gravhaug, tilligemed Kul og et �xeblad (= No. 561) af Jern. Ab. 1878 S. 271.
453. C 2601. Ottestad, Stange, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed en Sax = No. 442, et Redskab = No. 462, 2 Mundbid, et Beslag = No. 577 og et Endestykke af en L�nke af Jern.
454. C 3489. Gj�vik, By, Chr., tilligemed to ovale Sp�nder (den ene = No. 648, den anden en Variant af No. 647, med faste Knopper av Bronce), et Stykke af en Armb�ile m.m. af Bronce og en Glasperle.
455. C 3915. Elstad, Ringebu, Chr., 1866. * Ab. 1866 S. 95.
456. B 688. Vangsnes, Balestrand, NB., 1849, i en Gravhaug, tilligemed et Stykke Broncesmykke med indfattede Glasstykker (tabt), Stykker af en Lerurne = No. 370 - 377, en Brynesten, Stykker af et tveegget Sv�rd, et �xeblad og Klinknagler af Jern, Flintstykker og Kul. Lorange S. 177.
457. C 3546. Gran Pr�stegaard, Chr., 1864, tilligemed 2 Sigdblad = No. 384, en anden N�gel(?) af eiendommelig Form, en liden Kam med Haandtag og en m�ngde V�vlodder = No. 438 af Jern (af de sidste c. 320 fundne). Fundet opgaves at v�re gjort i en Gravhaug, sammen med Lerurner og Br�ndte Ben; men dette er efter dets indhold lidet rimeligt.
458. C 2253. Gran Pr�stegaard, Chr., i en Gravhaug, tilligemed en Kjedel = No. 731, et tveegget Sv�rd, en V�vske = No. 440, en Skjoldbule, et Mundbid, og en Hestesko, en Sax = No. 442, 2 Sigdblad = No. 384, en N�gel = No. 459 og et Skrinbeslag af Jern.
459. C 4575. Se No. 440.
460 - 469. Forskjellige Redskaber af Jern af ukjendt Brug. Det Redskab, hvoraf flere noget afvigende Former ere afbildede som No. 460 - 464, er neppe fundet udenfor Norge, men er her almindeligt i Grave fra yngre Jernalder (c 100. Fund kjendte). Det forekommer dog ikke overalt i Landet. De fleste Exempler ere fundne paa �stlandet (til og med Nedenes) og Nogle i det Trondhjemske; men i Vestlandets Grave savnes dette Redskab ganske. Formen No. 460, med en bev�gelig Krog, der sandsynligvis har v�re bestemt til Oph�gning af Redskabet, er den almindeligste. No. 461, med en liden Bjelde af Jern, og No. 464, med en lang Jernl�nke, der ender i en Krog, der kjendes begge kun fra et enkelt Fund. Formerne No. 462 og 463, i hvilke en bev�gelig Fal til et Tr�skaft tr�der i Krogens Sted, er ikke sjelden. I denne Form har Redskabet oftest kun enkelt Rad af Ringe og disse Ringe have en mere oval Form. - Kroge som No. 465 - 467 - der for�vrigt maaske ikke alle have v�ret til samme Slags Brug - haves ogsaa i temmelig mange Fund (over 70). No. 466 den hyppigste Form, No. 465 er den sjeldneste. - Smaa ankerformede Stykker som No. 468, der, som antydet i Afbildningens Underskrift, muligt have v�ret brugte som Knapper, ere sjeldne. Det samme gjelder om de gaffelformede Redskaber (No. 469), der findes i temmelig forskjellig St�rrelse.
460. C 1426. Se No. 402.
461. C 1649. Utgaarden, Silgjord, Brb., i en Gravhaug, tilligemed 2 lignende Redskaber uden Bjelde, og et tveegget Sv�rd med s�lvbelagt Haandtag = No. 510 (b�iet), af Jern. Jfr. Ab. 1880 S. 167
462. C 240. Ukjendt Findested. Ab. 1867 fig. 39.
463. C 7665. Kvarberg, Vaage, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et enegget Sverd, en Spydspids = No. 517, en Sax = No. 442, et Mundbid, en Krog (No. 465) og et Rembslag (No. 577) af Jern. Ab. 1876 S. 64.
464. C 5475. Langlo, Stokke, JL., i en Gravhaug, tilligemed br�ndte Ben, Kul et Sv�rd , (hvoraf Knappen alene er bevaret og ligner det tilsvarende Stykke paa No. 507, men er af Jern), en Spydspids = No. 517, flere Skjoldbuler (i en af dem bevaret, forhugget), flere Pilespidser, et Mundbid, et �xeblad, mange Klinknagler m.m. af Jern. Senere (1872) fandtes i samme Haug Skjoldbule, en Pilespids, et Beslag og nogle Nagler af Jern samt en Ringsp�nde lig No. 687 af Bronce. * Ab. 1871 S. 79 fig. 21 1872 S. 100.
465. C 7666. Se No, 463.
466. C 4405. Svere, Lier, Busk., 1868, i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med s�lvbelagt Haandtag (No. 508), en Spydspids = No. 521 (forhugget i den ene Eg), et �xeblad, en Skjoldbule (forhugget), en Fil et Redskab = No. 460, et Mundbid, et Sigdblad, Stykker af en Kjedel = No. 731 m.m. af Jern. Oldsagene laa i et Slags Kammer af trekantet Tversnit, bestaaende af to Heller, der dannede en Vinkel i nedre Kant, og hvis Aabning oventil var d�kket med horizontalt lagte Heller. Der fandtes desuden en stor Jernl�nke og Ben og T�nder, der antoges at v�re af Dyr. Ab. 1868 S. 105 fig. 35 (Fundberetningen supplert efter senere modtagne Meddelelser).
467. C 3194. Nordre Hen, Aadalen, Busk. 1862, i en Gravhaug tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 509, en Celt = No. 401, Skaftet af en Stegepande = No. 430 (b�iet), et Redskab = No. 463, et Bor = No. 418, et Mundbid, et Sigdblad = No. 384, et Beslag m.m. af Jern.
468. C 9613. Se No. 400. * Ab. 1879 fig. 48.
469. C 1130 - 1133. Hove, H�iland, Stav., efter Sigende i samme Haug som No. 306, tilligemed et Sv�rdhaandtag = No. 494 og et �xeblad af Jern.
470 - 475. Spillebrikker og Terninger haves i ikke faa Gravfund (Spillebrikker i over 30 Fund, Terninger i 15). Den almindelige Form af Spillebrikker er No. 474, af Ben (oftest Hvalben). Disse have altid et Hul indboret paa underfladen og have derfor uden tvivl v�ret benyttede paa et Spillebr�t, der har havt smaa Stifter til at s�tte Brikkene paa. Det forekomme ofte i stort Antal (indtil 36 i et enkelt Fund).I nogle Fund af saadanne Brikker har man lagt M�rke til at een af dem har v�ret forsynet med Metalbeslag i Toppen for at udmerke den fra de �vrige (et saadant Beslag synes ogsaa No. 472 at have havt). Brikker af Ben som No. 470 og 472 ere meget sjeldne; begge de afbildede Stykker er fundne sammen med Brikker som No. 474. Glasbrikker (No. 471) kjendes blot fra et eneste Fund, hvor de fandtes i 2 forskjellige Farver (jvfr. No. 178. 179). Lerbrikker (No. 473) tr�ffes noget oftere, men have tildels en meget lavere og fladere Form. - Terningene (No. 475) ere altid af Ben og af samme Form som det afbildede Exemplar. De ere ikke kubiske, men lidt aflange. Da de Saaledes, naar de kastedes, ikke let kunde komme til at staa paa en af Endefladerne, ere disse gjerne uden M�rker, eller ogsaa begge kun betegnede med 1 �ie. De 4 �vrige Flader pleie at have 3, 4 ,5 og 6 �ine.
470. C. 3933. �stre Alm, Stange, Hedm., 1866, i en rund Gravhaug, tilligemed et Kar af Sten (No. 729), indeholdende br�ndte Ben, et tveegget Sv�rd med s�lvbelagt Haandtag (b�iet og brudt), en Spydspids (b�iet) et �xeblad (No. 554), 2 Skjoldbuler = No. 565, et Mundbid, et Par Stigb�iler = No. 590 (sammenklemte) 2 R�msp�nder (No. 580) og et Rembeslag af Jern, Stykker af Benkam og to Spillebrikker af Ben = No. 474. * Ab. 1866 S. 88. Ab. 1877 S. 188 og fig. 6
471. T 536. Hegge, Stenkj�r, NT., 1869, i en rund Gravhaug, tilligemed en M�ngde Klinknagler, et tveegget Sv�rd, en Spydspids = No. 521 og en Kjedel af Jern samt endel andre Glasbrikker af samme Form, dels sorte, dels stribete (blaa og gule). Muret Gravkammer af aflang firkantet Form med noget inadbulede Sider; Klinknaglerne tildels udenfor Kammeret; dette synes indvendigt at have havt en Bekl�dning af Tr�. Ab. 1869 S. 15 - 17. K. Rygh, Fornl. S. 50.
472. K 764. Asak, Skedsmo, Aksh., 1805, tilligemed 2 Spillebrikker af Ben. I Hullet oventil har v�ret f�stet et Beslag af Bronce. * Undset, Fr. M. S 31.
473. B 1469. Ve� Pr�stegaard, Romsd., tilligemed 3 mindre Brikker af Ler uden Ornamenter, et �xeblad af Jern, en Remsp�nde af Bronce og et S�lvbeslag med Ornamenter i irsk Stil. Lorange S. 110.
474. 475. C 843. 842. Taasen, Vestre Aker, Aksh., 1834, tilligemed 2 andre Terninger og 10 andre Spillebrikker af Ben, af samme Form. og Stykker af et tveegget Sv�rd af Jern. Ved samme Gravning skal v�re fundet nogle Oldsager fra �ldre Jernalder (Stykker af tveegget Sv�rd, en Spydspids med Modhager, et Par Sporer = No. 226, af Jern og et Stykke Kantbeslag til et Skjold af Bronce).
476 -485. V�gter. V�gtlodder. S�lvbarrer. Skaalv�gter som No. 476 (31 Fund) have udentvivl, ligesom de tilsvarende fra �ldre Jernalder (No. 181), v�ret benyttede til Veining af �dle Metaller. De ere n�sten alle indrettede som afbildede Exemplar, saa at de kunde l�gges sammen og b�res f. Ex. i Pung. Ballancen har 2 Led, hvorfor den let kan slaaes sammen og finde Plads i de ene af Skaalerne, der da igjen lagdes op i den anden. Desuden findes ofte Futteral til den hele V�gt, af Bronce (som No. 476 b) eller af L�der eller af Tr�. - Stene af Form som No. 477 kjendes fra adskillige Gravfund fra denne Tid. De ere her antagne for Bismerlodder, fordi man endnu i 18 de Aarh. i Norge har brugt Bismere med lignende Lodder af Sten. Denne Forklaring bestyrkes derved, at det paa flere af dem kan sees, at der i de indhuggede Furer har ligget Baand af Jern. - Af V�gtlodderne er s�rlig at m�rke Formen No. 478, som er i begge Poler afplattet Kugle. Lodder af denne Form bestaa oftest af en Kjerne af Jern, udenpaa hvilken er lagt en ganske tynd Skal af Bronce. Hensigten dermed maa have v�ret at gj�re Forfalskning af V�gten vanskeligere: filede man noget af Loddet, r�bedes det strax derved, at Jernet blev synligt. Ikke sjelden findes Ornamenter paa V�gtlodder. Herpaa indeholde de afbildede Stykker 3 Exemplarer: No. 480, med en Mynt paa Oversiden; No 482 med en irsk Stil (jvfr. No. 616 - 637) ornamenteret Bronceplade, i hvis Midte der oprindelig maa have v�ret indfattet et Stykke Rav elle Glas, og No. 483, med emalieret Bronceplade. - Det er allerede i Indledningen til at dette Afsnit bem�rket, at det i Handelen almindelig brugte V�rdimetal i yngre Jernalder var S�lv. Det til saadant Brug bestemte S�lv forekommer mest i Form af smaa Barrer som No. 484 - 485. Disse svare saaledes til Betalingsringene af Guld i �ldre Jernalder (No. 182 - 186) Ved No. 484 maa bem�rkes St�beformen No. 397. Ornamentene paa No. 485 have ingen Betydning for Stykkets Bestemmelse, og Ornamenter findes ikke ellers paa saadanne Barrer.
