STENALDER

1-16. �xer uden Skafthul af Sten. No. 3 og 5 - 12 ere mere eller mindre almindelige Former. No. 1 er en �ldre Form, ganske lig mange i de danske Kj�kkenm�ddinger fundne Flint�xer; hidtil kun truffet i 3 Expl. i det sydlige Norge. No. 2 (med spidstovalt Tversnit) ligeledes sjelden, neppe fundet uden i Stavanger og S�ndre Bergenhus Amt. No. 4 synes kun at forekomme i st�rre Antal �. for Christianiafjorden og er i Regelen af Skifer eller Sandsten (jvfr. Ab. 1879 S. 192). Formen No. 10 har kun undtagelsesvis konkave Smalsider, som det afbildede Exemplar. �xer med firkantet Tversnit og skraasleben Eg paa den ene Side, som No. 13-15 (oftest af Skifer), ere ikke sjeldne og forekomme is�r jevnligt i den arktiske Gruppe. Til denne Gruppe h�rer utvivlsomt No 13, efter Findestedet og den sammen med den fundne Kniv. Formen No. 16, med indhugget Fure for Skaftet, sjelden (5 Expl. kjendte).

1. C 7985. Sigersvold, Vanse, LM., 1876. * Ab. 1877 S. 2. 267 og fig. 1.

2. C 146. Aga, Ullensvang, SB., i en Bjerghule, tilligemed en Hulmeisel af Skifer. Sleben ved Eggen. Urda II S. 181. Lorange S. 19.

3. C 1097. Ek, Ons�, Sml., tilligemed en anden, noget mindre, usleben Flint�xe af samme Form.

4. C 7986. Sigersvold, ligesom No. 1. Af Skifer. * Ab. 1877 S. 2 og fig. 2.

5. C 5246. B�, Sandeherred, JL., 1870. Skraaslibningen ved Eggen maaske ikke oprindelig. Ab. 1870 S. 76.

6. C 7213. Urland, Hemnes, Nordl. * Ab. 1875 S. 69 og fig. 3.

7. C 8463. Andersr�d, Raade, Sml., 1877, ved Pl�ining i myrl�ndt Jord. Ab. 1877 S. 32. Det st�rste i Norge fundne Exemplar.

8. C 7926. Olavsrud, Spydeberg, Sml., Sleben ved Eggen. Ab. 1876 S. 79.

9. C 767. Grude, Klep, Stav. Af Sandsten, sleben.

10. C 7955. Kvale, Vestre Slidre, Chr. Sleben. Ab. 1876. S. 82.

11. C2231. Rove, Ramnes, JL. Sleben ved Eggen.

12. C 3759. Stiklen, Tr�gstad, Sml., tilligemed en �xe af samme Form. Sleben ved Eggen; Skraaslibning kun paa den ene side.

13. C 6168. Kl�ven i Reisen, Tran�, Trms., tilligemed en Kniv af Skifer = No. 54. Af Skifer, sleben. * Ab. 1872 S. 91 og fig. 2.

14. B 211. J�ringfjord, Romsd. Af Skifer, sleben. ** Lorange S. 28.

15. B 2834. Varhaug, Haa, Stav. Af Skifer, sleben. * Lorange S. 26.

16. B 2592. Vagle, H�iland, Stav., 1870. Sleben, undtagen i den indhuggede Fure. Lorange S.15.

17-26. Meisler af Sten. Det er ofte vanskeligt at skjelne dem fra �xerne i den foregaaende R�kke; mange Exemplarer kunne lige godt have v�ret brugte som �xe og som Meisel. Smalmeislerne (No. 18) sjeldne. No. 24 og 25 maa efter Findestedet antages at tilh�re den arktiske Gruppe.

17. C 3678. Ukjendt sted.

18. C 7044. Nordby, Vaaler, Sml., i et Grustag, tilligemed to Slibestene og en �xe = No. 35. Ab. 1874 S. 71. 1880 S. 215.

19. C 5863. Finholt, Hob�l, Sml. Ab. 1872 S. 75.

20. C 2098. Ellingaard, Ons�, Sml. Sleben ved Eggen.

21. C 7481. Kj�lberg, Ons�, Sml. Ab. 1875 S. 86.

22. C 7502. Bod�skeiet, Bod�, Nordl., tilligemed en Flintmeisel = No. 18. * Ab. 1875. S. 87 og fig. 7. 8.

23. C 3850. Sele, Klep, Stav. Af Skifer, sleben. Ab. 1866 S. 87.

24. C 3505. Dybvik, Lyngen, Trms., tilligemed 2 andre Hulmeisler. Af sort Skifer, sleben. ** Congr�s de Stockh. 1874 S. 184. Ab. 1877 S. 129.

