ÆLDRE JERNALDER.


142-144. Krumknive af Jern. Oftest i Grave, der tilhøre Periodens tidligere Del, og især i Kvindegrave. Almindeligere paa Østlandet end paa Vestlandet og nordenfjelds. C. 40 Exemplarer kjendte; Formen No. 142 vel saa hyppig som No. 143. 144. Ikke sjelden træffes 1 Exemplar af hver af disse Former i samme Grav.

142. C 5206. Braaten, Norderhov, Busk., 1870, i en rund Gravhaug, mellem brændte Ben i et Kullag, der dækkedes af et Lag Stene, tilligemed en Krumkniv af Jern = No. 144 og en liden Jernnaal. Ab. 1870 S. 114.

143. C 7943. Vold, Raade, Sml., i en Gravhaug, ovenpaa de brændte Ben i en Lerurne (No. 354) tilligemed en liden Spydspids af Jern = No. 204. * Ab. 1876 S.80 og fig. 24.

144. C 5194. Braaten, Norderhov, Busk., 1870, i en rund Gravhaug, i en Hob brændte Ben og Kul, 0.6 m. over Haugens Bund, tilligemed et Stykke af en Benkam = No. 158, et Knivblad og en Naal (No. 173) af Jern. Ab. 1870 S. 111.

145-148. Knive af Jern og Beslag til Knivskafter. Meget almindelig. Adskille sig i Regelen tydeligt fra Knive, tilhørende yngre Jernalder, ved tykkere og mere buet Ryg.

145. C 4881. Vøien, Gran, Chr., 1868, i en rund Gravhaug, 1.1 m. over dens Bund, tilligemed et tveegget Jernsværd, Sølvbeslag til dets Haandtag (No. 192), en Beltespænde af Bronce (No. 320), forskjellige Broncebeslag til Sværdskeden, 2 Rembeslag af Bronce (det ene er No. 323), to Spydspidser (N0. 211; den anden = No. 206), et mindre Knivblad og en Skjoldbule af Jern (No. 221), Jernbeslag til et Skjoldhaandtag ( = No. 222), et Jernredskab af uvist Brug (No. 150), smeltede Glasstykker af et Kar m. m. Ab. 1869 S. 76.

146. C 4452. Nedre Hov, Gran, Chr., 1868, høit oppe i en Gravhaug, tilligemed brændte Ben, Stykker af to af Ild beskadigede Lerurner ( = No. 361), en Jernkam (No. 160), 2 Jernnøgler (No. 161 og = No. 162), to Jernnaale (No. 274 og en anden, meget lig denne), Jernbeslag til et Træskrin, et Fragment af en Benkam ( = No. 159), et Stykke af en Bennaal No. 277 m. m. Knivens Holk er af Bronce. Ab. 1868 S. III. 137.

147. 3170. 3171. Aak, Gryten, Romsd., 1863, i en rund Gravhaug, med brændte Ben i en Broncekjedel = No. 353, tilligemed en Fingerring af Guld = No. 307 og to smaa Sølvbeslag (af et Belte?). Kjedelen stod mellem reiste Heller. De afbildede Stykker ere tildels forgyldte og indlagte med Niello.

148. C 2463. Birkeland, Birknes, Ndn., 1856., i et Gravkammer i en Gravhaug, der indeholdt 3 Kamre (det største 1.9 m. langt og 0.8 m. bredt), tilligemed 5 Lerurner, en Sølvkjede (No. 272), 4 Ravperler, 3 Broncespænder (No. 247 og 2 mindre af samme Typ), et lidet Broncebeslag i Form af en Hest, en liden Spiralring af Bronce og Stykker af et lidet Træspand med Broncebeslag ( = No. 381).

149. 150. Redskaber af Jern af ukjendt Brug. Formen No. 149 kun truffet i 2 østlandske Fund. Hullene synes bestemte til deri at indsætte Stifter af Træ (et Redskab til at holde Traadene fra hinanden i en Væv?). No. 150 er hyppigere og mere utbredt (mindst 15 Exempl. kjendte); forekommer i Regelen i Kvindegrave. Af Skaftbeslag paa enkelte Exemplarer kan sees, at de have havt et tykt, rundt Skaft. Maaske brugte som Vævskeer (jfr. Lorange i Ab. 1879 S. 250), se yngre Jernalder No. 439. 440.

149. C 4182. Sau, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed en Broncekjedel (No. 352), en Lerurne ( = No. 361), en Skjoldbule af Jern, et Stykke af en Broncehadde til et Kar (udentvivl et Træspand), et Stykke af en Jernnøgel m. m. I Kjedelen brændte Ben; over den laa en Helle. Skjoldbulen er sammenklemt. * Ab. 1867 S. 58 ( hvor Findestedet er feilagtig opgivet) og fig. 15. Jfr. No. 165.

150. C 4885. Se No. 145. * Ab. 1869 fig. 9.

151. Celter af Jern, brugte som Meisler. Meget sjeldne.
151. C 6637. Eggum, Lærdal, NB., i en Gravhaug, der havde et Gravkammer af Heller, 2.2 m. langt, 0.95 m. bredt og høit, tilligemed en Pincet af Bronce, en "vævskyttelformet Sten" med et Stykke af dens Broncebeslag, en Remspænde og Beslagstykker af Bronce, Stykker af et tveegget Sværd og en Spydspids af Jern m. m. * Ab. 1873 S. 80 og fig. 18.

152. 153. Øxer af Jern. Langtfra saa almindelig som i Fund fra yngre Jernalder. Kun de her afbildede Former synes at forkomme.

152. C 4475. Nedre Hov, Gran, Chr., 1868, i Udkanten af en rund Gravhaug under nogle Stene, tilligemed Kul, et utbrændt Stykke af et Menneskes Kjæveben, et Knivblad og Stykker af en Skjolbule (?) af Jern, Stykker af en vreden Jernring af 20 cm. Diameter, nogle Pilespidser af Jern af yngre Jernalders Form, en "vævskyttelformet Sten", Fragmenter af Broncnaale (beskadigede af Ild) og af Lerurner m. m. * Ab. 1868 S. 110. 136 og fig. 15.

153. C 6104. Stadeim, Vik, NB., 1872, 0.6 m. over Bunden i en rund Gravhaug, mellem 2 parallelt reiste Heller, tilligemed Kul, et sammenbøiet tveegget Sværd, en sammenbøiet og afhugget Spydspids ( = No. 212) og et bøiet Knivblad af Jern, en Spiralfingerring af Guld, to Spiralarmeringe af Sølv (No. 302) og Glasperler. Ab. 1872 S. 84 og fig. 10. 11. 1873 S. 83.