476. C 5046. Vestre Dolven, Brunlanes. JL., i en Gravhaug, tilligemed Kul, br�ndte Ben et tveegget Sv�rd (No. 505), et �xeblad og en Tang af Jern. Ab. 1869 S. 95 og fig. 26, jvfr. * 1867 S. 68 - 70 og fig. No. 50. Der er Levninger tilbage af de oprindelige Snore (snoede af Lintraad).
477. C 7201. Uggestad, Hurum, Busk., i en Gravhaug, tilligemed 2 Terninger og 15 Spillebrikker af Ben (= No. 475. 474), et Stykke af en Brynesten og et Flintstykke, brugt til at slaa Ild med. Ab. 1875 S.69.
478. C 5306. Haugen, Hedrum, JL., tilligemed 2 ovale Broncesp�nder (No. 655), en S�lvarmring = No. 707, 2 H�ngesmykker af S�lv (No. 678), 2 kufiske Mynter af S�lv og et Brudstykke af en tredie meget slidte. Af Mynterne er den ene fra 871 - 879, den anden fra c. 910 e. Chr. Ab. 1870 S. 81. (Mynterne senere n�iere bestemte af Prof. J. P. Broch.).
479. C 4222. Nordre Kaupang, Tj�lling, JL., 1867, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, Stykker af et Kar af en Sten = No. 729, 2 Sv�rd, hvoraf det ene tveegget med Haandtag = No. 501, en Spydspids, et �xeblad, en Skjoldbule og et Sigdblad af Jern, et Knivskaft af Bronce af gjennembrudt Arbeide, et V�gtlod = No. 478, Stykker af et Bryne, nogle br�ndte Flintstykker og endel Klinknagler af Jern. Sv�rdet og Spydspidsen overhuggede paa flere Steder. Ab. 1867 S. 84 og fig. 35
480. C 7826. Se No. 393. Lodder har Formen af en lav Cylinder; den indfattede Mynt er en "styca" af Kong Eaned af Northumbria (808 -840). * Ab. 1876 fig. 31, jvfr. Videnskabsselsk. Forh. 1876 No. 10 S. 3.
481. C 4191. Nedre Haugen, Tune, Sml., en Gravhaug, tilligemed Levninger af en Skaalv�gt af Bronce, 2 andre V�gtlodder af Bly af samme Form, 4 hele og flere ufuldst�ndige V�gtlodder af Jern og Bronce = No. 478, 2 V�gtlodder af Jern og Bronce = No. 479, et cylinderformet V�gtlod af Jern og Bronce, en Ringnaal af Bronce (No. 682), en Hank til et Kar af Bronce, et Remendebeslag af Bronce, 21 runde Rembslag af Bly (jvfr. No. 729, et Mundbid = No. 576, et Sv�rd og en Kjedel af Jern, en M�ngde Klumper af T�i og Fj�r (Levninger af Dyner), Rester af Uld- og Silket�i (tildels indvirket med Guldtraad) flere t�ndeformede Kar af Tr�, Ben og Horn af Hornkv�g, af 2 Hunde m.m. Disse Sager fandtes i et Gravkammer af Furutr�, t�mret, af kvadratisk Grundplan (Sidernes L�ngde 3.8 m. ), med Tag af horizontalt lagte T�mmerstokke. Ab. 1867 S. 59 - 62 og fig. 29. 30.
482. K. CMXXX b. Berg, Hurum, Busk., 1822, i en Gravhaug, tilligemed en Skaalv�gt af Bronce = No. 476, et mindre , cylinderformet V�gtlod af Bly, et lidet forgyldt Dyrehoved af Bronce og et Knivblad af Jern. * Ant. Ann. IV S. 404, * NTO. I. S. 403. Aarb. 1875 S. 81. * 1880 S. 289. ** Undset, Fr. M. S. 42.
483. B 1856. Faarland, Ly, Stav., 1866, sammen med 2 mindre V�gtlodder af Bly. Lodderne ere cylinderformede; Emaillen paa det afbildede Lod er, forsaavidt den er bevaret, blaa og hvid. Det st�rste af de to andre Lodder har paa Oversiden en liden Bronceplade uden Ornamenter. ** Lorange S. 135.
484. C 6239. Store Husum, Stokke, JL., paa et Sted, hvor tidligere var fundet et Diadem af S�lv = No. 706, en Armring af S�lv lig Halsringen No. 703 og 3 Armringe af S�lv = No. 712 Ab. 1869 S. 78. 1873 S. 60.
485. C 1143. Teisen, �stre Aker, Aksh., 1844, tilligemed 7 Armringe af S�lv (deriblant No. 713 og 716, 1 = No. 712 og 4 af samme Slags Arbeide som No. 713). Stykker af flere Barrer og Ringe af S�lv, endel snoet S�lvtraad og 16 kufiske S�lvmynter samt en hel Del Fragmenter af saadanne (dels abbasidiske Chalifmynter, dels samandiske Mynter fra Tiden 776 - 919 e. Chr.). Jfr. Aarb. 1877 S. 121.
486 - 488. Mynter. Mest af S�lv. sjelden af Guld. Tr�ffes kun undtagelsesvis i Grave, oftest Fund, der maa opfattes som nedgravne Skatte, tildels i Forening med Smykker og andre Gjenstande af Guld og S�lv. De i Fund fra denne Tid forekommende Mynter ere efter deres Alder og Oprindelse at henf�re til 3 Klasser: 1) Franske og engelske Mynter fra Tiden mellem 800 og 850 (No. 487). 2) Arabiske Mynter, hvis Pr�gningstid falder mellem 700 og 950 e. Chr. (No. 486). 3) Europ�iske Mynter fra Tiden 980 til 1050 e. Chr., mest angelsaxiske og tydske (No. 488). - Af disse tre Klasser ere de to f�rste kun repr�seterede ved faa og lidet righoldige Fund. Mynter af den tredie Klasse forekomme noget oftere og i st�rre M�ngder (et enkelt Fund indeholdt over 1600 Exemplarer, se No. 488). I det hele ere dog Myntfundene fra yngre Jernalder i Norge langt mindre betydelige end i de to andre skandinaviske Lande. Jfr. Aarb. 1877 S. 119 - 132.
486. I Christiania Universitets Myntkabinet, funden 1841 paa Fredrikhalds Kirkegaard, hvor der senere til forskjellig Tider er fundet en anden kufisk Mynt og to Armb�iler af S�lv (jvfr. Aarb. 1877 S. 120). Er en Chalifmynt fra 742 - 743 e. Chr.
487. C 7541. S�ndre B�, Sigdal Busk., 1875, h�it oppe i en rund Gravhaug, tilligemed br�ndte Ben, et Par ovale Sp�nder = No. 657, en N�gel = No. 454 og et Fragment af en Sp�nde = No. 660 af Bronce, en S�lvnaal, Glasperler m.m., samt 6 andre S�lvmynter. Den afbildede Mynt tilh�rer Keiser Ludvig den fromme; af de �vrige ere 4 af den samme Typ, 1 af Karl den store og 1 angelsxisk (af Kong Coenvulf af Mercia, 796 - 818). Mynterne er gjennemborede og have ialfald tildels v�ret forsynede med Broncehemper; da have altsaa v�ret baarne som Smykker. Ab. 1875 S. 89 * Videnskabselsk. Forh. 1876 No. 10 S.1
488. I Christiania Universitets Myntkabinet. Aarstad, Ekersund, Stav., 1836, under en stor Sten i en Ur, tilligemed c. 1600 andre S�lvmynter gra 9de til 11te Aarh., - de fleste angelsaxiske, en mange tydske, enkelte svenske, danske, b�hmiske og kufiske, en rund Sp�nde af S�lv (No. 667), Stykker af en lignende Sp�nde, en liden tynd, glat Armring af S�lv, en Fingering (No. 722) m.m. af S�lv og en Guldbrakteat fra �ldre Jernalder. Holmboe, De numis MD medii �vi nuper in Norwegia repertis Part. I. II. Christ. 1836. 1837. Urda I S. 329 - 368. Grotes Bl�tter f�r M�nzkunde III S. 137. 257. - Den her afbildede Mynt tilh�rer Kong Knut (den m�ktige).
489 - 516. Sv�rd og Tilbeh�r til Sv�rd. Sv�rd forekomme overordentlig hyppigt i Fund fra denne Tid; der kjendes c. 1470 Exemplarer. Af de to hovedformer, den tveeggede og den eneggede, har den f�rste v�ret den mest brugte. Af 1004 Exemplarer have 716 tveegget Klinge og 288 enegget Klinge (i 468 Tilf�lde er Klingens Form ukjendt). Forholdet mellem de to Formers Hyppighed er saaledes meget n�r som 8: 3. Den tveeggede Klinge har temmelig konstant L�ngde (omkring 80 cm.). Den har altid en bred Fure langsefter paa begge Sider; kun yderst sjelden er der 2 paralelle Furer istedetfor 1. Efter Oddens Form og efter andre Grunde maa det antages, at dette Sv�rd hovedsagelig, om ei udelukkende har v�ret brugt som Hugvaaben. De eneggede Klinger ere derimod af meget forskjellig L�ngde, undertiden saa korte, at man kan v�re i Tvivl, og om man skal kalde dem Sv�rd eller Knive (se No. 500). Flertallet af de eneggede Sv�rd have dog omtrent samme L�ngde som de tveeggede. Det eneggede Sv�rd have dog omtrent samme L�ngde som de tveeggede. Det eneggede Sv�rd antages at v�re den Sv�rdform, som omtales i Sagarene under Navnet sax. Ogsaa dette Sv�rd har udentvivl v�ret brugt som Hugvaaben. Af de forskjellige Former af den eneggede Klinge er No. 496, med krum Ryg og ret Eg, sjelden (om No. 497 se nedenfor). Baade paa tveeggede og eneggede Klinger kan man undertiden, uagtet Overfladens forrustede Tilstand, se Spor af damasceret Arbeide. - Eneggede Sv�rd findes ofte uden bevarede Levninger af Haandtaget; paa mange af dem har dette derfor vel v�ret af Tr� eller andet let forgj�ngeligt Stof. Paa det tveeggede Sv�rd har derimod den st�rste Del af Haandtaget regelm�ssigt v�ret af Metal, ligesom ogsaa paa mange af de eneggede. Den yngre Jernalderens Sv�rdhaandtag bestaar af tre Dele: Parerstang og Knap ( i det gamle Sprog med F�llesnavn kaldte "Hjaltene", og naar der skjelnes mellem dem, "nedre" eller "�vre" Hjalt) samt Bel�gget paa Mellemstykket ( i det gamle Sprog "Mellemkavlen", me�alkafli). Dette Bel�g har, undtagen i ganske enkelte Tilf�lde (se No. 506) v�ret af Tr� og mangler derfor i Regelen paa jordfundne Sv�rd. Grebet er n�sten altid meget kort; 8 -10 cm. er den s�dvanlige Afstand mellem Hjaltene. Det �vre Hjalt (Knappen) er oftest sammensat af 2 Stykker, af hvilke det underste da er en formindsket Kopi af den nedre Hjalt (Parerstangen). Ikke sjelden er dog det hele gjort i eet Stykke (se No. 490. 491.501.509), men i dette Tilf�lde er ofte en fordybet Tverlinie anbragt paa det Sted, hvor Sammenf�iningen findes paa de af to Stykker bestaaende Exemplarer; den sammensatte Form er derfor vel den oprindelige. Det �verste Stykke af Knappen, som let kunde l�sne ved Forrustning, mangler ofte. Hjaltene ere i Regelen af Jern, sjelden Bronce. Af de forskjellige afbildede Former af Hjalt ere No. 489 - 491 og 494 vel de hyppigst forekommede. De ere ikke sjelden ornamenterede paa forskjellig Maade. Meget almindeligt er S�lvbel�g, oftest i den Form, som findes paa No. 494.503.511: tyndt, riflet S�lvblik, der er hamret ind i tilsvarende Rifler i det underliggenede Jern. Ikke sjelden findes ogsaa S�lvbel�g af lignende Art ("incrusteret S�lv", indhamret i graverede Fordybninger i Jernet) i andre, mere elegante M�nstre (No. 504.508.510, jvfr. lignende S�lvindl�gning paa Spydspidser som No. 531.532). No. 510 har desuden i de runde Huller havt indfattede Prydelser, der have v�ret fastholdte ved tynde S�lvtraade, som stikke frem i Bunden af Hullerne (sandsynligvis Glasperler). Bel�gning med tykkere, ikke indhamrede S�lvplader (No. 505) er meget sjelden. Et eiendommenligt Ornamentbel�g, der tr�ffes af og til, er det, som findes paa No. 506; de oph�iede glatte Partier ere belagte med riflede S�lvplader (ligesom No. 494 og 503), de fordybede med Bronce, som vel oprindelig har v�ret forgyldt. Hjalt af Bronce have altid graverede eller st�bte Ornamenter i forskjellig Stil (se No. 507. 513. 514). - Det �ldste af de afbildede Sv�rdhaandtag er utvivlsomt No. 512, der ogsaa viser umiskjendeligt Sl�gtskab med Sv�rdhaadtag fra �ldre Jernalder. (No. 193). Af lige �lde er Guldknappen No. 515; den har v�ret anbragt paa Siden af Sv�rds �vre Hjalt (se de hos Montelius, Svenska fornsaker fig. 411 og 412 afbildede Sv�rdhaandtag med saadanne Knapper). Jvfr. om disse Sv�rdhaandtag fra den yngre Jernalders begyndelse Hallands Fornminnesf�renings �rsskrift 1872 S. 134 - 140 og Bidrag til k�nnedom om G�teborgs och Bohusl�ns fornminnen och historia II S. 198 - 202). -Af Sv�rdets Skede findes oftest intet levnet, undertiden ubetydelige og st�rkt Medtagne Rester. Den synes almindelig at have v�ret af Tr� med Bel�g af L�der. I enkelte Tilf�lde har det kunnet sees, at L�derbel�gget har bestaaet af smale Remmer, der have v�ret lagte i Spiralform omkring Skeden (jvfr. Ab. 1876 fig. 27) Metalbeslag, h�rende til Skeden ( No. 516) findes meget sjelden. - En stor Del af den yngre Jernalders Sv�rd ere sandsynligvis af udenlandsk Arbeide. Med fuld Sikkerhed kan dette siges om den eneggede Sv�rdform No. 497, der ofte forekommer i Mellem-Europa, men er sjelden i Norge. Det almindelige tveeggede Sv�rd findes vel ingensteds i saa stort Antal som i Norge; men ogsaa denne Form tr�ffes ikke saa ganske sjelden i England og Tydskland og er vistnok indf�rt fra et af disse Lande, skj�nt sandsynligvis mange, vel de fleste, af de hos os fundne Exemplarer ere arbeidede i Norge
489. C 1955. Lene , Hjertdal, Brb., i en Gravhaug, tilligemed et �xeblad (No. 555), Stifter af en Linhekle m.m. af Jern og en Glasperle.