25. Trs. 161. Tenvik, Trondenes, Trms. Af Skifer, delvis sleben. Ab. 1877 S.129.

26. C 5232. Li, Norderhov, Busk. Af sort Skifer, sleben. Ab. 1870 S.75.

27-41. �xer med Skafthul af Sten. Er af de i Norge forkommende Oldsagtyper fra Stenalderen den hyppigste, n�st efter Pilespidserne, Skraberne og Flekkerne (c. 700 Expl. kjendte). Almindeligst er Formen No. 32, der findes i mange Variationer. S�dvanlige Former ere ogsaa No. 27-29. No. 35, den saakaldte baadformede �xe, kjendes i c. 30 Expl., der dog ei alle have den fuldt udviklede Form, som det afbildede Exemplar. S�rlig sjeldne ere No. 33. 34.39. No. 38-41 ere Exempler paa det hyppigt forekommende Tilf�lde, at saadanne �xer med ufuldendt Skafthul. Former som No. 35-39 have vistnok alene v�ret brugte som Vaaben og have almindelig en mere eller mindre afstumpet Eg, der gj�r dem lidet skikkede til Redskabsbrug.

27. C 666. Lovisenlund, Hedrum, JL., 1821. Delvis sleben.

28. C 4518. Berger, Jevnaker, Chr., 1865. Sleben ved Eggen. Ab. 1868 S. 116.

29. C 6625. Abelsnes, Flekkefjord, LM. Sleben. Ab. 1873 S. 79.

30. C 6796. Ommundr�d, Tj�lling, JL. Sleben. Ab. 1874 S. 64.

31. C 6602. Tomter, Hob�l, Sml. Sleben. Ab. 1873 S. 78.

32. C 7532. Asper, Kraakstad, Aksh. Sleben. Ab. 1875 S. 88.

33. C 1397. Sj�ren, Tune Sml., i en Myr. Sleben. Afrundet i �vre Ende, i nedre Ende en stump Eg.

34. C 7107. Nordre Kalstad, Skaat�, Brb. Af Klebersten, sleben, afrundet i �vre Ende. Ab. 1874 S. 76.

35. C 1836. Eker, Busk. Fundet ved Fiskeri i Fiskumsvandet. Af sort Skifer, sleben.

36. C 3478. Fuglenes, Rakkestad, Sml., 1864: Af Sandsten, sleben.

37. C 7968. Ukjendt Sted. Sleben. Ab. 1876 S. 82.

38. C 7931. Brevik, Skjerstad, Nordl., i en myr. Sleben. * Ab. 1876 S. 80 og fig. 4.

39. B 74. Opedal, Ullensvang, SB. Sleben. Skafthullet begyndt kun fra den ene Side. ** Lorange S. 18.

40. C 1969. Haug, Ullensaker, Aksh. Eggen ikke tilskj�rpet.

41. C 4906. Laland, Klep, Stav. Sleben. Ab. 1869. S. 82,

42. 43. K�ller af Sten, brugte som Vaaben. Temmelig sjeldne (c. 20 Expl. kjendte). Den fuldt udviklede Korsform (No. 42) meget sjelden.

42. C 7433. Skaraas, Sogndal, Stav. Af Klebersten, sleben. * Ab. 1857 S. 79 og fig. 2.

43. T 1002. Halsen paa Gjeitestranden, B�rsen, ST. Sleben. Ab. 1872 S. 57.

44. �xer af Horn. Foruden det her afbildede Exemplar er kun 1 til fundet (h�rende til den arktiske Gruppe, se Ab. 1871 S.104)
44. C 4513. Alvstad, �stre Toten, Chr. Ab. 1868 S. 116.

45. 46. Hammere af Sten. Altid gjorte af en af Naturen tildannet Rullesten (oftest Kvartsit); have i Regelen tydelige Spor af Brug i Enderne.