154-156. "Vævskyttelformede Stene". Have været baarne i Beltet ved Hjælp af et i den omkring Kanten løbende Fure anbragt Beslag eller Baand (Beslagene af Bronce eller Jern); i et Par Tilfælde har man fundet dem indfattede i selve Beltet (se No. 154). Have udentvivl været brugte til at slaa Ild paa (ikke med Ildstaal, der heller ikke forekomme i Fund fra ældre Jernalder, men med en skarp Flintsten, jfr. Ab. 1878 S. 194-196). Have hyppigt, som No. 156, stærke Slidfurer, der altid gaa noget paa skraa, paa den ene eller paa begge Flader. Meget almindelige (190 Exemplarer kjendte).

154. B 561. Hove, Vik NB., 1847, i en stor Gravhaug ("Guldhaugen"), tilligemed en Skjoldbule af Jern, et rundt, fladt, dreiet Stykke Træ (Bunden af et Trækar ?), endel Pilespidser af Jern (tildels = No. 213), en stor Broncespænde (No. 250), en Beltering af Bronce ( = No. 321), et Stykke af en Spydspids af Jern, en Knivholk af Bronce og et Belte af Læder med Broncebeslag. Den afbildede Sten er indsat i dette Belte ved Hjælp af det Broncebeslag, hvori den er indlagt; den er indfattet i Beltet paa en saadan Maade, at den ikke har kunnet tages ud. I Beltet har ved smaa Broncringe hængt flere mindre Gjenstande, hvoraf er bevaret en Broncepincet og en Jernsyl med Træskaft og Broncebeslaaet Læderskede. ** Lorange S. 96-99 (hvor ogsaa Beltet er afbildet), jfr. Urda I S. 182 og N Fornl. S. 478.

155. C 344. Veien, Norderhov, Busk., 1824, i en meget stor rund Gravhaug, der syntes at have havt et Gravkammer af Træ, tilligemed en i Ringform sammenbøiet Guldstang (jfr. No. 182-186), 2 Fingerringe af Guld (No. 305 og en anden lignende), Stykker af 4 Lerurner og af 4-5 Træspand med Broncebeslag af forskjellige Størrelse, Broncebeslag til et Drikkehorn, en sølvindlagt Broncespænde, Stykker af et Læderbelte og dets Broncebeslag, Sølvbeslag til en Sværdskede (hvoriblandt No. 200 a-d), en stor Perle af Glasmosaik, Stykker af en Skaalvægt af Bronce, en Øreske af Bronce, en hul Broncecylinder med et deri fastnaglet Stykke Ben (musikalsk Instrument?), et Haandtag af Træ med Uthuling, der i Form og Størrelse passer til en vævskyttelformet Sten, Stykker af et tveegget Sværd, af 2 Spydspidser, af flere Pilespidser og af et Knivblad af Jern, 3 Skjoldbuler ( = No. 221) og et Skjoldhaandtagbeslag af Jern, 2 runde gjennemborede Lerskiver, Levninger af Tøi, Pelsværk m. m. * AnO. 1836-37 S. 142 og Pl. III. IV. - Ved Beslagets afbrudte Ende Spor af en Omvikling til at holde det sammen, og i Bruddene Spor af Naglehuller.

156. C 5821. Skeie, Vang, Chr., i den ene Ende af et muret Gravkammer af Sten, c. 2 m. langt og 0.8 m. høit, tilligemed en anden lignende Sten, Stykker af et tveegget Sværd, af en Skjoldbule ( = No. 221), en Spydspids og et lidet rundt halvkugleformet Kar (?) af Jern. I den anden Ende af Kammeret skal senere være fundet en Spydspids af Jern fra yngre Jernalder. Ab. 1872 S. 73. 1873 S. 67. 1874 S. 74.

157. "Kvartsbryner". Kunne paa Grund af Stenartens Haardhed og Beskaffenhed af det paa dem synlige Slid ikke have været brugte som Brynestene, men snarere som Polerstene eller paa en lignende Maade. Jfr. Ab. 1878 S. 196.
157. C 3310. Vashus, Klep, Stav., 1863, i Udkanten af en stor rund Gravhaug, i et stort, af Sten muret Gravkammer, 4.7 m. bredt og 1.1 m. høit, tilligemed en Fingerring af Guld = No. 307, et stort Glasbæger = No. 335 (med Spor af Sølvbeslag), Stykker af 2 Broncekar ( = No. 348 og No. 353), et Fragment af en Lerurne, et tveegget og et enegget Sværd, en stor Kniv, 2 tveeggede Spydspidser, et Øxeblad ( = No. 153) og flere Pilespidser (No. 213) af Jern, en Benkam, 6 forgyldte Knapper af en Hegtespænde = No. 268 m. m.

158-160. Kamme af Ben og Jern. Benkamme ere almindelige (c. 100 Exemplarer kjendte); de smaa, af eet Stykke gjorte Exemplarer som No. 158 hyppigst Jernkamme (No. 160) sjeldne (3 Exemplarer).

158. C 4850. Løken, Raade, Sml., 1869, i en rund Gravhaug, 1.4 m. over dens Bund, tilligemed en Broncekjedel = No. 352 og nogle Fragmenter af Bronce og Jern, hvoriblandt et Knivblad. I Kjedelen, der indvendig var klædt med Næver, var brændte Ben, hvorimellem laa de nævnte Sager og 3 Hasselnødder. Brændte Ben fandtes ogsaa paa 3 andre Steder i Haugen, paa de to Steder sammen med Stykker af Lerurner m. m. Ab. 1869 S. 75. 121.

159. B 556. Gisseløen, Øksnes, Nordl. (69° n. Br.), i en Gravhaug med Levninger af 2 utbrændte Lig og Vaaben. Er sammenføiet af flere Stykker med Nagler af Jern. Lorange S. 194, jvfr. S: 115. Ab. 1875 S. 133.

160. C 4451. Se No. 146.

161-163. Nøgler af Jern og Bronce forekomme temmelig ofte. Formen No. 162 sjeldnest. Den anden Form findes ogsaa med 2 Hager istedetfor 1 i nedre Ende.

161. C 4453. Se No. 146.

162. C 5200. Braaten, Norderhov, Busk., 1870, i en rund Gravhaug, under en flad Sten, der laa i et Lag af Kul, og ovenpaa hvilken laa en stor oval Rullesten, tilligemed brændte Ben, en Jernnøgel = No. 161 og to Laasbeslag af Jern. * Ab. 1870 S. 112 og fig. 9. 10. Aarb. 1880 S. 95 fig. 3.

163. K DCCCXXXVII. Trygsland, Bjelland, LM:, i en Gravhaug i et stort Gravkammer af Heller, 2.2 m. langt, 1.1 m. bredt og 0.7 m. høit, tilligemed 2 menneskelige Skeletter, der laa paa et Lag af Næver, 3 Lerurner (2 = No. 361, 1 = No. 365), et enegget Jernsværd (No. 191), 2 Haandsneldehjul af Sten, 1 Hegtespænde af Sølv ( = No. 268), 2 Spænder af forgyldt Sølv (den ene er No. 257), I Spænde af forgyldt Bronce (No. 261); Stykker af 2 mindre Broncespænder ( = No. Ab. 1874 fig. 14), 2 Broncenaale, en Fingerringe af Guld m. m. Kammeret var 4.7 m. langt, 1.6 m. bredt og 0.9 m. høit. * Undset, Fr. Mus. S. 8-13.