490. C 777. Vik, Nes, Busk.
491. C 3934. Se No. 399.
492. C 154. Hovinsholm, Nes, Hdm. Hjaltene ere i Fordybningerne belagte med Bronce:
493. C 6409. Habberstad, Eidsvold, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed 11 Pilespidser (deriblandt No. 534 og 538), 3 Knivblad og Rester af en H�ngelaas (?) af Jern. Der fandtes Oldsager tilligemed br�ndte Ben paa 3 forskjellige Steder i Haugen. Ab. 1873 S.70.
494. C 5401. Opdal Pr�stegaard, ST., i en Gravhaug. Hjaltene belagte med riflede S�lvplader; i Sammenf�iningen mellem de to �verste Stykker maa have ligget S�lvtraad. Ab. 1871 S.73.
495. C 1924. M�lum, �ier, Chr., tilligemed en Spydspids (No. 529), et �xeblad og en Skjoldbule af Jern.
496. C 7154. Se No. 386.
497. C 4516. Torsdal, Bamble, Brb., 1867, tilligemed en Spydspids af Jern. * Ab. 1868 S. 116 og fig. 20.21
498. C 5017. Gudaker, Stange, Hdm., 1869 tilligemed Kul og to eneggede Jernsv�rd = No. 496. Ab. 1869 S. 92 og fig. 25.
499. C 3453. Berast�l, Ulvik, SB., i en Gravhaug, tilligemed en Spydspids og en Pilespids af Jern
500. C 2565. Leirhol, Vang, Chr., tilligemed en Stegepande = No. 430 (meget lidet Exemplar), Skaalen af en �se = No. 431, en Pilespids (No. 541), en Celt = No. 401 og en Spydspids af Jern (Fundopgaven neppe sikker).
501.C 280. Ukjendt Findested.
502. C. 3886. Skjelver, Grue, Hdm., tilligemed br�ndte Ben og en Spydspids = No. 523. Ab. 1866 S. 89.
503. C 4979. Hommerstad, Stange, Hdm. h�it oppe i en stor rund Gravhaug, tilligemed et andet tveegget Sv�rd (b�iet), 3 Spydspidser (1 = No. 518, i = No. 528), et �xeblad, 3 Skjoldbuler = No. 565, 5 Mundbid (deraf 2 = No. 576),4 T�nge, en Fil, en Krog = No. 466 m.m. af Jern, 2 ovale Broncesp�nder, H�stet�nder, Kul og br�ndte Ben. Ab. 1869 S.89. Sv�rdets Klinge b�iet og brudt.
504. C 257. F. paa Hedemarken.
505. C 5047. Se No. 476 * Ab. 1869 fig. 26
506. C 1977. Ophus, Vang, Hdm.., i en Gravhaug, tilligemed et �xeblad, en Spydspids = No. 517 (overhugget og b�iet), 3 Skjoldbuler, 2 Mundbid, 2 Stigb�iler (No. 589 og et mindre Exemplar af samme Form), 2 Redskaber = No. 462 og 465, en Hammer = No. 395, et Endestykke af L�nke, et Stykke af et tveegget Sv�rd af �ldre Jernalders Form, flere Beslag, hvoraf 1 = No. 577, 3 Nagler m.m. af Jern. Sv�rdets Klinge er afbrudt.
507. B 691. Vangsnes, Balestrand, NB., i en rund Gravhaug, ca. 2,5 m . dypt, tilligemed Stykker af en Broncekjedel, 2 Brynestene, en Ringnaal af Bronce, et Haandsneldehjul av Rav, Glasperler, Levninger af T�i, Guldtraad, der har v�ret indv�vet i T�i, 2 ovale Broncesp�nder og et rundt Ornamentbeslag af Bronce H�iere oppe i Haugen, c. 1,9 m. dybt, fandtes en Ambolt, flere Hammere, en Tang , 2 Bor og en Spydspids af Jern samt en Avlsten = No. 396. I hele Haugen spredt en M�ngde Klinknagler af Jern og Kul. ** Lorange S. 177 - 179.
508. C 4397. Se No. 466. * Ab. 1868 fig. 35.
509. C 1292. Hagerbakken, Vestre Toten, Chr., i en Gravhaug tilligemed en Spydspids, en Pilespids, et �xeblad, et Mundbid = No. 566 ( den ene Ring dannet ved Omb�ining af Biddets Stang) og Hammer = No. 394 af Jern.
510. C 3210. Sveva (Kongsgaarden) Aasnes, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed et �xeblad (No. 558).
511. T 453. Gravraak, Melhus, ST., 1864, i en Gravhaug, tilligemed et Knivblad, en Sax og et gaffelformet Redskab af Jern samt Stykker af et Broncekar. T Katal. S. 53. Indskriften synes at maatte l�ses HLITHER.
512. C 4448. Hunn, Overhalden, NT., 1864, tilligemed et �xeblad, en Spydspids og 2 Redskaber af ukjendt brug af Jern. Ab. 1868 S.114 og fig. 40, jvfr. T Katal S. 42 K. Rygh, Fornl. S. 25.
513. T 1687. Berg, V�rdalen, NT * Ab. 1875 S. 87 og fig. 36
514. B 2679. B�, Haa, Stav., i en Gravhaug, tilligemed en Perle af Sten Ab. 1871 S.66. Lorange S. 135.
515. C 7289. Kj�rstad, Vestby, Aksh. * Ab. 1876 S. 74 og fig. 27. V�gt 22,33 gr.
516. T 1503. R�rvik, N�r�, NT., tilligemed en Spydspids af Jern, Underpladen er af dobbelt oval Broncesp�nde og en Skaal af en Broncev�gt. * Ab. 1875 S 57 og fig. 34. 1879 S. 207. K. Rygh, Fornl. S. 12.
517 - 532. Spydspidser. Spydet er i Grave fra yngre Jernalder er n�sten ligesaa almindeligt Vaaben som Sv�rdet (c. 970 Exemplarer kjendte). Spydspidsen har i Regelen Fal (rund og hul Skaftdel, hvori Skaftet har v�ret indstukket). Spydspidser med Stift, der har v�ret ind i Skaftet, som No. 528, ere rene Undtagelser. De allerfleste af denne Tids Spyd have v�ret Haandspyd; Spydspidser, der efter sin St�rrelse og Form maa antages at have h�rt til Kastespyd (No. 524 - 526 og 528) forekomme i meget ringe antal. - Paa Bladet findes ingen anden Udsmykning, en Damascering som undetiden sees paa vel bevarede Spydspidser (No. 517. 522). Falen har derimot ofte Ornamenter. Af saadanne forekomme s�rligt hyppigt Indl�gning med S�lv (No. 521. 531. 532; jvfr. de ovenfor meddelte Oplysninger om lignende Indl�gning paa Sv�rdhaantag), og dybt indtrykte, nedentil og oventil parvis sammenl�bende Linier (No. 517. 518). Det sidste Ornament findes n�sten alene paa Spydspidser af Form som No. 517 og 518; Linierne synes ikke oprindelig at have v�ret udfyldte med noget fremmed Stof. - Af de forskjellige Former af Spydspidser kan fremh�ves No. 518, med to trekantede Udspring nederst paa Falen, og No. 521, med mange Nagler, der str�kke sig over den st�rste Del af Falen og springe frem af den paa begge Sider (hver af disse Former kjendes i 30 - 40 Exemplarer). Paa Spydspidser af den sidste Form ere Naglerne oftest af Bronce. Den eiendommelige Form af Kastespydspidser, som er afbildet No. 525, er meget sjelden (kun 4 Exemplarer kjendes). No. 528 kjendes ogsaa kun ganske faa Fund.
517. C 769. Hverven, Norderhov, Busk., tilligemed et Stykke af et enegget Sv�rd med Haandtag = No. 494, en N�gel = No. 456 og et Sigdblad = No. 384 af Jern. Bladet damsceret paa begge Sider
518. C 2572. Se No. 401.
519. C 5541. Evenrud, �stre Toten, Chr., Ab. 1871 S. 84.
520. C 1158. Se No. 426.
521 C 5066. Faanb�k, Ullensaker, Aksh., i en Gravhaug. De fordybede Linier �verst paa Falen have v�ret udfyldte med S�lv. Ab. 1870 S 66.
522. C 1936. Framstad, Gran, Chr. Bladet damsceret paa begge Sider.
523. C 194. Ukjendt findested. Fundet sammen med et Sv�rd og en Spore = No. 585, af Jern.
524 C 5256. Rise, Opdal, ST. Ab. 1870 S. 76.
525. C 1272. Se No. 421.
526. C 7636. Doknes, Eidsvold, Aksh. Ab. 1876 S. 64.
527. C 3789. Se No. 434.
528. C 7274. Framstad, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd, et �xeblad, en Skjoldbule, 6 Pilespidser, 2 Knivblad, et Mundbid, et Sigdblad = No. 384, et Endestykke til en L�nke, en Krog = No. 466, et Hovbeslag = No. 591, 3 R�msp�nder, Beslag (hvoraf 1 = No. 577) m.m. af Jern. * Ab. 1875 S. 73 og fig. 28.
529. C 1925. Se No. 495.
530. C 2424. V�ien, Asker, Aksh., i en Gravhaug tilligemed et enegget Sv�rd med Haandtag = No. 489, et �xeblad, 2 Skjoldbuler, 9 Pilespidser, et Mundbid, et Sigdblad = No. 384, en Krog = No. 466 og 2 Knivblad af Jern samt Stykker af et Kar af Sten = No. 729.