45. T 1216. Bj�r�en, Flatanger, NT. Har i begge Ender Spor af at v�ret brugt som Hammer. K, Rygh, Fornl. S. 19.

46. C 7891. Ulleren, Eker, Busk. Ab. 1876 S. 75.

47-53. Skrabere af Flint, hyppige i Norge, som overalt (Formerne 47-49 mest forekommende i V�rkstedfund). Den runde Skraber (No. 49) er den sjeldneste. De halvmaaneformede Skrabere (No. 50-53) almindelige, som i de andre skandinaviske Lande (c. 90 Expl. kjendte). Ogsaa i Norge tr�ffes ofte flere Redskaber af dette Slags i samme Fund (indtil 8 Stkr. ere fundne paa eet Sted).

47. C 6739. Sele, Klep, Stav. Bagsiden (47 a) har Flintblokkens naturlige Overflade. Ab. 1874 S. 61.

48. T 1391. Baret, �rlandet, ST., i en myr, tilligemed 2 mindre Skrabere af Flint og en stor Flintflekke. K. Rygh, Fornl. S. 157.

49. B 2465 b. Hause, Ulvik, SB., tilligemed en lignende, st�rre Flintskraber. Lorange S. 19.

50. C 370. J�deren, Stav.

51. C 3920. Sande Tune, Sml., under en stor Sten i en Ur, tilligemed 7 lignende Flintskrabere. Ab. 1866 S. 95.

52. C 3337. Nordby, Id, Sml.

53. C 6095. Nordre Holme, Stokke, JL. Ab. 1872 S. 84.

54-61. Knive af Sten. De eneggede Knive af Skifer No. 54-58 ( 74 Expl. kjendte) tilh�re den arktiske Gruppe (Eggen er paa den i Afbildningerne nedad vendende Side). De som Knive brugte Flekker (No. 59) ere meget hyppige, fornemmelig i V�rkstedfund, og findes tilhugne i Kanterne, som det afbildede Exemplar, eller uden Tilhugning. Eneggede Flintknive som No. 60 ere dannede af en Flekke ved at tilhugge den i den ene Kant oventil, saa at den der fik en Tverflade, for at man kunde trykke Fingeren mod dette Sted under Redskabens brug. Tveeggede Knive af Skifer som No. 61 tilh�re den arktiske Gruppe og ere sjeldne.

54. C 1875. Troms� By, Trms. ** Congr�s de Stockh. 1847 S. 184.

55. C 5451. Ristad, Overhalden, NT., 1862. Ab. 1871 S. 77 og fig. 2. * Congr�s de Stockh. 1847 S. 183.

56. C 3319. Trastad, Kv�fjord, Trms. ** Congr�s de Stockh. 1874 S. 184.

57. T 1333. Botngaarden, Bjugn, ST. * Ab. 1874 S. 50 og fig. 1. ** Congr�s de Stockh. 1874 S. 184.

58. Trs. 265. Abelborg, N�sseby, Finm. Ab. 1877 S. 45. 123.

59. C 2307. Brenningen i Maridalen, Vestre Aker, Aksh.

60. C 7878. Slottet, Hurum, Busk., tilligemed en liden Flint�xe = No. 7, et Fragment af en Flintdolk = No. 63, 3 Pilespidser af Flint = No. 80, en Flintkjerne, Flintflekker m. m. (V�rkstedfund?). - Eggen til venstre; �vre Del af h�ire Kant tilhugget til en Tverflade. * Ab. 1876 S. 74 og fig. 2.

61. C 5115. Liaskjellet ved Lien, Tran�, Trms., tilligemed en Skiferkniv = No. 56. Ab. 1870 S. 70.

62. Flintkjerner d. e. Flintblokke, af hvis Sider Flekker have v�ret udspaltede (mest i V�rkstedfund).
62. C 7525. Husholmen ved Settun, S�ndre Land, Chr., tilligemed Flintflekker og andre Flintstykker (V�rkstedfund?). Ab. 1875 S. 87, jvfr. 1874 S. 159.

63-67. Dolke af Flint, udentvivl brugte ikke blot som Vaaben, men ogsaa som Redskabsknive. No. 67 er et afslidt Exemplar, hvis Blad ved Omhugning er blevet uforholdsm�ssig lidet.

63. C 2842. Brunlaag, Faaberg, Chr.

64. C 4515. Blindheim, Haram, Romsd. Ab. 1868 S. 116.

65. C 7685. Skj�nhaug, Kraakstad, Aksh. Ab. 1876 S. 65.

66. C 1874. Klop, Ramnes, JL., tilligemed 4 Flintdolke = No. 63 og 1 Flintspydspids = No. 73, i en Gravhaug, der indeholdt 4 Gravkamre af Sten, hvori fandets Kul og br�ndte Ben. Om Flintvaabnene laa i Gravkamrene, er ikke oplyst, det er ikke sandsynligt. N. Fornl. S. 192.