164. Øreskeer af Bronce. 5 Exemplarer kjendte. Have ligesom Pincetter Nøgler og flere smaa Gjenstande været baarne i Beltet.
164. C 782. Efteløt, Sandsvær, Busk., i en Gravhaug, tilligemed en Fingerring af Guld (No. 308), en Lerurne ( = No. 361), Stykker af et Træspand med Broncebeslag, 2 Spydspidser ( = No. 208 og 211) og Stykker af et tveegget Sværd af Jern samt et Broncebeslag til Sværdets Dopsko. - Har ved en Nagle været fæstet i en Rem af Læder.

165. Pincetter. Temmelig almindelige (35 Exemplarer), antagelig brugte som Syredskab, jfr. No. 121. Findes undertiden ogsaa af Jern.
165. C 4170. Kjørstad, Søndre Fron, Chr., i en rund Gravhaug i et Kammer, 2.8 m. langt, 0.95 m. bredt og 1.1 m. høit, med murede Sidevægge og Heller til Endevægge og Tag, tilligemed Levninger af et utbrændt Lig med Hovedet mod N., en Bronceskaal (No. 349), en Lerurne ( = No. 370-377), et Glaskar (No. 336), Stykker af 3 Træspand med Broncebeslag, 3 Fingerringe af Guld ( = No. 306. 308. 309), en Sølvspænde (No. 237), en sølvbelagt Broncespænde (No. 239), en liden Broncespænde = No. 235, en Sølvnaal (No. 278), en Beltering af Bronce (No. 322), et Haandsneldehjul af Bronce ( = No. 166), et Naalehus af Bronce (No. 175), en Jernsax, to Redskaber af Jern = No. 150 og eet = No. 149 (dog kun med een Rad Huller), Kitstykker til et Trækar = No. 380 m. m. Ab. 1867 S. 53 og fig. 7-14. Pincetten har ved en Læderrem hængt i Ringen No. 322.

166-171. Haandsneldehjul og Haandsnelder. No. 171, hvis Træværk ved et sjeldent Held er bevaret, viser, hvorledes Hjulene have været anbragte. Høre til de almindeligste Oldsager; det synes at have været sædvanligt, at en Haandsnelde nedlagdes i Kvinders Grave. Hjulene findes ogsaa af Jern; oftest ere de af Sten.

166. C 7774. Bringsvær, Fjære, Ndn., 1876, i en rund Gravhaug, tilligemed brændte Ben, Stykker af 4 Lerurner (2 = No. 361, 2 = No. 364), en Sølvspænde (No. 236) og Stykker af en lignende Spænde, et Stykke af et sølvbelagt Broncebeslag ligt Montelius, Svenska fornsaker No. 339, Levninger af Kit til Trækar m. m. Ab. 1876 S. 118. 1877 S. 241.

167. C 8720. Aadland, Bakke, LM., i en rund Gravhaug i et Kammer, c. 2 m. langt, 1.2 m. bredt og 0.9 m. høit, tilligemed et andet Sneldehjul af Sten, en liden Betalingsring af Guld = No. 182-186, et lidet Sølvsmykke (No. 312), flere Sølvhegter (No. 271); 3 Broncespænder (2 = No. 247, 1 afsluttet nedentil som No. 250) og en Beltering af Bronce; endvidere skal være fundet Stykker af 2 Sværd (?) af Jern og af 3 Lerurner. Ab. 1878 S. 249. - Er dreiet.

168. C 7403. Nordre Fevang, Sandeherred, JL., i en stor Gravhaug, tilligemed smaa Stykker af 7-8 Lerurner (3 = No. 370-377), Kit til et Trækar = No. 380, et Kvartsbryne, Stykker af et tveegget Sværd et Knivblad med Sølvholk m. m. af Jern, Knapper af en Hegtespænde af forgyldt Sølv ( = No. 268), et lignende Sneldehjul af Ler, Levninger af 3 Broncespænder (2 lig No. 263), en Beltering af Bronce ( = No. 321) m. m. Ab. 1875 S.77. - Dreiet.

169. C 7460. Gyland, Bakke, LM., 1875, i en rund Gravhaug, der havde 2 store Gravkamre af Sten, begge liggende under Haugens Bund. Kun det ene Kammer er undersøgt; det var muret, c. 5.3 m. langt, 1.2 m. bredt og høit. Deri fandtes desuden 3 Guldbrakteater (2 = No. 290, 1 = No. 288), en forgyldt Sølvspænde = No. 257, et Stykke af en forgyldt Sølvspænde = No. 259, en Broncespænde = No. 247-253, Knapper af en eller to Hegtespænder = No. 268 (dels af Sølv, dels af Bronce), et lidet rundt forgyldt Sølvsmykke, 2 andre Sneldehjul af Sten, Stykker af 2 Lerurner (1 = No. 370-377), Hestetænder m. m. Ab. 1875 S. 82 og fig. 13-15. - Dreiet.

170. C 6992. Nordre Fevang, Sandeherred, JL., i en rund Gravhaug, tilligemed brændte Ben, en Ravperle, en halv smeltet Mosaikperle af Glas, et Stykke af en Broncespænde og en liden Spiralring af Bronce. Ab. 1874 S. 141.

171. C 2211. Ved Skaare Kirke, Haugesund, Stav., i et lidet Gravkammer af Heller i en stor Gravhaug, tilligemed en Lerurne = No. 361, indeholdende brændte Ben, og en Spiralfingerring af Guld. - Broncebeslaget oventil har endt i en Krog, der er afbrudt.

172. Saxe af Jern (c. 40 Exemplarer kjendte). En enkelt Gang fundet en Sax af Bronce.
172. C 2386. Ukjendt Findested.

173-175. Synaale og Naalehus. Sjeldne; Naalene oftere af Jern end af Bronce. Naalehuse af Bronce træffes i lignende Form ogsaa i Fund fra yngre Jernalder.

173. C 5196. Se No. 144. Spidsen mangler.

174. B 744. Flatekval, Voss SB., 1826, tilligemed en Pincet af Bronce, et Stykke af et tveegget Sværd og et Øxeblad af Jern, en Broncekjede (No. 273), Glasperler, Stykker af Pilespidsr og 2 Spydspidser af Jern ( = No. 206-208 og 211. 212), et Knivskaft af Træ med Broncebeslag, et Naalehus af Bronce, en Jernkam ( = No. 160), Fragmenter af en Skjoldbule af Jern, 2 Lerurner, 2 Brynestene m. m. Lorange S. 81.