531. C 5613. Als�, Nesne, Nordl., i en Gravhaug tilligemed et tveegget Sv�rd ( med bevarende Levninger af Skeden, af Tr� og Jern). Fandtes, som det synes, i et Gravkammer af Sten, hvori desuden fandtes ubr�ndte Ben af et Menneske, af en Hund og af et st�rre Dyr. * Ab. 1871 S. 89 og fig. 26.
532. C 7731. Brunkeberg Sogn, Hviteseid, Brb Ab. 1876 S. 70.
533 - 551. Pilespidser kjendes fra henimod 500 Fund, der n�sten alle indeholde et st�rre Antal Exemplarer (dog sjelden over et Dusin). De ere yngre Jernalder altid af Jern. Stift til Inds�ttelse i Skaftet er det almindelige, Fal (No. 535) Undtagelse. De almindeligste Former ere No. 537 - 539. Den treeggede Form (No. 546) forekommer ogsaa temmelig ofte. Som s�rlig sjeldne maa fremh�ves No. 533. 534. 548. 550. Den h�ist eiendommelige Form No. 551 kjendes fra 11 Fund. - Den eneste brugte Form af Buen har i denne Tid v�ret Langbuen (af Tr�).
533. C 479. Henu, Nes, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed 2 Spydspidser og 9 andre Pilespidser (deriblandt No. 547 og 551; de �vrige = No. 539) samt 2 Terninger af Ben = No. 475. Den ydre Del treegget og tvert afskaaret i Enden.
534.C 6411. Se No. 493.
535. C 3105. Paa H�ifjeldet ved Foden af Fjeldet Hallingskarvet, Hol, Busk.
536. C 4703. Aker, Vang, Hdm. Ab. 1869. S.66.
537. C 3039. Framstad, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et �xeblad, et Knivblad og 9 andre Pilespidser af Jern.
538. C 6410. Se No. 493.
539. C 6463. Se No. 412.
540. C 3231. Graffer, S�ndre Fron, Chr., 1863, i en Gravhaug, tilligemed 8 Pilespidser af samme Form og et Sigdblad = No. 384
541. C 2568. Se No. 500.
542. C 1274. Se No. 421
543. C 4702. Aker, Vang, Hdm. Ab. 1869 S. 66
544. C 9536. Se No. 389. * Ab. 1879 fig. 46.
545. C 6232 a. Neraas, Nesset, Romsd., tilligemed flere Pilespidser af Jern af denne Form og = No. 549, Perler af Glas og Ler (beskadige af Ild), Flintstykker (br�ndte) og et Stykke af en liden rund Skive af Ler. * Ab. 1873 S. 60 og fig. No. 20 b.
546. C 588. Se No. 429.
547. C 481. Se No. 533.
548. C 9535. Se No. 389. * Ab. 1879 fig. 45.
549. C 6232 b. Se No. 545. * Ab. 1873 fig. 20 a.
550. C 9714. Berg, L�iten, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed 2 andre Pilespidser af Jern, en Terning af Ben = No. 475 og flere Spillebrikker af Ben = No. 474 m.m. * Ab. 1879 S. 188 og fig. 49.
551. C 479. Se No. 533.
552 - 561. �xeblad. �xen er omtrent ligesaa almindelig som Sv�rdet og Spydet (over 1200 Exemplarer).En stor Del af de bevarede �xer fra yngre Jernalder have vistnok v�ret brugte ikke som Vaaben, men som Redskaber. Som Redskabs�xe kan sikkert betegnes No. 556, der forekommer temmelig ofte og har stor Lighed med �xerne fra �ldre Jernalder (No. 152.153; ofte kaldet "den kileformede �xe"). For�vrigt er det neppe muligt at drage en bestemt Gr�ndse mellem Vaaben�xer og Redskabs�xer. - Ingen af de afbildede Former kan siges at v�re sjelden; mindst hyppig er den brede, tynde Form No. 560. Som karakteristiske Former kunne fremh�ves No. 559 med det brede Fremspring nedad ved Eggen ("Skjeg�xen") og No. 561, der har en Afsats i nedre Kantlinie og paa samme Sted en Afsats i Bladets Tykkelse (begge meget almindelige Former).
552. C 7910. �sterli, B�, Brb., i Tomten af en udgravet Haug. * Ab. 1876 S. 78 og fig. 35.
553. C 5276. Ekren, Sigdal, Busk. Ab. 1870 S. 77.
554. C 3869. Se No. 470.
555. C 1954. Se No. 489.
556. C 2257. Somdalen, Aadalen, Busk., under en stor Stenhelle i en R�s, tilligemed et lignende �xeblad, 2 Celter = No. 401, en N�gel = No. 459, et Ljaablad, 2 S�t V�vlodder = No. 438, en L�nke m.m. af Jern. - Udentvivl ikke Gravfund.
557. C 2236. M�istad, Elverum, Hdm., tilligemed Kul, et tveegget Sv�rd, en Spydspids = No. 528, en Pilespids og et Stykke af et stort Knivblad af Jern.
558. C 3211. Se No. 510.
559. C 3768. Se No. 420.
560. C 5469. Nordre Midsund, Hviteseid, Brb., i en halv �delagt Gravhaug, tilligemed 2 andre �xeblad (= No. 558), 2 Redskaber = No. 460, et Mundbid (No. 567), en liden Bjelde og en Sp�ndering af et Hestetjor (?) af Jern. Ab. 1871 S. 79.
561. C 2571. Se No. 401.
562 - 565. Skjoldbuler. Henimod 500 Exemplarer kjendes. No. 562 er den s�dvanlige Form; ingen af de �vrige Former er dog sjelden. Nogenlunde fuldst�ndigt bevarede Skjold haves i det store Skibsfund fra Gokstad ( se Nicolaysen, Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord, Christiania 1882 S. 62 og PI. VIII fig. 7). De ere runde, ikke fuldt 1 m. i Diameter, gjorte af smale og ganske tynde Bord af Grantr� og meget lette. De have Buler af Form som No. 562, men intetsomhelt andet Beslag af Metal. Heller ikke i andre Gravfund har man truffet sikre Spor af Noget andet til Skjoldet h�rende Metalbeslag. Efter Antydninger paa Skjoldene i det n�vnte Skibsfund er der Grund til at tro, at Skjoldets Bord i Yderkanten have v�ret sammenholdte med �mb�iet Strimmel af uberedt L�der.
562. C 1277. Se No. 421.
563. C 6388. Midb� i Aab�gr�nden, Vinje, Brb., 1873, i en Gravhaug, tilligemed Kul, br�ndte Ben, et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 502, 2 �xeblad, 2 Dopskoer til Sv�rd (?), Stykker af Sigdblad, 2 Mundbid, Pilespidser, en Linhekle, en lide Bjelde m.m. af Jern og et Haandsneldehjul af Sten Ab. 1868 S. 19 og fig. 42. 1873 S. 69. De n�vnte Sager ere fundne efterhaanden i Haugen til meget forskjellig Tid.
564. C 6214. Tingelstad, Gran, Chr., i en rund Gravhaug, tilligemed 2 eneggede Sv�rd med Haandtag = No. 491 og 493.(b�iede ), et �xeblad, en Spydspids = No. 524, en mindre Skjoldbule af samme Form, et Knivblad (b�iet) 2 Sigdblad = No. 384, et Ljaablad og et Mundbid (No. 573) af Jern. I samme Haug er gjort et Fund fra �ldre Jernalder (se No. 222). Ab. 1872 S. 95. Aarb. 1877 S. 184 og fig. 2.
565. C 3841. Tuven, Elverum, Hdm., i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, br�ndte Ben, et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 502, et �xeblad, en Spydspids og et Mundbid. Ab. 1866 S. 85.
566 -582. Bidselmundbid. Beslag og Sp�nder af Jern og S�let�i. Ligesom de hyppige Fund af Hestskeletter i Grave fra yngre Jernalder vidne om, at det i denne Tid har v�ret s�dvanligt i en Mands grav at nedl�gge een eller flere af hans Heste, saaledes tr�ffes ogsaa meget ofte blandt Gravgodset forskjellige Gjenstande, h�rende til Ridet�i og Kj�ret�i. Allerhyppigst forekomme Bidelsmundbid ( c.450 Exemplarer kjendte). Disse ere i Regelen af Jern, kun ganske undtagelsesvis tr�ffes Exemplarer, der delvis ere af Bronce (No. 568.582), og endnu sjeldnere saadanne, som helt ere gjorte af Bronce. Den vanlige Form er som No. 566 - 572, uden St�nger, med store Ringe i begge Ender af Biddet, i hvilke T�ilebeslagene ere f�stede. Bidder har langt oftere enkelt Led end dobbelt, som paa No. 569 og 571; Formen uden Led (No. 566) er sjelden. Stangbidsler (No. 573 - 576) forekomme ei ofte (c. 30 Exemplarer haves); den forholdsvis hyppigste Form er No. 576. No. 582 a og 582 b have h�rt til et pragtfuldt udstyret Stangbidsel (No. 582 a er den ene af dets St�nger). Paa T�ilebeslagene sees ofte Spor af S�lv eller Broncebel�g. - Beslag og Sp�nder til Ride eller Kj�ret�i (No. 577 - 581) tr�ffes i M�ngdevis i denne Tids Gravfund, men som oftest kun i Fragmenter. Her ere kun enkelte af de oftest forekommende og bedst bevarede Former afbildede. Jvfr. No. 597 - 613.
566. C 2327. Faanb�k, Ullensaker, Aksh., i en Gravhaug. Beslagene have Bel�g af Bronce.
567. C 5472. Se No. 560.
568. C 2748. Vestby, S�rum, Aksh., tilligemed en Spydspids og et Knivblad af Jern samt en ganske liden, raat ornamenteret enkelt oval Sp�nde af Bronce.
569. C 5004. Vestre Hemstad, Stange, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 489 og en Spydspids = No. 518 af Jern. Ab. 1869 S. 90.
570. C 2575. Se No. 401.
571. C 5598. Hammerstad, Stange, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed Kul, br�ndte Ben, et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 494 (b�iet), en Spydspids, et �xeblad, 2 Stigb�iler = No. 590 (den ene b�iet), et andet Mundbid m.m. af Jern. Ab. 1871 S. 88.
572. C 93. Hvinden, Gran, Chr., i en Gravhaug, efter Sigende i et lidet Gravkammer, tilligemed br�ndte Ben (sandsynligvis har i Virkeligheten dette Gravkammer med br�ndte Ben indeholdt en Grav fra den �ldre Jernalder, og Mundbiddet er fundet udenfor Kammeret.
573. C 6220. Se No. 564.
574. C 3938. Se No. 399. St�ngerne synes at have v�ret belagte med S�lv.
575. C 1279. Se No. 421.
576. C 1844. Vestre Berg, L�iten, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 501, 2 Spydspidser, et �xeblad, en Tver�xe med Eg i begge Ender, 3 Knivblad, en Pilespids, Stykker af en Skjoldbule, en Krog = No. 466 m.m. af Jern.
577. C 7667. Se No. 463.
578. C 4629. Se No. 432.
579. C 7398. V�ien, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sv�rd med Haandtag = No. 502 (b�iet og brudt), en Spydspids, et �xeblad (forhugget i Eggen), en Skjoldbule (forhugget), et Mundbid, et Sigdblad = No. 384 og et andet lignende Beslag.
580. C 3873. Se No. 470.
581. C 1427. se No. 402.
582. C 1804. Vold, Borre, JL., i en rund Gravhaug (udgravet 1851 - 1852), der indeholdt Levninger af et Skib, tilligemed Ben af flere Dyr, hvoriblandt Heste, Stykker af Glaskar (= Akerman, Remains of Pagan Saxondom pl. II), Stykker af en Sadel af Tr� med paanaglede forgyldte Bronceprydelser, en M�ngde S�let�ibeslag af forgyldt Bronce (de viktigste) Stykker afbildede No. 597 - 601. 605.606, en liden Broncebjelde (No. 593), et S�leh�vrebeslag af forgyldt Bronce (No. 595), Stykker af et simplere Mundbid af Jern, et Par Stigb�iler = No. 590 (med Spor af S�lvbel�g), et �xeblad, Stykker af en Kjedel = No. 731, en L�nke, Stykker af Redskaber = No. 460, af flere Stigb�iler m.m. af Jern, en Perle af Bergkrystal og et Haandsneldehjul af Sten. * Ab. 1852 S. 25. 1857 S. 31.