67. C 4669. Tjernli ved Tr�ften, Nordre Odalen, Hdm. Ab. 1869 S. 65.

68-74. Spydspidser af Flint, de st�rre til Haandspyd, de mindre til Kastespyd. Formerne No. 70. 71 ere ofte vanskelige at skjelne fra Dolke.

68. C 6340. Salte, Klep, Stav. Ab. 1873 S. 66.

69. C 5125. Vaaler, Sml. Ab. 1870 S. 71.

70. B 1847. Moster�en, Finnaas, SB. Lorange S. 16.

71. C 2623. Grude, Klep, Stav. Det st�rste i Norge fundne Exemplar.

72. B 65. Grepstad, �rskog, Romsd., 1824, i en Myr, tilligemed 17 andre Gjenstande af Flint, hvoraf alene er bevaret en Spydspids = No. 69, en Dolk = No. 64 og en Skraber = No. 48. Urda I S. 187. Lorange S. 23.

73. C 2294. Bernerl�kken ved Linderen, Vestre Aker, Aksh.

74. C 4418. Nedre Hov, Gran, Chr. Ab. 1868 S. 109.

75-82. Pilespidser af Flint og Kvarts. Hovedsagelig forekommende i V�rkstedfund, men i disse overordentlig hyppige. No. 80, der findes i mange varierende Former, mere eller mindre omhyggeligt arbeidede, er den almindligste. Mindre hyppigt tr�ffes No. 79. 81 (bladformede Pilespidser) og No. 76. 77 (hjerteformede Pilespidser); sjeldnest ere No. 75 (tvereggede Pilespidser) og No. 78 (hjerteformede med Skafttunge). No. 82 er maaske at henf�re til den arktiske Gruppe.

75. C 3637. Grude, Klep, Stav. (V�rkstedfund).

76. B 3241. a. Nesheim, Vanse, Lm. Ab. 1878 S. 319 (V�rkstedfund).

77. B 1795. Tuv, Klep, Stav. Er fladere paa den anden Side. Lorange S. 14.

78. C 2243. Flor�en, Kinn, NB.

79. C 3576. Kolberg, Eker, Busk. Fladere paa den anden Side.

80. C 7480. Trydal, Gjerrestad, Ndn. Ab. 1875 S. 86.

81. C 3472. Paa Skarfjeldet nordenfor Mj�svandet i Fjeldet nord�stlig i Tellemarken, Brb.

82. C 4596. Vola ved Gamle Lj�rdalen, Trysil, Hdm. Ab. 1868 S. 126.

83-88. Pilespidser af Sten, h�rende til den arktiske Gruppe (de st�rre maaske brugte som Spydspidser). I Regelen ere de af Skifer, enkelte af andre Stenarter (No. 86 af Sandsten). Den almindeligste af den arktiske Gruppes Former (160 Expl. kjendte).

83. C 195. Hovland, Ullensvang, SB. ** Congr�s de Stockh. 1874 S. 183.

84. B 2959. Sole, Haaland, Stav. Ab. 1874 S. 85. Lorange S. 15.

85. Trs. 183. Sandtorv, Trondenes, Trms., i en Myr. Ab. 1875 S. 44. 1877 S. 112.

86. C 1028. Br�nn�, Nordl. ** Congr�s de Stockh. 1874 S. 183.

87. T 1338. Fallum, Stadsbygden, ST. Ab. 1874 S. 51. * Congr�s de Stockh. 1874 S. 183.

88. C 2016. Huvestad, Laardal, Brb. ** Congr�s de Stockh. 1874 S. 183.

89-91. Slibestene til Stenredskaber. Foruden de afbildede Former af Kvartsit er i de sidste Aar fundet mange af i Sandsten, i Regelen tynde og flade, brugte til Slibning paa een eller to Sider.

89. C 7976. Fossesholm, Eker, Busk. Ab. 1876 S. 83. Kun benyttet til Slibning paa den afbildede Side.

90. C 6332. Frogner, Vestre Aker, Aksh., 1873. Alle Sider benyttede til Slibning. Ab. 1873 S. 66.

91. C 1386. Labben, Stange, Hdm. Alle Sider benyttede til Slibning.