175. C 4172. Se No. 165. Har havt Laag i Enderne og Bærehemper paa Siden.

176-179. Treninger og Spillebrikker. Terninger af Ben trufne i 4 Fund (deriblandt ogsaa Exemplarer, som nærme sig til den i yngre Jernalder sædvanlige Form, se No. 475). Spillebrikker ere temmelig almindelige (38 Fund). Oftest af Ben eller Glas (i det sidste Tilfælde gjerne Brikker af 2 forskjellige Farver i samme Fund), sjeldnere af Sten, i enkelt Tilfælde af Bronce (ved Siden af Brikker af Ben).

176. B 897. Valderøen, Borgund, Romsd., 1829, i en stor Gravhaug, i et lidet med Heller dækket Rum mellem Stenene i Haugens søndre Del, 2.5 m. over dens Bund, tilligemed 2 Broncekjedler = No. 353, hvoraf den ene indholdt brændte Ben og den anden var hvælvet over denne. Mellem Benene laa, foruden den afbildede Terning, et Stykke af en Benkam = No. 158, en stor i Ringform sammenbøiet Guldstang m. m. I Midten af Haugens Bund under en Helle Kul, Stykker af Lerurner og nogle Træstykker. I samme Haug skal være fundet 2 Spydspidser af Jern ( = No. 206-208 og 211. 212). Urda I S. 27. Lorange S.105. - Terningens 4de Side har intet Mærke.

177. B 316. Øvsthus, Hosanger, SB., i et af Sten bygget Kammer i en Gravhaug, tilligemed en Benkam og et Stykke af en lignende Brikke. laa blandt de brændte Ben i en Broncekjedel = No. 353. Lorange S. 83.

178. B 615. Avaldsnes, Stav., ved Præstegaarden, 1834, i en meget stor rund Gravhaug, tilligemed Levninger af et tveegget Jernsværd med pragtfuld Skede af Træ og Bronce, belagt med forgyldte tildels ornamenterede Sølvplader, en Mængde lignende Spillebrikker (af Farve dels Sorte, dels blaa), to Brikker af Ben = No. 177, Stykker af Balancen af en liden Skaalvægt af Bronce, en svær Armring af Guld (No. 298), en Fingerring af Guld = No. 306, 6 glatte Fingerringe af Guld, en liden Guldnaal, en Broncekjedel = No. 353, et Broncefad med 3 Hanker (hvoraf den ene er No. 346), Stykker af en Sil af Bronce = No. 342 og af en Broncevase = No. 344, udvendigt rigt prydet med forsølvede Ornamenter, en anden simplere Broncevase med Broncehadde, endel Sølvbeslag til et Drikkehorn, Stykker af Spydspidser af Jern, Toug af Haar og Bast m. m. Haugen havde ialfald i en Del af Periferien lidt indenfor Udkanten en Række aabne, med Heller Dækkede Kamre af Sten af indtil 1.3 m. Længde, i hvilke intet skal være fundet. I Midten Stene sammendyngede over Næver og Stumper af Egeplanker, der antoges for Levninger af et Gravkammer af Træ. Flere andre Stenkamre fandtes (1 af dem rundt, et andet efter Sigende trekantet). To af Broncekarrene skulle være fundne langt ude i Haugen med brændte Ben i dem, de øvrige Sager synes at have ligget i Midten. * Urda II S. 7-9. 327. 389-394. Pl. I fig. 9-11 og Pl. XIV fig. 2. 6. Videnskabsselsk. Forh. 1867 S. 149. Lorange S. 70-74.

179. C 624. Sætrang, Norderhov, Busk., 1834, i en stor rund Gravhaug, der havde to store, af Træ byggede Gravkamre ved Siden af hinanden, af hvilke Kamre det ene var firkantet, det andet i Form af et ligebenet Triangel. I det trekantete Kammer Levninger af 5 Træspand med Broncebeslag, et dreiet Kar af Træ, 6 Lerurner, 1 Glaskar ( = No. 335). I det firkantete Kammer 5 Fingerringe = No. 305 (3 af Guld, 2 af Sølv), 2 Betalingsringe af Guld = No. 182-186, en Mængde Perler af Glas og Rav, 4 Haandsneldehjul (3 af Bronce, 1 af Sten), 14 andre Spillebrikker af Glas (dels sorte, dels hvite), Levninger af et Læderbelte med Beslag af Bronce og forgyldt Sølv, hvori er indfattet blaa Glasstykker, et Sværdhaandtag af Bronce (No. 193), et Broncebeslag til en Sværdskede (No. 195), Stykker af et tveegget Sværd og flere Spydspidser af Jern (No. 203: blandt de øvrige 1 = No. 211, 1 = No. 209), 2 Knivskafter af Træ og et Knivblad af Jern, 2 Broncespænder (No. 240 og 1 = Montelius, Svenska fornsaker No. 321), et Fragment af et Hængesmykke af Sølv = No. 281, en Øreske af Bronce, en hul Broncecylinder (musikalsk Instrument?), en Pincet af Bronce, Tøi Pælsverk, nogle utbrændte Ben af et Menneske og et Faar, en Svinetand m. m. ANo. 1836-37 S. 151 og Pl. IV.

180. Æske af Træ, mærkelig ved sin ualmindelig vel bevarede Tilstand og som en Prøve paa Periodens finere Træarbeider. Træsorten er Barlind (Taxus baccata). Hidtil enestaaende.
180. C 9240. Dyster, Aas, Aksh., 1879, i en rund Gravhaug, tilligemed en Broncekjedel = No. 353. (hvori 2 Ribben, det ene af en Ko, det andet af en Hund). I Æsken laa en Naal af Bronce = No. 174, et Stykke af en Betalingsring af Guld = No. 182-186 og Fragmenter af et lidet Ornamentbeslag af Sølv. Ab. 1879 S. 173. - Ved Endene Spor af Broncenagler, der vel have fastholdt Bøiler, bestemte til at holde Laaget paa sin Plads.

181. Skaalvægter af Bronce. Udentvivl brugte til Veining af ædle Metaller, og særlig af Guldringe som No. 182-186. Kun 3 sikre Fund kjendes, hvoraf alene det her afbildede tillige indeholder Lodder.
181. C 525. Braaten, Norderhov, Busk., 1825, i en rund Gravhaug, tilligemed en Pincet af Bronce, Stykker af en Knivholk af Sølv, af et Drikkehornbeslag af Bronce og af 4-5 Lerurner (hvoraf 1 = No. 370-377). Af Vægten fandtes begge Skaaler med Levninger af de Broncekjeder, hvori de have hængt, det meste af Ballancen og 10 Lodder, alle af samme Form. * Nordisk Tidskrift f. Oldkyndighed I S. 368. Ab. 1859 S. 34.