583 - 586. Sporer. Findes temmelig ofte (c. 50 Fund). N�sten altid af Jern, undertiden af Jern med Spids af Bronce. Exemplarer som No. 586 maa antages at have en paaskruet Spids af Ben eller lignende Stof. - Den udm�rket smukt arbeidede Spore af massivt Guld No. 583 er hidtil enestaaende. Den har havt Spids af Jern, hvorefter Rustspor findes i Hullet: denne Spids har formodentlig v�ret forgyldt.
583. 584. C 5905. 5906. R�d, Rygge, Sml., 1872, ved Gr�ftegravning. * Ab. 1872. S. 80 og fig. 21.22. * Videnskabselsk. Forh. 1872 S. 354. No. 583 veier 278,85 gr. No. 584 35. 05 gr.
585. K 829. Torshov, Vang, Hdm., 1808, i en Gravhaug. ** Undset, Fr. M. S. 38.
586. C 3794. Se No. 434.
587 - 590. Stigb�iler (c. 50 Fund). Ere altid af Jern, undertiden prydede med indlagt S�lv eller omvundne med S�lvtraad (se No. 587). No. 590 er den almindeligste Form.
587. B 937. Vinje, Voss, SB. B�ilen oventil omviklet med snoet S�lvtraad; paa Siderne Spor af S�lvbel�g. ** Lorange S. 163.
588. C 575. Se No. 429.
589. C 1982. Se No. 506.
590. C4990. Se No. 503.
591 - 596. Forskjellige Gjenstande, h�rende til Ridet�i og Kj�ret�i. Smaa Jernbeslag med fremstaaende Brod som No. 591 ere ikke ualmindelige (20 - 30 Fund kjendte), De have, efter hvad der nylig er oplyst (Ab. 1880 S. 192. Nicolaysen, Langskibet fra Gokstad S. 52) v�ret brugte istedetfor Hestesko, dog formodentlig kun paa Isf�re. Man har drevet Beslagets to Spidse Arme op gjennem den forreste Del af Hoven og derefter b�iet den om imod hinanden, saa at Beslaget sad fast. De fleste af de i Grave trufne Exemplarer have ogsaa omb�iede Arme. Virkelige Hestesko synes, om end sjelden, at forekommer i Fund fra denne Tid; de ligne de nu brugelige, men ere daarligt arbeidede og have kun 2 Brodder (1 i hver Ende). - Smaa Bjelder som No. 592. 593. kunne have h�rt til S�let�i, men det er ogsaa t�nkeligt, at de have v�ret bestemte til andet Brug. No. 592. kan f. Ex. have h�rt til et Redskab som No. 461, og No. 593 kan have v�ret anbragt paa et Kl�dningsstykke. Det sidste Stykke har paatalende Lighed med smaa Broncebjelder, der ofte forekomme i Gravfund fra Lifland, anvendte paa forskjellige Maade i Smykker og paa Kl�der (B�hr, Gr�ber ser Liven PI. V fig. 2 b IX fig. 4. X fig. 4. 6.16 o. fl. St. = - L�nken No. 594 er henf�rt hid, fordi den kan have v�ret brugt som Bidsel elle Grimet�ile. Jernl�nker af forskjelligt Slags Arbeide og vistnok til forskjellige Slags Brug forekomme temmelig ofte i Grave fra denne Tid. En Del af dem have vistnok v�ret brugte som Grydel�nker (et smukt arbeidet Exemplar af dette Slags er afbildet hos Nicolaysen, Langskibet fra Gokstad, PI. X fig. 4 5). - Det rigt ornamenterede Broncebeslag No. 595 (kjendt fra 9 Fund) har v�ret anbragt �verst paa S�let�iets Bue; gjennem dets to Huller have Kj�ret�mmerne gaaet - Broncebeslaget No. 596 antages at have v�ret Endebeslag paa et H�vre.
591. C 3800. Se No. 434.
592. C 69005. Nordre Fevang, Sandeherred, JL., 1874, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul. Paa Indersiden belagt med Kobber. Ab. 1874 S. 130.
593. C 1804. Se No. 582.
594. C 5485. Hennum, Lier, Busk., i en Gravhaug. Ab. 1871 S. 80.
595. C 1802. Se No. 582.
596. K 444. Siges at v�re fundet i en Gravhaug i Norge (Opgaven er for�vrigt noget usikker). ** Undset, Fr. M. S. 28.
597 - 615. Ornamentbeslag til S�let�i af forgyldt Bronce og af Bly. Forekomme kun undtagelsesvis, i s�rligt rigt udstyrede Fund. Blybeslag som No. 609 - 613 kjendes endog kun fra 2 Fund. I Almindelighed tr�de simple Beslag af Jern i deres Sted (se No. 577 - 581) Om No. 614 og 615 have havt samme Bestemmelse som de �vrige her afbildede Stykker, er usikkert.
nrid="600">
597 - 601. C 1804. Se No. 582. De afbildede Stykker forekomme i Fundet i flere, tildels i mage Exemplarer; nogle af dem sidde endnu fast paa L�rremmer. De gjennembrudte Stykker have som Underlag ovenpaa L�deret tyndt S�lvblik. No. 598 er Forsiden af et Stykke = No. 604.
602 -604. C 10443. 10444. 10440. Gokstad, Sandehered, JL., sammen med det her i 1880 i en Gravhaug fundne ualmindelig vel bevarende Skib. Se Nicolaysen, Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord. Christiania 1882. Til dett Fund h�re ogsaa No. 607 -613.
605. 606. C 1804. Se No. 582.
607. - 613. C 10441. 10452. 10451. 10454. 10450. 10448. Se No. 602. Underlaget i de gjennembrudte Aabninger paa No. 613 er af forgyldt Bronce.
614. C 7861. Huseby, Urskog, Aksh., tilligemed Stykker af et tveegget Sv�rd og et Knivblad af Jern, en Oval Broncesp�nde = No. 652, et Stykke af en Skaal af en Broncev�gt og Brynesten. I N�rheden paa to forskjellige Steder tidligere fundet Levninger af ubr�ndte Lig. * Ab. 1876 S. 73 og fig. 33 - Ornamenterne ere graverede.
615. B 431. Lyslo, Indviken, NB., 1848, tilligemed Glasperler, Stykker af et �xeblad, Spydspidser, Pilespidser og andre Sager af Jern. N. Fornl. S. 497. Lorange S. 185. 186. Midt paa Bagsiden en sv�r Jernnagle.
616 -637. Forgyldte Ornamentbeslag af S�lv og Bronce i irsk Stil, til forskjelligt Brug. Den irske Ornamentstil fremtr�der paa disse Stykker saa ren, at de maa antages at v�re arbeidede i Irland, eller ogsaa i Skotland eller England, efterat den irske Ornamentik have faaet Indgang i disse Lande. De maa, ialfald for den st�rste Del, v�re komne til Norge ved det Forhold hvori Landet var traadt til Irland og Skotland gjennem de i Irland og paa de skotske �er anlagte, hovedsagelig af Nordm�nd befolkede skandinaviske Kolonier. Over 50 Fund kjendes, hvoraf de allerfleste tilh�re det vestlige og nordlige Norge. - Det er ikke blot Ornamenternes Stil, som skiller disse Stykker fra andre lignende Brug bestemte Gjenstande fra samme Tid, men ogsaa de for�vrigt inbyrdes st�rkt forskjellige Former. Adskillige af dem have udentvivl af sine norske Eiere v�ret anvendte til ganske andet Brug end det, hvortil de oprindelig vare bestemte; saaledes No. 616 og 628, der sikkert have v�ret Beslag paa irske Relikvieskrin (jvfr., hvad der nedenfor oplyses om No. 632). Enkelte andre Stykker i samme Stil findes afbildede paa andre Steder i denne Afdeling (No. 482. 697. 698). - Se Sophus M�ller, Dyreornamentiken i Norden, i Aarb. 1880 S. 185 - 405, hvor ogsaa den irske Ornamentstils Indflydelse paa de i Skandinavien udf�rte Ornamentarbeider er udf�rlig behandlet.
616. C 646. Rise, Opdal, ST., udentvivl i Gravhaug.
617. T 1673 - 1684. Re, Nedre, Stj�rdalen, NT., tilligemed 2 ovale Broncesp�nder = No. 647, Stykker af en Kjelde, hvis Led ere dannede af sammenb�iet Broncetraad, Levninger af en flettet Snor af Lintraad, i hvis ene Ende h�nger et Stykke Broncetraad smaa T�istykker, Glasperler, et Broncebeslag, Stykker af et Knivblad m.m. af Jern. Ab. 1876 S. 86. * Aarb. 1880 S. 341.
618. 627. C 1950. Some, H�iland, Stav., i en Gravhaug, tilligemed en oval Broncesp�nde lig. No. 648, Stykker af et Mundbid af Jern, med Ringe og Beslag af Bronce, flere Ringe, Beslag og R�msp�nder af Bronce uden Ornamenter og en Glasperle. Af nogle af de afbildede Beslag er der 2 eller flere Exemplarer: desuden er der Fundet 3 andre Former af ornamenterede Beslag, hvoraf intet fuldst�ndigt Exemplar findes. 620 og 622 have i Midten af et Stykke Rav indfattet (oprindelig har vel ogsaa 626 havt et saadant). Paa Bagsiden gjennemborede Fremspring til at f�ste Beslagene.
628. C 1773. Borhaug, Vanse, LM., i en Gravhaug, muligt sammen med et Par ovale Broncesp�nder = No. 647.
629. B 492. Seim, R�ldal, SB., Lorange S. 150.
630. B 602. Berdal, Lekanger, NB., 1846, i en Gravhaug, tilligemed et Stykke af et Sv�rd eller en Spydspids og af en Ring (h�rende til et Mundbid?) af Jern, en Armb�ile af Bronce, en Broncering, hvori f�stet en bev�gelig Hempe, to enkelte ovale Broncesp�nder, Glasp�rler, et Haandsneldehjul af Sten, 5 V�vlodder af Sten = No. 439 og lidet Stykke Lerurne = No. 370 -377. * Urda III S. 80 PI. I fig. 2. Lorange S. 176. Paa Bagsiden 3 gjennemborede Fremspring.
631. T 503. Halsan, Levanger, NT., 1863, i en Gravhaug, tilligemed et lidet dreiet Spand af Tr� med Beslag af Bronce, et andet forgyldt Ornamentbeslag af Bronce (No. 634), en S�mglatter af Glas = No. 446, Perler af Glas, Karneol og Bergkrystal. Ab. 1868 S. 177. 1869 S. 36 T. Katal. S. 56.
632. C 6185. Se No. 388. I Midten indfattet et Stykke Rav; de fritstaaende Dyrefigurers �ine betegnede med indfattede blaa Glasstykker. Stykket er afhugget i den mod H�ire vendende Ende og har udentvivl mistet en betydligt Del af sin L�ngde. Efter Afhuggningen har det v�ret gjort brugbart som Sp�nde ved Beslag, tilf�iede paa Bagsiden; dets oprindelige Bestemmelse ukjendt.
633. L 395. Se No. 447.
634. T 503. Se No. 631. * Ab. 1869 S. 36 og fig. 22.
635. K 624. Ukjendt Findested. * Undset, Fr. M. S. 30.
636. T 969. Island, Frosten, NT., i en Gravhaug, tilligemed 2 Redskaber = No. 462. 465 og en Stigb�ile af Jern, et Stykke af en liden Broncecylinder og et Rembeslag af Bronce, bestaaende af 2 ved en Ring forbundne Stykker. Ab. 1872 S. 56. K. Rygh, Fornl. S. 112.
637. K. 7759. F. i Egnen omkring Stavanger. * Undset, Fr. M. S. 46 - 48, hvor man vil finde Konturtegning til Beslaget i ikke udfoldet, cylindrisk Form.