182-186. Betalingsringe af Guld. Da Mynt lidet brugtes som Betalingsmiddel i den ældre Jernalder i de skandinaviske Lande, i Norge endog maaske slet ikke, betaltes med ædelt Metal efter Vægt, forsaavidt ikke Varer tuskedes mod Varer, som vel oftest var Tilfældet. I denne Periode har Guld været det sædvanlige Værdimetal, medens det i den yngre Jernalder var Sølv (se No. 484. 485), og Guldet andvendtes til dette Brug almindelig i den Form, som disse Afbildninger vise: i Stænger, oprullede i Spiralform, for at de bekvemmere kunde bæres. De ere støbte, og derefter udhamrede. C. 80 Fund kjendes, hvoraf adskillige indeholde flere, tildels mange Ringe. Formen No. 186, der er sjelden (3 Fund), kan maaske tillige have været brugt som Smykker til Sværdskeder (jvfr. No. 201).

182. C 2125. Svalestad, Helleland, Stav., 1857. Vægt 79.2 gr. Af den nederste Ring noget borthugget i den ene Ende.

183. C 4538. Øvre Malle, Haaland, Stav., 1868, tilligemed 14 Guldbrakteater af 8 forskjellige Præg, 6 andre Spiralringe af Guld (deraf 1 = No. 186), nogle Fragmenter af saadanne og 5 Guldperler = No. 280. Vægt 47.65 gr., ubeskadiget. Ab. 1868 S.117. 1875 S. 67. Montelius, Fr. j. II S. 33 og Pl. 3. 8.

184. C 6700. Anda, Klep, Stav., 1873, tilligemed 3 mindre Spiralringe af Guld og 2 Fragmenter. Vægt 88.7 gr., ubeskadiget. Ab. 1873 S. 83.

185. C 836. Finstad, Løiten, Hdm., tilligemed 1 Spiralring af Guld af lignende Størrelse og 1 mindre. Vægt 170.6 gr., ubeskadiget.

186. C 1793. Øvre Tøien, Høland, Aksh., tilligemed en mindre Ring af samme Form, 2 runde Spiralringe af Guld, 14 Guldbrakteater af 4 forskjellige Præg og 4 Guldperler (No. 279) samt en Fingerring af Guld = No. 305. Et Stykke afhugget i den ene Ende; Vægt 93.45 gr. Montelius, Fr. j. II S. 38 og Pl. 3. 8. Ab. 1866 S. 90. 1875 S. 84.

187-201. Sværd af Jern og Beslag til Sværd af Jern, Bronce, Sølv og Guld. Tveeggede Sværd ere almindelige i denne Periodes Grave (c. 170 Exemplarer kjendte, hvoraf de fleste tilhøre Vestlandet). Den eneggede Form (No. 190. 191) er derimod meget sjelden (kun 4 sikre Fund). Romerske Indskriftstempler (se No. 187) ere fundne paa 2 Sværd, og Sværd med Fabrikmærker (af Form som det øverste Stempel paa No. 187 b) forekomme i 2 Fund (af disse 4 Fund ere de 3 fra Valdres og det 4de fra Ringerike, altsaa alle fra samme Dalføre). Haandtagets Belæg synes oftest at have været af Træ eller andet let forgjængeligt Stof. Beslag som No. 195. 196. 199 have været anbragte paalangs paa Siden af Sværdskeden og ere bestemte til gjennem dem at føre Sværdets Bærerem (disse Beslags Midtparti derfor altid noget opadbøiet). Beslagene No. 198 (med Emaille) og 199 ere hidtill de eneste kjendte, hvert i sit Slags. No. 201, det efter sine Ornamenter og de Gjenstande, hvormed flere af de kjendte Exemplarer ere fundne sammen, maa tilhøre Periodens senere Del (Mellemjernalderen), haves i Norge i 5 Exemplarer (4 Fund).

187. L 343. Einang, Vestre Slidre, Chr., i en rund Haug, paa et Lag af Kul og brændte Ben, tilligemed 2 Spydspidser (den ene bøiet), en Skjoldbule, 2 Spænder en Syl og et Knivblad (bøiet) m. m. af Jern. * Videnskabsselsk. Forh. 1873 S. 225. * Ab. 1873 S. 133 og fig. 43.

188. C 4601. Horgen, Gran Chr., tilligemed 2 Spydspidser (No. 202 og 1 = No. 207), en Skjoldbule = No. 218 og et Skjoldhaandtagbeslag = No. 222, af Jern. I samme Haug synes at være gjort et Fund fra yngre Jernalder. Ab. 1868 S. 126.

189. C 1347. Gran Præstegaard, Chr., tilligemed brændte Ben og nogle Smaasager af Jern.

190. C 2622. Kvam, Nes Hedm., i en liden Gravhaug, tilligemed et menneskeligt Cranium, 2 Spydspidser = No. 222 og No. 207 (lidet Exemplar), en Skjoldbule = No. 217 og et Skjoldhaandtagbeslag = No. 223, af Jern.

191. K DCCXV. Se No. 163. ** Worsaae, No. 496.

192. C 4871. Se No. 145. Er hult; Sølvpladerne tynde. Orginalen er delvis beskadiget af Ild. * Ab. 1869 fig. 6.

193. C 630. Se No. 179. Mellem Bronceklædningen og Sværdets Tange ligger Træ. * ANo. 1836-37 pl. IV fig. 19.

194. C 2652. Holmegaard, Holme, LM., 1860, i en stor rund Gravhaug, i et Kammer af Sten, 6 m. langt, 1.1 m. bredt og 0.8 m. høit. det indeholdt, foruden flere Hobe af brændte Ben og et lidet Stykke af et ubrændt menneskeligt Cranium, endvidere 5 Lerurner (No. 361 og 2 = No. 364), et Træspand med Broncebeslag (No. 382), Stykker af et dreiet Trækar, Kit til et Trækar, uldent tøi, Stykker af to tveeggede Sværd, det ene med Beslag af Sølv (hvortil de afbildede Stykker høre), det andet med Broncebeslag, et Øxeblad = No. 153, 2 Spydspidser, Stykker af flere Pilespidser, 2 Skjoldbuler = No. 221, 1 Skjoldhaandtagbeslag, en stor Kniv med Holk af Bronce og Skaft af Træ, 2 Saxe (den ene med Levninger af et Futeral af Træ), alt af Jern; Træskaft til en mindre Kniv, en "vævskyttelformet" Sten, et raat Kvartstykke, der har været brugt til samme Brug som disse Stene, 2 Spænder = No. 247, 2 Pincetter, Spænder og Beslag til Belter, af Bronce, 2 Spillebrikker af Glas = No. 179 m. m.

195. C 636 a. Se No. 179. * ANo. 1836-37 Pl. IV fig. 26.

196. T 799. Dalem, Sparbuen, NT., 1871, i en rund Gravhaug, der havde et muret Gravkammer af Sten, 3.2 m. langt, 0.8 m. bredt og 1.2 m. høit, tilligemed Rester af et ubrændt Lig, med Hovedet mod S., et tveegget Sværd med Broncebeslag, hvortil det afbildede Stykke hører (Dopskoen af samme Form som No. 198), en Skjoldbule = No. 221, et Skjoldhaandtagbeslag og to Spydspidser af Jern samt en liden Betalingsring af Guld. Sværdet laa ved Ligets venstre Side, en af Spydspidserne paa hver Side, Skjoldbulen over Brystet. Paa andre Steder i Haugen fandtes en Krumkniv af Jern = No. 144, en Jernkniv med Træskaft, et Stykke af en Benkam = No. 159, en Glasperle, Stykker af to Spillebrikker af Ben = No. 177 m. m. Brændte Ben paa flere Steder utenfor Kammeret. Ab. 1871 S. 20.

197. C 1591. Moldestad, Birkenes, Ndn., i en Gravhaug, i et Kammer af Sten, tilligemed et Sværd og 4 Spydspidser af Jern (1 = No. 209, 1 = No. 212), 2 Lerurner ( = No. 361 og No. 364) og en Broncespænde (No. 241).

198. C 4773. Jevnaker, Chr., i en rund Gravhaug, i et af 5 større Stene dannet Kammer, tilligemed flere Broncebeslag til et Sværd, en Skjoldbule af Bronce med sølvbelagte Nagler og Knap af Bronce, belagt med Sølv (No. 215), et Skjoldhaandtagbeslag og en Remspænde af Bronce og et (tabt) Stykke af Jern "af Form som en Sigd". - 198 a og 198 b ere to forskjellige Plader, der have været sammenføiede med Nagler i Kanten. Emaillens Farver ere hvidt, blaat og rødt; ogsaa det inderste Parti har oprindelig været emaillert.

199. C 1007. Solberg, Gran, Chr., tilligemed en Skjoldbule = No. 217 og en Spydspids = No. 202, af Jern. Tegningen paa Forsiden har maaske oprindelig været udfyldt med Guld eller Sølv.

200. C 337. 338. Se No. 155. Delvis forgyldte og niellerede. * ANo. 1836-37 Pl. III fig. 6-9.

201. C 992. Egge, Vestre Slidre, Chr. Den anden Side uden Spænde, ellers aldeles lig. Ornamenterne paaloddede. Vægt 83.3 gr.

202 212. Spydspidser af Jern. Meget hyppige. De sædvanligste Former ere No. 205-208 og No. 211. 212; disse 2 Hovedformer forekomme i en Mængde Fund parvis (d. v. s. 1 Exemplar af hver af disse Former i samme Fund). De øvrige Former ere mere eller mindre sjeldne. No. 202 og 204 synes at tilhøre Periodens tidligere Del. Den indridsede Tegning paa No. 208 har maaske oprindelig været udfyldt med Guld eller Sølv.

202. C 4603. Se No. 188.

203. C 633. Se No. 179.

204. C 5209. Braaten, Norderhov, Busk., 1870, høit oppe i en rund Gravhaug, tilligemed brændte Ben, en Skjoldbule (No. 218) med tilhørende Haandtagbeslag og en meget liden Spydspids = No. 210, af Jern. Ab. 1870 S. 115.

205. C 7558. Opsal, Ringbu, Chr., i en Ur, tilligemed en Skjoldbule (No. 219). Ab. 1875 S. 91.

206. C 1249. Snipstad, Østre Toten, Chr., i en Gravhaug, tilligemed 2 tveeggede Sværd (bøiede), en lignende Spydspids, 2 Spydspidser = No. 211 (den ene bøiet), 2 Skjoldbuler = No. 221 og et Knivblad af Jern, samt Ben af 2 Heste.

207. C 6748. Strand, Aal, Busk., 1873, i en Gravhaug, tilligemed 2 andre Spydspidser ( = No. 208 og No. 211) og Stykker af et tveeegget Sværd, af Jern, samt Kul. Ab. 1874 S. 61.

208. C 7714. Rudlang, Nordre Aurdal, 1876, i en stor, langstrakt Stenhob sammen med et tveegget Sværd, en anden Spydspids (No. 212) og 2 Skjoldbuler (No. 220; den anden = No. 217), af Jern. Paa to andre Steder i samme Stenhob laa et tveegget Sværd (bøiet) med Romersk Indskriftstempel, hvoraf kan læses ... ACIRONIO ..., 3 Spydspidser (deraf 1 = No. 208 og 1 = No. 212), Stykker af Skjoldbule, der har havt en Knap af samme Form som No. 216, en Spore (No. 226) og Stykker af en lignende Spore samt en Sax, af Jern. Stenhoben antoges at indeholde to Gravhauger af Sten, der vare blevne forenede ved senere Paakastning af Sten fra Ageren. * Ab. 1876 S. 68 og fig. 13-16.

209. C 5921. Vestre Slidre Præstegaard, Chr., 1872, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, ildskjørnede Stene og en Spydspids af Jern = No. 212. Spydspidserne fandtes mellem 3 parallelt reiste Stenheller, saaledes at 1 af dem laa paa hver sin Side af den miderste Helle. Ab. 1872 S. 82. - Naglen er af Bronce.

210. C 4351. Ringsaker, Nordre Aurdal, Chr., 1866, i en rund Gravhaug, tilligemed en Fingerring af Guld = No. 305, en Spydspids af Jern = No. 208, Stykker af et Glaskar = No. 338 og et Stykke presset og forgyldt Sølvblik (af en Armring = No. 302?). Oldsagerne fandtes høit oppe i Haugen i et rundt Rum mellem Stenene. Ab. 1867 S. 36. * 1868 S. 101 og fig. II. 1869 S. 65.

211. C 4880. Se No. 145.

212. C 7715. Se No. 208.

213-214. Pilespidser af Jern og Ben. Forekomme i forholdsvis faa Fund. Af Jern-Pilspidser forekomme foruden den treeggede som No. 213 ogsaa en anden spæd Form, lig en Syl.

213. C 3309. Se No. 157.

214. T 1468. Grønnesby, Inderøen, NT., 1874, i en rund Gravhaug, tilligemed et Stykke af en Bennaal. Paa et andet Sted i Haugen under en Helle brændte Ben, Kit af et Trækar = No. 380, et skjoldbuleformet Broncebeslag, en Beltespænde af Bronce, et Stykke af en Spillebrikke af Ben, et Stykke smeltet Glas, et Knivblad af Jern m. m. Paa et tredje Sted et tilspidset Benstykke og endel Spiger af Jern. * Ab. 1874 S. 9. 59 og fig. 4.