638 - 639. B�ileformede Sp�nder af Bronce. C. 20 Exemplarer kjendes, hvoraf de fleste fundne i det vestlige og nordlige Norge. Kun faa af dem ere nogenlunde helt bevarede; af adskillige er intet tilbage uden Topstykket af B�ilen (synligt paa No. 639). St�rrelsen oftest betydelig. Ornamenterne vise i Regelen st�rk Indvirkning af den irske Stil.
638. T 559. Vikestad, Bindalen, Nordl.
639. B 2559. Aarre, Klep, Stav., sandsynligvis i en Gravhaug og sammen med endel samtidigt erhvervede Oldsager fra yngre Jernalder (et forgyldt Broncebeslag i irsk Stil ligt No. 630, men kun med 3 Arme, 2 Par enkelte ovale Broncesp�nder = No. 647, 2 Broncenaale, Perler af Glas, Karneol og Rav, et Haandsneldehjul af Sten, Stykker af en Spydspids af Jern). * Ab. 1870 S. 50 - 56 og fig. 13. Lorange S. 137. - Der findes Rester af flade Granater, som have v�ret indfattede i Sp�ndens aabne Rum.
640 - 657. Ovale Sp�nder af Bronce. Haves i st�rre Antal end alle de �vrige Sp�ndeformer fra yngre Jernalder tilsammen (666 Exemplarer kjendte fra 404 Fund). De forekomme i Norge ikke blot i Kvinders, men ogsaa i M�nds Grave. Almindelig findes 2 lige Exemplarer sammen; de maa f�lgelig have v�ret brugte parvis. Inde i Hulingen paa Bagsiden er anbragt Charnier og B�ile og Naal. Naalen er stadigt af Jern, men er n�sten altid saa forrustet, at blot ubetydelige Levninger af den ere tilbage. To Hovedformer findes (i omtrent lige Antal): ovale Sp�nder med enkelt Plade (No. 640 - 650. 656) og med dobbelt Plade (No. 651 - 655 - 657). De sidste bestaa af en Underplade, der er ornamenteret rundtom ved Kanten, men glat paa det konvexe Midtparti, og en ornamenteret, gjennembrudt Overplade, der er fastnaglet ovenpaa Underpladens glatte Parti. Et karakteristisk Tr�k i Ornamenterne er paa de allerfleste Exemplarer er st�rre eller mindre Antal st�rkt fremspringende, symmetrisk ordnede Knopper. I enkelte Tilf�lde (No. 648. 650. 654) ere alle disse Knopper af Bronce og st�bte i eet Stykke med selve Sp�nden; men som oftest have en Del af Knopperne v�ret gjorte af andet Stof og ved Nagler f�stede til Sp�nden. Disse paanaglede Knopper ere n�sten altid forsvundne: paa enkelte Exemplarer er der dog levnet R�ster af dem, og efter disse synes det rimeligt, at de have v�ret af Bly og bekl�dte med et paalagt Stykke ornamenteret S�lvblik. S�lv findes ogsaa ellers anvendt til disse Sp�nders Udsmykning. Is�r er der ofte i de fordybede Baand, der pleie at gaa mellem de fleste af Knopperne, Levninger af indlagt S�lvblik eller snoet S�lvtraad. Sp�nder med enkelt Plade ere kun sjelden forgyldte, de med dobbelt Plade derimod ofte. - Af de forskjellige Former er blandt Sp�nderne med enkelt Plade No. 647 den almindeligste (165 Exemplarer kjendte, deri iberegnet modstaaende Varieteter, hvoraf No. 649 er den hyppigste). Af Sp�nderene med dobbelt Plade findes oftest No. 652 (170 Expl., hvortil kommer 28 Expl. af den n�rbesl�gtede Form No. 654). Af de �vrige Former forkomme hyppigst No. 648 (58 Exemplarer), No. 655 (27 Expl; af den deraf udviklede Form med enkelt Plade No. 656 haves 6 Expl.) og No. 657 (26 Expl.). Af ovale Sp�nder, der som No. 642. 644. 645 have et skarpt adskilt, ornameteret Baand langsefter Ryggen, men som for�vrigt kunne v�re meget forskjellige, kjendes 41 Expl. Ved 118 Expl. er det ikke oplyst, til hvilken Typ de h�re. Det er at m�rke, at de Former af dette Slags Smykker, som maa ansees for de �ldste, forekomme forholdsvis sjelden i Norge.- Se Montelius i M�nadsbl. 1873 S. 177. 1877 S. 461.
640. T 2374. Grindberg, Stod, NT., 1879, i en Gravhaug, tilligemed en anden, noget st�rre oval Broncesp�nde, ligeledes uden Ornamenter, en Tang, en Fil og en Celt af Jern, Stykker af en Benkam og Glasperler samt Levninger af at ubr�ndt Lig. Ab. 18810S. 226.
641. C 1970. Svenevik, Hommedal, Ndn. i en Gravhaug, tilligemed en ganske lignende Sp�nde, et Par Armb�iler af Bronce = No. 720, Fragmenter af fladt, forgyldt Ornamentbeslag af Bronce, Perler af Sten og Rav og Jernstykker, som Finderen ansaa for Levninger af et Spyd eller et Sv�rd (maaske af en V�vske = No. 440). * M�nadsbl. 1877 S. 463.
642. B 407. Bru, Rennes�, Stav., tilligemed en anden ganske lignende Sp�nde. Lorange S. 141.
643. T 1945. Ukjendt Findested. Midt efter Sp�nden paa Bagsiden paanaglet et Baand af Jern, hvortil Naalen har v�ret f�stet.
644. C 172. Hovinsholm, Nes, Hdm. I Museet i Arendal findes (under No. 298 i Museets nye Katalog) Halvdelen af en Sp�nde, der aabenbart er det i Christianina Samling manglende Par-Stykke til det afbildede Expl.., men som angives at v�re fundet paa By i Nes Pgd. Denne Fundopgave er sandsynligvis den rette.
645. B 3134 a. Nes, Lyster, NB., tilligemed en ganske lignende Sp�nde. * Ab. 1876 S. 55 og fig. 38.
646. C 60. Horne, Romedal, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed en anden, ganske lignende Sp�nde. I de ikke ornamenterede Partier Spor af indlagt S�lv, beskadiget af Ild.
647. C 5324. Nord-Mageli, �ier, Chr., 1870, tilligemed Ben. en anden ganske lignende Sp�nde, en ligearmet Broncesp�nde = No. 658, en Perle af Glasmosaik, et tveegget Sv�rd
med Haandtag = No. 494, en Spydspids = No. 518 og et �xeblad = No. 559 ( med monstr�s Udvikling af det nedad fremspringende Parti), af Jern. Ab. 1870 S. 84 og fig. 23. 24.
648. B 1579. Ukjendt Findested.
649. C. 2896. L�v�en, N�r�, NT., i Gravhaug, tilligemed en anden, ganske lignende Sp�nde.
650. C 4584. �ien, Nordre Fron, Chr., 1868, i en Gravhaug, tilligemed Ben af 2 ubr�ndte Lig og af Dyr ( deriblandt af Heste), et Par ovale Broncesp�nder = No. 649, to andre Par ovale Sp�nder = No. 652 og en N�gel = No. 454, af Bronce, et enegget Sv�rd med Haandtag = No. 495 (b�iet og s�nderbrudt), to Spydspidser = No. 529 (den ene b�iet), Stykker af et Sigdblad, et Knivblad m.m. af Jern samt Perler af Glas og Rav. Ab. 1868 S. 125. Aarb. 1877 S 184. 186.
651. C 4727. Ukjendt Findested, tilligemed en anden, ganske lignende Sp�nde. Ab. 1869 S. 69. Forgyldt.
652. C 3579. Str�msund, Nes, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed en anden, ganske lignende Sp�nde, Fragmenter af Underpladen af en tredie Sp�nde, en trefliget Broncesp�nde = No. 674, to N�gler = No. 459 m.m., af Jern.
653. T 862. Ukjendt Findested, tilligemed en anden, ganske lignende Sp�nde. De 7 Dyrefigurer ere s�rskilt st�bte og paanaglede.
654. C 7388. Fiskvik, Rendalen, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed en oval Broncesp�nde = No. 652. Ab. 1875 S. 76.
655. C 5305. Se No. 478. Forgyldt.
656. C 754. Rendalen, Hdm., tilligemed en lignende Sp�nde.
657. C 755. Snaasen, NT., tilligemed en anden, ganske lignende Sp�nde. Forgyldt.
658 - 662. Ligearmede Sp�nder af Bronce (c. 30 Exemplarer kjendte). De fleste have havt paanaglede Knopper, lig de, der forekomme paa mange af de ovale Sp�nder; ogsaa indlagte S�lvornamenter findes jevnlig, af samme Slags som de paa ovale Sp�nder almindelige.
658. C 5343. S�ndre Framstad, Gran, Chr., 1870, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, et Par ovale Broncesp�nder = No. 652, et Knivblad, et Fragment af en V�vske = No. 440 m.m. af Jern, Ab. 1871 S. 71.
659. Trs. Hals, Tran�, Trms.
660. C 2729. Tanum, Lardal, JL., i en Gravhaug, tilligemed en V�vske = No. 440, en Sax = No. 443 og Stykker af en lignende Sax, et Knivblad, en N�gel = No. 459, et Mundbid, et Beslag ligt No. 577, Stifter af en Linhekle m.m. af Jern, en anden ligearmet Broncesp�nde (No. 662) og Stykker af en oval Broncesp�nde = No. 647.
661. C 5289. Rosseland, Mandal, LM., tilligemed et Par b�iler af Bronce, lignende No. 720. * Ab. 1870 S. 79 og fig. 18.
662. C 2730. Se No. 660.
663. 664. Aflange Sp�nder af Bronce. Med dette Navn betegnes her, i Mangel af noget bedre, den ved disse Afbildninger repr�senterede Sp�ndeform. Den maa staa i n�r Forbindelse med Rembeslagene No. 607. 608; sandsynligvis tilh�rer Formen oprindelig Beslagene. Disse Sp�nder ere sjeldne i Norge (5 Exemplarer, meget forskjellige med hensyn til Ornamenternes Karakter).
663. C 3634. Stokke Pr�stegaard, JL., 1865, i en Langhaug, tilligemed en oval Broncesp�nde = No. 654 og Stykker af et Kar af Sten.
664. C 3922. Skedemo, Gjerrestad, Ndn., i en Gravhaug, tilligemed br�ndte Ben, 2 Broncebrakteater, et V�ktlod af Jern og Bronce = No. 478, Glasperler og Fragmenter af Jern. * Ab. 1866 S. 96. - Forgyldt; enkelte Partier have et hvidt Metalbel�g.
665 - 669. Runde Sp�nder. S�lvsp�nder som No. 667 ere meget sjeldne (den afbildede er det eneste fuldst�ndige Exemplar, som haves). No. 668 er enestaaende, utvivlsomt af udenlandsk Arbeide. - Oftest forekomme Exemplarer af Bronce som No. 665. 666. 669, der formodentlig, hvad Formen angaar, ere Kopier af S�lvsp�nder som No. 667, men afvige fra disse i Ornamentik. Den Naal, som h�nger i No. 666, kan neppe have tilh�rt Sp�nden fra f�rst af. C. 15 Exemplarer kjendte.
665. C 4022. Tonsvik, Nesne, Nordl., i en Gravhaug, tilligemed Ben af et ubr�ndt Lig og Underpladen af en dobbelt oval Broncesp�nde. * Ab. 1867 S. og fig. 25. Forgyldt.
666. T 1746 - 1757. Haugen, Kl�bu, St., 1876, i en rund Gravhaug, tilligemed en Broncebrakteat = No. 685, Stykker af en S�mglatter af Glas = No. 446 (delvis smeltede), Glasperler, Jernknapper med flade, runde Hoveder, der ere belagte med Bronce, en liden S�lvstift, et Flintstykke, Stykker af et Knivblad af Jern m.m. Oldsagerne fandtes i et Kullag i Haugens nordlige Del tilligemed br�ndte Ben. Ab. 1876 S. 9o. 97. - I Sp�ndens Charnier h�nger i en Kjede af S�lvtraad en liden Naal af S�lv.
667. C 761. Se No. 488.
668. B 2017. Skal v�re funden i en Gravhaug i Hardanger, SB. Er af S�lv; paa Oversiden Guldplader inf�ldte, hvori Granater ere indfattede. Midtpartiet har sandsynlig ogsaa v�ret prydet med Stene. Undersidens Ornamenter niellerede. * Urda I S. 394 og Pl. XIV fig. 3. ** Lorange S. 148.
669.
670 - 674. Trefligede Sp�nder. Ikke sjeldne (35 Exemplarer). Ornamenterne af meget forskjellig Karakter. Guldsp�nden No. 670, der er det eneste Exemplar, som ikke er af Bronce, afviger ogsaa med Hensyn til Formen noget fra de �vrige, men kan maaske repres�ntere den Grundform, hvorfra disse ere udg�ede. Den er af fremmed Oprindelse.
670. C 724. Hoen, Eker, Busk., 1834, i en Myr, tillige med 2 store Halsringe af Guld (hvoraf No. 708 er den st�rste), 3 Armringe af Guld (deriblandt No. 704 og 705), en Fingerring af Guld med indfattede smaa Glasstykker, en mindre Fingerring af Guld, en liden, paa Bagsiden hul Guldmedaillon med gr�sk, kristelig Indskrift (oprindelig brugt som Relikviegjemme ?), et H�ngesmykke af Guld i Form af en sammenrullet Slange (No. 690), to indbyrdes lige Guldh�ngesmykker, hvoraf det ene (No. 691) har en indfattet antik Gemme, og det andet udentvivl har havt en lignende Sten, et Par runde H�ngesmykker af Guld = Engelhardt, Thorsbjerg Mosefund Pl. 4 fig. 14, 10 runde, flade H�ngesmykker af Guld (1 med indfattede Granater, de 9 andre med paaloddede Filigranornamenter; deraf afbildede No. 700 og 701), 8 skaalformede H�ngesmykker af Guld med Filigranornamenter ( deriblandt No. 699), 1 firkantet H�ngesmykke af Guld med samme slags Ornamenter, 8 flade, forgyldte H�ngesmykker af S�lv, ( deriblandt No. 702), 5 Guldperler (No. 692 - 696), en M�ngde Glasperler og 2 Agatperler, 2 Smykker bestaaende af Glasperler samlede paa en sammenb�iet S�lvtraad, 9 kufiske Mynter (8 af Guld, 1 af S�lv; alle abbasidiske Chalifmynter fra Tiden 769 - 849 e. Chr.), 4 byzantiske Guldmynter (af Valens, Mauricius, Constantius Copronymus og Michael 111), 1 Guldmynt af Ludvig den fromme og 2 barbariske Efterligninger af samme Keisers Mynter, 2 forgyldte S�lvmynter af hans S�nner Lothar og Pipin og 1 forgyldt S�lvmynt af Erkebiskop Wulfred af Canterbury (803 -829 e. Chr.). Holmboe, Descriptio ornamentorum maximam partem aureorum et numorum seculi VIII et IX, Christ. 1835 (med Afbildninger). Montelius, Fr. j. II S. 37 og pl. 3 fig. 4. 10. Aarb. 1877 S. 122. - V�gt 142,1 gr.; til Sp�nden h�rer en Naal af S�lv, af V�gt 13,2 gr.
671. C 2224. Sinsen, �stre Aker, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed 2 Par ovale forgyldte Broncesp�nder = No. 652 og en anden, lignende trefliget Broncesp�nde, der er forgyldt.
672. K 7064. Haar, Haa, Stav. ** Undset, Fr. M. S. 46. Synes at have v�ret forgyldt.
673. C 4730. Ukjendt Findested. Ab. 1869 S. 69.
674. C 6743. Blaker, Lom, Chr., tilligemed et Par ovale Broncesp�nder = No. 652 og 2 Broncebrakteater, der ere beskadigede af ild. Ab. 1874 S. 61.
675 - 677. 680. 686 - 689. 697. 698. Ringsp�nder. Ere af meget forskjelligt Slags og forskjellig Oprindelse. No. 697 og den til denne eller en lignende Sp�nde h�rende Naal No. 698 er, som baade Ornamenterne og Formen vise, kommen fra Skotland eller Irland (jvfr. No. 616 - 637). Simplere Exemplarer i samme Stil og af samme Form, af Bronce, ere fundne 2 Gange. - No. 677. 680. 686, af S�lv, h�re sammen med en M�ngde Smykker af S�lv, sjeldnere af Guld, der i stort Antal forekomme i Fund udenfor Grave fra denne Tid. Til denne Klasse kunne af de afbildede Gjenstande endvidere henf�res No. 667. 678. 679. 703 - 708. 710 - 718. 721. Som bem�rket i Indledningen til yngre Jernalder, er der Grund til at tro, at M�nstrene til disse Smykker og mange af de i Fundene forekommende Exemplarer ere komne fra �sten til de skandinaviske Lande. Efterligninger i Bronce af flere af disse Smykker, vistnok altid hjemmegjorte, tr�ffes ofte. - Af de afbildede Former af Ringsp�nder er ingen saa hyppig som den med 3 Kugler (No. 680. 687). Den kjendes i over 30 Exemplarer, hvoraf de fleste ere Efterligninger i Bronce (undertiden ere blot Kuglerne af Bronce, men Ringen og Naalen af Jern). Formen No. 686 er ikke almindelig (8 Expl.) og findes neppe uden i S�lv. - No. 675 forekommer kun af Bronce (4 Expl.). Ringsp�nder af Jern som No. 676, der forekomme oftere, ere maaske rettere at betragte som Remsp�nder, h�rende til S�let�i. No. 688 kjendes i 4 Expl. (de 3 af Bronce, den 4de en efterligning i Jern). - De �vrige Former ere enestaaende.
678. 679. 683 - 685. 690 - 702. H�ngesmykker af Bronce, S�lv og Guld. Exemplarer af S�lv som No. 678 ere kun trufne 2 Gange, og af hammerformede S�lvsmykker som No. 679 kjendes alene det lille Exemplar, som er afbildet. - Smykker som No. 683 - 685 (almindelig kaldte Broncebrakteater, uagtet enkelte af dem ere af S�lv) ere derimod ikke sjeldne (17 Fund, hvoraf adskillige indeholde flere Exemplarer). Navnet "Brakteater" er blevet det almindelig brugte, fordi Formen aabenbart beror paa Efterligning af Guldbrakteaterne fra Slutningen af den �ldre Jernalder (No. 287 - 294); Ornamentstilen er imidlertid ganske forskellig, ligesaavelsom Arbeidsmaaden (Broncebrakteaterne ere st�bte, ikke pr�gede). - De �vrige afbildede Former af H�ngesmykker tilh�re eet og samme Fund, og de fleste af dem kjendes alene fra dette. Kun de No. 692 - 696 afbildede Perler haves ogsaa i enkelte andre Fund, men ere i de fleste af disse af S�lv. - Med Hensyn til de i Fund fra yngre Jernalder talrigt forekommende Perler af Glas, Rav og Sten henvises til, hvad derom er sagt ved No. 279 - 284. Det kan m�rkes, at Perler af Glasmosaik tr�ffes langt hyppigere i Fund fra yngre Jernalder, og at Perler af Karneol og Bergkrystal ikke ere sjeldne i disse Fund, medens de synes at mangle i Fund fra �ldre Jernalder.
681. 682. Smykkenaale. Maaske brugte som Haarpile. S�lvnaale som No. 681, hvis �verste Del er b�iet i Form af et Kl�verblad, kjendes fra 3 Fund. Ringnaale af Bronce som No. 682 ere temmelig almindelige (c. 40 Fund).
675. C 5892. Funden ved Fjeldgutu-Sj�en, ovenfor Elven Lillegutus Udl�b, i den �de Fjeldegn mellem F�mund-Sj�en og den svenske Gr�nse, Hdm. Fundet gjordes i en Forh�ining i en Myr (sandsynlig en Gravhaug); desuden fandtes et tveegget Sv�rd, et �xeblad, 9 Pilespidser og et Knivblad af Jern samt en Brynesten. * Ab. 1872 S. 79. Naalen er af Jern og synes yngre end Sp�nden.
676. C 2534. Se No. 404. Har v�ret indlagt med S�lv.
677. C 2557. I Saltens Fogderi, Nordl. (maaske paa Skottestad i Hammer� Pgd.), under en stor Sten, tilligemed 2 S�lvringe = No. 703, men mindre. V�gt 32,9 gr.
678. C 5358. Se No. 478. V�gt 1,75 gr.
679. C 1931. Braatveit, Suledal, Stav., tilligemed en S�lvring, i Form lig No. 712, men meget liden, et Stykke snoet S�lvtraad og 2 angelsaksiske S�lvmynter (af Aethelred II). V�gt 2,5 gr.
680. C 2928. Vullum, Strinden., ST., 1862, tilligemed 4 Armringe af Guld (No. 707 og 714 og 2 Exemplarer lignende No. 713), 1 Hal ing af S�lv (No. 703) og 5 Diademer af S�lv (deriblandt No. 706, de �vrige af lignende Form). K. Rygh, Fornl. S. 229. - V�gt 474,44 gr.
681. C 1715. Suledal, Stav. V�gt 39,5 gr.
682. C 4192. 4193. Se No. 481.
683. C 5299. Se No. 405. * Ab. 1870 fig. 20.
684. T 267. Borgsaasen, Levanger, NT., under nogle Heller, c. 2 m. dybt, tilligemed 2 andre, lignende Smykker af S�lv, 2 Broncebrakteater, 2 enkelte ovale Broncesp�nder (af 2 forskjellige Varieteter af Typen No. 647), Stykker af en Skaalv�gt af Bronce med Futteral af samme Metal = No. 476, et lidet Jernstykke, Perler af Glas, Karneol og Bergkrystal, nogle Menneskeben og rester af Tr�. * T. Katal, S. 39 og Pl. I fig. 7 - 9. K. Rygh, Fornl. S. 97.
685. C 1672. Nomeland, Valle, Ndn., tilligemed en lignende Broncebrakteat, et H�ngesmykke af S�lv = No. 678, et ringformet H�ngesmykke af Bronce, et brakteatlignende H�ngesmykke af forgyldt S�lv, en Fingerring af S�lv (No. 723), en Pincet (lig. No. 445), et Naalehus m.m. af Bronce, et V�gtlod af Jern og Bronce = No. 478, 5 V�gtlodder af Bronce af samme Form, 2 Sneldehjul af Sten, Perler af Glas, Rav og Bergkrystal m.m.
686. C 270. Rendalen, Hdm., tilligemed en temmelig liden Ring af S�lv = No. 703. V�gt 166,5 gr.
687. B 468. Hedemarken, Hdm. ** Lorange S. 131.
688. C 1081. Gislevold, Ullensaker, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed et Par ovale Broncesp�nder = No. 657, en ornamenteret Parerstang af Bronce til et Sv�rd, et �xeblad (forhugget), Stykker af en Sv�rdklinge og af en Spydspids = No. 521 af Jern. De tre sidste Gjenstande fandtes c. 1,2 m. h�it i Haugen, de �vrige paa dens Bund.
689. T 243. Namdalseidet, Beitstade, NT., 1857. * T Katal. S. 37 og pl. II fig. 3.
690. 691. C 728. 730. Se No. 670. No. 690 veier 5,55 gr., No. 691 (med Stenen) 4,17 gr.
692 -696. C 746. Se No. 670. Alle Perlerne ere af tyndt Guldblik; i No. 692 er indfattet nogle smaa blaa Glasstykker.
697. C 758. Snaasen, NT. I den ene af Indfatningsrammerne paa Bagsiden sidder et blaat Glasstykke; de �vrige ere nu tomme. Paa Bagsiden ere kun de ornamenterede Partier forgyldte. V�gt 104 gr.
698. C 759. Snaasen, NT. Da den fandtes, var den b�iet (den nedre Del omb�iet bagover). Forgyldt paa de ornamenterede Partier. I to af Indfatningsrammerne Ravstykker; den tredie tom. Muligt h�rende til No. 697. V�gt 29,5 gr.
699 - 702. C 742. 738. 735. 748. Se No. 670. V�gt 1,85 gr., 2,63 gr., 5,51 gr., 3,9 gr.