215-221. Skjoldbuler. 222. 223. Beslag til Skjoldhaandtag. Af Buler kjendes over 100 Fund; Haandtagbeslag ere ikke saa hyppige. Findes oftest af Jern, undtagelsesvis af Bronce (til en Skjoldbule af Bronce har No. 215 hørt). Formen No. 218 tilhører Periodens tidligere Del. No. 217 og 221 ere almindelige Former, 220 temmelig sjelden; 219 er neppe truffet uden i et enkelt Fund. Det øverste (i Toppen ufuldstændig) Stykke paa No. 220 er særskilt gjort og fastnaglet paa Bulen; paa samme Maade have No. 215 og 216 været anbragte paa Toppen af Buler. Af Haandtagbeslag forekommer Formen No. 222 oftere end 223. Foruden disse Beslag til Skjoldet findes undertiden ogsaa Randbeslag til Skjoldpladen af Jern eller Bronce; andre Metalbeslag synes Skjoldet i Regelen ikke at have havt.

215. C 4774. Se No. 198. Naglehovederne ikke forgyldte.

216. C 913. Øvre Nes, Gran, Chr., tilligemed et Stykke af en Skjoldbule, et tveegget Sværd (bøiet) og en Spydspids = No. 208, af Jern.

217. B 926. Tingstad, Levanger, NT. Lorange S. III.

218. C 5208. Se No. 204.

219. C 7559. Se No. 205.

220. C 7716. Se No. 208. * Ab. 1876 fig. 14.

221. C 4883. Se No. 145.

222. C 6208. Tingelstad, Gran, Chr., i en rund Gravhaug, tilligemed en Skjoldbule = No. 217 og en Spydspids = No. 208, af Jern. I samme Haug et Fund fra yngre Jernalder (se No. 564). Ab. 1872 S. 95.

223. C 1080. Øvre Egge, Gran, Chr., i en Gravhaug, hvori et lidet Kammer, tilligemed et tveegget Sværd, 2 Spydspidser ( = No. 208 og No. 210), en Skjoldbule = No. 217, af Jern, og Randbeslag til et Skjold, af Bronce. I samme Haug synes at være gjort et Fund fra yngre Jernalder.

224-226. Sporer af Jern og Bronce ere sjeldne (blot 7 Fund kjendes).

224. C 5804. Frøishov, Hole Busk., i en "brolagt Kreds", tilligemed brændte Ben, to Spydspidser ( = No. 202 og No. 208, det sidste et lidet Exemplar), en Skjoldbule = No. 217, Stykker af 2 Skjoldhaandtagbeslag, et halvkugleformet Stykke, ligt et Kar, med Naglehuller i Kanten, et Stykke af et Endebeslag til en Rem m. m. af Jern og Fragmenter af en af Ild beskadiget Broncespænde samt af en Lerurne m. m. Ab. 1872 S. 72.

225. C 3155. Brunsberg, Østre Toten, Chr., 1863, i en Gravhaug, tilligemed en anden ganske lignende Spore, en Broncekjedel (No. 351), et tveegget Sværd (bøiet), en tveegget Spydspids (forsætlig beskadiget), en større, vel bevart tveegget Spydspids, af yngre Jernalders Form ( = No. 529), et Stykke af et Skjoldhaandtagbeslag = No. 222, af Jern, et Remendebeslag af Bronce = No. 325 og en liden Broncespænde = No. 235. I Kjedelen brændte Ben og en Lerurne, der ligeledes indeholdt brændte Ben. Sværdet og den største Spydspids laa ovenpaa Kjedelen, de mindre Sager mellem Benene.

226. C 7722. Se No. 208. * Ab. 1876 fig. 16.

227. Bidselmundbid forekomme meget sjelden (foruden det her afbildede af Jern kjendes et af Bronce).
227. C 2628. Gudmundshagen, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed en Skjoldbule = No. 221, en Broncespænde (No. 234) og to Lerurner med brændte Ben.

228-266. Spænder. Ere her ordnede saavidt muligt efter deres antagelige Alder. Herved maa dog bemærkes, at ældre Former tildels kunne være nedlagte i Jorden længe efter den Tid, i hvilken de vare almindelig brugte og egentlig høre hjemme. Særlig kan dette formodes om den ældste af de afbildede Former, No. 228, af hvilken 4 exemplarer hidtil kjendes (tildels af Jern). No. 229 er forekommet i 5 Fund, No. 230 i 4. No. 231. 232, der stadigt, som de afbildede Exemplarer, har Belæg af Sølvblik, er temmelig almindelig (c. 25 Exemplarer kjendte), No. 233 sjeldnere (4 Expl., tildels af Bronce eller Jern). No. 234 er kun forekommet i 3 Fund (1 Exemplar af Jern). No. 235-236 er ikke sjelden (15 Exemplarer, hvoraf nogle af Jern, et enkelt af Guld). Af No. 238 (regelmæssig belagt med forgyldt Sølvblik) haves foruden det afbildede Stykke 2 andre (begge med 4 Arme istedetfor 5). No. 239, der almindelig har en enklere, halvrund Form af Overstykke, kjendes fra 7 Fund (de fleste Exemplarer med Sølvbelæg). No. 240-242 temmelig sjelden (240 og 241 hver kun kjendt i et Exemplar). Den yngre Varietet af denne Form No. 245, haves i 2 Fund. No. 243. 244 er temmelig almindelig, især paa Vestlandet (c. 40 Exemplarer). No. 246 er ligeledes fornemmelig vestlandsk og finnes i mange Variteter, tildels i meget smaa Exemplarer. No. 247-253 er den hyppigste af alle norske Spændeformer fra ældre Jernalder (c. 180 Exemplarer). Af Variteterne er den med et Dyrehoved i nedre Ende (No. 247-249. 251. 252) uden Sammenligning den oftest forkommende. De fleste Spænder af denne Form have havt Naale af Jern, af hvilke ved deres Optagelse af Jorden gjerne kun Levninger ere tilbage. De forekomme, skjønt deres Udspring og Flertallet af de fundne Exemplarer maa henføres til en tidligere Tid, endnu hyppigt i Mellemjernalderen. For dette Tidsrum eller den ældre Jernalders Slutningstid ere Formerne No. 254-263 karakteristiske. No. 254 kjendes kun i 5 Exemplarer; No. 255-263 er derimod Mellemjernalderens vanlige Spændeform (kjendt i over 50, tildels store og pragtfulde Exemplarer). De forekomme lige saa hyppigt af Sølv, som af Bronce (jvfr. Aarb. 1878 S. 61-64). No. 264-266 ere enestaaende Former (No. 265 fra Mellemjernalderen). Af No. 264 haves 1 Exemplar til (afbildet Ab. 1879 fig. 31); med No. 265 kan sammenlignes T. Katal. Pl. I fig. 1. - Jvfr. forøvrigt om den ældre Jernalders Spænder Undset i Aarb. 1880 S. 126 ff.

228. C 7032. Nordre Fevang, Sandeherred, JL., 1874, i Udkanten af en rund Gravhaug, mellem brændte Ben i en Lerurne = No. 354. Paa andre Steder i Haugen flere Grave fra ældre Jernalder med brændte ben. * Ab. 1874 S. 145 og fig. 30.