703 - 724. Smykkeringe. Ringe som No. 706 betragtes almindelig som Halsringe (ligesom No. 703 og 708); men de synes vanskelig at kunne have v�ret brugte saaledes, da de ere for tykke og stive til at kunne b�ies i nogen betydelig Grad. De ere derfor her efter Gisning opf�rte som Diademer. Ringe som No. 703. 706. 708 kjendes fra 14 Fund (mindst 32 Exemplarer, hvoraf 3 af Guld). - Af Ringe, bestemte til at b�res paa Armen, kan man adskille 2 Hovedklasser: Armringe (No. 704. 705. 707. 709 -716), hvis Ender ere sammenknyttede eller hagede i hinanden (undertiden er Ringen ogsaa helt lukket, som No. 714), og Armb�iler (No. 717 - 721), der have en Aabning mellem Enderne. Begge Former have v�ret baarne omkring Haandleddet. De f�rste ere n�sten altid af Guld eller S�lv, de sidste oftest af Bronce (Bronce-Exemplarerne ere dog udentvivl at betragte som Efterligninger af Exemplaret i S�lv). Armringe kjendes fra 37 Fund (88 Expl., hvoraf 11 af Guld og 5 af Bronce), Af Armb�iler haves over 50 Fund; de tr�ffes ei sjelden parvis, - Fingerringe (No. 722 - 724) ere paafaldende sjeldne i denne Tids Fund; de forekomme af Guld, S�lv og Bronce.
703. C 2927. Se No. 680. V�gt 237,65 gr.
704. C 721. No. 670. V�gt 407,1 gr.
705. C 722. Se No. 670. V�gt 303,6 gr.
706. C 2923. Se No. 680. V�gt 563 gr.
707. C 2919. Se No. 680. V�gt 172,74 gr.
708. C 719. Se No. 670. V�gt 1105,6 gr.
709. C 5350. Ve, Sande, JL., i en Ur, tilligemed en Armb�ile af Bronce = No. 721, en Broncen�gel lig. No. 454 og en ligearmet Broncesp�nde. Ab 1871 S. 71 og fig. 14. 15.
710. B 1924. Talle, Lyster, NB., under en Helle, tilligemed en anden Armring af S�lv af rundt Tversnit, hvorpaa h�nge 9 glatte Ringe. De smaa Ringe paa den afbildede Ring ere ikke snoede af flere St�nger, men dannede af en enkelt Stang og vredne. * Lorange S. 173. V�gt 51 gr.
711. C 4133. Br�holt, R�ken, Busk., 1867, tilligemed nogle Brudstykker af store, af flere St�nger snoede Ringe af S�lv, 2 smaa
712. C 2285 (nu i B.). Hovland, Etne, SB., under 3 Heller, tilligemed en Ringsp�nde af S�lv = No. 680, en S�lvring = No. 703 (mindre Exemplar) og endel Barrer og ophugne Stykker af S�lvsager. V�gt 33,08 gr.
713. C 1139. Se No. 485. V�gt 50,7 gr. *).
*) Denne Afbildning, den nederste tilvenstre paa Siden, har faaet No. 714 istedetfor No. 713
714. C 2920. Se No. 680. V�gt 120,8 gr.
715. B 483. Hetland, Stav., efter Sigende i en Gravhaug. Originalen sammenb�iet. Lorange S. 140. v�gt 47,32 gr.
716. C 1143. Se No. 485. V�gt 45,36.
717. 718. B 2219. 2217. Osnes, Etne, SB., 1868, tillige med 6 andre Armb�iler af S�lv og en afhugget i Ringform, sammenb�iet S�lvbarre. B�ilerne ere afhuggede i Enderne, forb�iede og hagede ind i hinanden. Lorange S. 144.
719. B 623. Vaag�, Bod�, Nordl., 1845, tilligemed en anden lignende Armb�ile af Bronce, to ovale Broncesp�nder, noget lignende No. 640, men st�rre, flere Broncenaale med flade gjennembrudte Hoveder, et stykke af en Kjede, hvis Led bestaa af sammenb�iet Broncetraad, nogle Haandsneldehjul af Sten, Perler af Glas, Rav og Sten og Stykker af en Jernkjedel. Disse Sager laa ved et menneskeligt Skelet, der var d�kket med en stor Benplade (Skulderbladet af en hval). Urda III S. 64 - 66 og Pl. I fig. 6.
720. C 1115. Grefsum, Nes, Hdm., tilligemed en lignende Armb�ile, muligt sammen med et Par enkelte ovale Sp�nder af Bronce af Typen No. 647.
721. K 8047. Klungervik, Lek�, NT., i en Gravhaug, tilligemed Benstumper, Stykker af en Benplade, en smukt arbeidet Nagle (?) af Bronce og en mengde Klinknagler af Jern. ** Undset, Fr. Mus. S. 49.
722. C 762. Se No. 488. Er hul (dannet af et sammenb�iet Stykke S�lvblik).
723. C 1672. Se No. 685.
724. C 5853. I en Have ved Trondhjemsveien n�r Christiania, 1872. Ab. 1872 S. 74. V�gt 13,5 gr.
725 - 732. Kar. Broncekar (No. 725 - 727) ere temmelig sjeldne (c. 15 Fund); de ere vistnok alle indf�rte fra Udlandet. No. 725 og det rigt emaillerede Kar No. 727 ere hidtil enestaaende. No. 726 forekommer derimod oftere (10 Exemplarer kjendte). Kar af denne Form ere meget tynde; de have derfor regelm�ssigt v�ret styrkede ved et Jernbaand, som har v�ret lagt omkring dem under Randen (ogsaa det afbildede Exemplar har oprindelig havt et saadant Baand). De pleie at have 3 Hanker, i Form lignende Hankerne paa det afbildede Stykke. - Kar af Klebersten ere meget almindelige (c. 230 Expl.). Fra hedensk Tid forekomme de sjelden udenfor Norge, i noget st�rre Antal kun i nogle til Norge gr�ndsende Landskaber i det vestlige Sverige. I Norge have de v�ret meget brugte ogsaa i senere Tid, til henimod Nutiden. I Gravene tr�ffes ligesom Broncekarrene, stadigt brugte som Gravurner; undertiden er der to Kar i samme Grav, hvoraf det ene er hv�lvet over det andet og dets indhold af br�ndte Ben. Formen No. 730, som et Trug, er den sjeldneste (kun 3 Expl.). Formen med Skaft (No. 728) forekommer heller ikke ofte (c. 20 Expl.). Enkelte Exemplarer af denne Form have firkantet istedetfor rund Skaal. Den s�dvanlige Form er No. 727, i Regelen forsynet med Hanker og B�rehadde af Jern. St�rrelsen er ofte betydelig. - Kar af Jern (No. 731) ere temmelig almindelige (c. 60 Expl.). De ere altid smedede, ikke st�bte. Naar de, som oftest er Tilf�ldet, ere af betydeligere St�rrelse, ere de derfor ikke gjorte af eet Stykke, men sammenklinkede af smaa Stykker Jernblik, som Tilf�ldet er med det afbildede Exemplar. Ogsaa disse Kar findes jevnlig anvendte som Gravurner. - Lerkar (No. 732) tr�ffes paafaldende sjelden i Fund fra yngre Jernalder (hvoraf man for�vrigt ikke t�r slutte, at de have v�ret lidet anvendte i det daglige Liv). Der haves vel ikke saa ganske faa Beretninger om Fund af Lerkar i Grave fra denne Tid, men der kan i Regelen v�re grundet Tvivl om deres Riktighed. Dels kunne Brudstykker af Stenkar af ukyndige Findere v�re blevne forvexlede med Lerkar; dels kan der i samme Gravhaug have v�ret Grave baade fra �ldre og yngre Jernalder. Det sidste bekr�ftes derved, at Levningerne af Lerurnerne, naar de ere bevarede, oftest vise Former, som kjendes fra �ldre Jernalder (se f. Ex. de ved No. 731 meddelte Oplysninger). Kun i ganske enkelte Tilf�lde kan det betragtes som sikkert, at et Lerkar har v�ret nedsat i Grav fra yngre Jernalder. Som oftest ere kun Brudstykker tilbage af disse Kar; saavidt det af Levningerne kan sees, have Formerne v�ret temmelig forskjellige fra de �ldre Jernalder brugte.
725. B 670. Vangen, Aurland, NB., 1859, i en Gravhaug, tilligemed br�ndte Ben, 2 ovale Broncesp�nder, lignende No. 651, en liden Sax og en Pilespids af Jern. Lorange S. 168.
726. C 5784. Skomrak, Lyngdal, LM., 1871, i en Langhaug, tilligemed et Kar af Sten = No. 729, en V�vske af Jern = No. 440, en stor, i den ene Ende spids Jernstang af 46 cm. L�ngde, en Stegepande = No. 430, Stykker af et Knivblad, en Sax, et Sigdblad, Klinknagler m.m. af Jern, en S�mglatter af Glas = No. 446 (beskadiget af Ild), Stykker af ornamenterede Redskaber af Ben, en Perle af Sten, en Brynesten og nogle smeltede Broncestykker. I Kjedelen var br�ndte Ben, ovenpaa hvilke de mindre af de fundne Gjenstande laa; Stenkarret var hv�lvet over dem. Ab. 1871 S. 141 og fig. 28.
727. B 2978. M�klebust, Eid, NB., 1874, i en rund Gravhaug, hvis Indhold viste, at den deri begravede Mand var bleven br�ndt tilligemed sit Skib. Af Skibet fandtes en stor M�ngde Klinknagler, Spiger og Bolte af Jern, et stort Antal Skjoldbuler, h�rende til de Skjolde, hvormed Skibets R�ling havde v�ret beh�ngt m.m. I en Fordybning i Haugens Bund, omtrent midt i den, fandtes det afbildede Broncekar, fyldt med br�ndte Ben, hvorover laa 12 til hinanden fastrustede Skjoldbuler. Mellem Benene mange Fragmenter af Jern og af halv smeltet Bronce, en Pilespids af Jern, 6 Spillebrikker og 3 Terninger af Ben = No. 474. 475, Stykker af 2 Benkamme, en Glasperle og en N�gel af Jern. Ovenover Broncekarret laa et Mundbid af Jern og derover en Hob sammenb�iede og forhuggede Jernvaaben (2 Sv�rd, 2 Spydspidser, 1 �xeblad, 3 Skjoldbuler, 3 Pilespidser, et Knivblad) og andre Jernsager. En M�ngde Kul og br�ndte Ben, der laa i to Lag over hinanden. - Karret har 3 inbyrdes lige Hanker (No. 727 b). De i Emaillen anvendte Farver ere hvidt, gult, r�dt og m�rkeblaat. Lorange S. 153 - 161. * Ab. 1874 S. 90 og fig. 39.
728. C 5718. Lyngdal Pr�stegaard, LM., 1871, i en rund Gravhaug, tilligemed en Spydspids = No. 519, et �xeblad = No. 555 med en Levning af dets Tr�skaft, en Celt = No. 401, 2 Knivblad, et H�veljern = No. 411, et Endestykke af en L�nke, en Krog = No. 466, mange Klinknagler, Stykker af et Mundbid, en Sax, et Sigdblad, flere Hadder til Kar m.m. af Jern, et Stykke af et andet Kar af Sten og to Brynestene = No. 423 og 425. Oldsagerne fandtes spredt ved, i og under en Stenl�gning, der indtog Midten af Haugens Bund. Ab. 1871 S. 137 og fig. 27.
729. C 3866. Se No. 470.
730. C 5584. M�kenes, Stokke, JL., i en Gravhaug, tillige med endel Jernsager. * Ab. 1871 S. 87 og fig. 25 (hvor Findestedets Beliggenhed er urigtigt angivet).
731. C 1024. Hvatum, Gran, Chr., i en rund Gravhaug, tilligemed en Stegepande = No. 430 og et lidet gaffelformet Jernredskab, et Par Perler af Ler og Rav, en Lerurne = No. 361, et Par T�nder og et lidet Stykke af Craniet af et Dyr (muligt 2 sammenblandede Fund).
732. B 1805. Bore, Klep, Stav., i en Gravhaug i et 1 m. langt Kammer af flade Stene, tilligemed 2 ovale Broncesp�nder = No. 654 og et Cranium og flere ubr�ndte Ben af et Menneske. I Udkanten af samme Haug et lignende Kammer, hvori et Kar af Sten = No. 729 og et Redskab af Glas = No. 446. Jfr. Lorange S. 64. 138.