229. C 4865. Sandbakken, Raade, Sml., 1869, i en rund Gravhaug, der havde et Kammer af Heller, 1.6 m. langt, 0.8 m. bredt og høit, tilligemed brændte Ben, Stykker af en Lerurne og Træstykker. Ab. 1869 S. 76.

230. C 7509. Braaten, Norderhov, Busk., 1875, i en rund Gravhaug, blandt brændte Ben, tilligemed et Stykke af en Benkam = No. 158 og en Krumkniv af Jern = No. 142. Brændte Ben ogsaa paa et andet Sted i Haugen. Ab. 1875 S. 194.

231. L 281. Leikvold, Tune, Sml., 1869, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, en anden ganske lignende Spænde, en Lerurne, en Berlok af Guld (No. 283), en Mængde Perler af Glas og Rav og et Stykke af en Benkam. Urnen stod i et rundt Rum af Sten, dækket med en Helle, og indeholdt brændte Ben. De øvrige Sager laa paa forskjellige Steder i Nærheden af Kammeret (de to Spænder sammen). Ab. 1869 S. 97.

232. C 3836. Lunde, Eker, Busk., 1866, tilligemed en Broncekjedel = No. 352, indeholdende brændte Ben og Dækket med en Helle, en Guldberlok = No. 283 og en Betalingsring af Guld. De sidstnævnte Sager laa ovenpaa Benene. I 232 b ere de beskadigede Partier af Ornamenterne restaurerede i Afbildingen. Naalen af Bronce.

233. C 5008. Se No. 134. * Ab. 1869 fig. 4.

234. C 2629. Se No. 227.

235. C 5536. Gile, Østre Toten, Chr., i en Gravhaug, tilligemed Kul, brændte Ben og en Jernnøgel = No. 161. Ab. 1871 S. 83.

236. C 8212. Se No. 166. * Ab. 1877 fig. 8.

237. C 4166. Se No. 165. * Ab. 1867 fig. 11.

238. C 5877. Aak, Gryten, Romsd., 1872, i et stort, af Heller bygget Gravkammer, 3.5 m. langt, 1.1 m. bredt og 0.8 m. høit, tilligemed en Broncekjedel = No. 353, 2 Lerurner (1 = No. 361, 1 = No. 370-377). Stykker af et dreiet Træfad, en barbarisk Efterligning af en romersk Guldmynt (efter en Orginalmynt af Keiser Magnentius, 350-353 e. Chr.), en Broncespænde lig No. 241. 242, en Beltering af Bronce, to store Perler af Glasmosaik og Rav, et Haandsneldhjul af Ler, et Knivskaft af Træ med Broncebeslag, Stykker af et Jernredskab = No. 150 og af dets Skaftebeslag, Træstykker med Broncebeslag, Tøistumper og nogle ubrændte Ben af en Ko. * Videnskabselsk. Forh. 1872 S. 344. * Ab. 1872 S. 76 og fig. 13-20.

239. C 4167. Se No. 165. * Ab. 1867 fig. 10. Oversiden har oprindelig været helt dækket med presset og forgyldt Sølvblik.

240. C 636 b. Se No. 179.

241. C 1592. Se No. 197.

242. C 4970. Lille Re, Stange, Hdm., i en rund Gravhaug, tilligemed 2 smaa Fingerringe af Guld = No. 305, en Sølvdopsko til et Sværd = det nederste Stykke paa No. 197 a og et lidet Sølvornament, forestillende et Menneskehoved, der formodentlig ogsaa har været fæstet paa en Sværdskede. * AB. 1869 S. 88 og fig. 15-17.

243. B 2601. Aarre, Klep, Stav., i en Gravhaug, tilligemed et Træspand med Broncebeslag, Stykker af en Jernsax, et Stykke af et Jernredskab = No. 150, en Guldring (forbøiet, maaske Fingerring), 3 Haandsneldehjul (2 af Sten, 1 af Ler), en Benkam = No. 159, en Sølvbelagt Broncespænde (lignende No. 246), Stykker af en Broncekjede, hvis Led bestaa af sammenbøiet Broncetraad, 2 Bronceknapper m. m. (Fundberetningen mindre paalidelig). Ab. 1870 S. 50-56. Lorange S. 63.

244. C 8362. Offersø, Lødingen, Nordl., i et af Sten muret Gravkammer, tilligemed et ubrændt kvindeligt Lig, en stor Spænde af forgyldt Bronce (No. 260), en Beltering og en Naal af Bronce, Glasperler, en Spiralperle af Broncetraad, et Stykke af Jern af Form som en halvkugleformet Skaal og et Knivblad af Jern. * Ab. 1877 S. 26 fig. 12-15.

245. C 2496. Bjerke, Hedrum, JL., Naalen har været af Bronce, med Spiral. Angives at være fundet i en Gravhaug sammen med Gjenstande fra yngre Jernalder. * Ab. 1876 fig. 21. N. Fornl. S. 202.

246. B 434. Hølseng, Lekanger, NB., 1843, i en Gravhaug med Kammer muret af Sten, 2.5 m. langt, 1.1 m. bredt og 0.3 m. høit, i Kammerets ene Hjørne, tilligemed 2 Lerurner med brændte Ben, en Beltering af Bronce (No. 321), 2 Broncespænder = No. 247 og 2 Broncenaale, der synes at have været forenede ved en Lænke. Lorange S.95.

247. C 2460. Se No. 148.

248. B 728. Gjesfjordøen, Herø, Nordl., 1853, i en Gravhaug, der havde et af Heller bygget Kammer, 3.9 m. langt, 1.25 m. bredt og 0.95 m. høit, tilligemed en cylinderformet, oventil afrundet og noget udvidet Sten af 0.3 m. Høide, Glasperler, en liden Sølvring og en endnu mindre Broncering, Levninger af et Jernsværd(?) og en del Klinknagler af Jern, der laa langs Kammerets Sider. Levninger findes af Spændens Naal og af dennes Spiral, der udentvivl i Enderne har havt Knopper, svarende til den, der findes i Spændens øvre Ende. N. Fornl. S. 679. Ab. 1868 S. 184. ** Lorange S. 113.

249. B 719. Giskegjerde, Borgund, Romsd., i en Gravhaug, sammen med 3 mindre Broncespænder (deraf 1 af samme Form og 1 afsluttet nedentil som No. 253), 15 forgyldte Knapper til Hegtespænder = No. 268, hvoraf 5 af Bronce og 10 af Sølv (No. 269), Stykker af en saadan Hegtespænde af Bronce, 2 Sølvbeslag = No. 315, et Haandsneldehjul af Sten og en Broncenøgel = No. 163. De mørke partier i Sølvbelægget niellerede. De to nu manglende Sideknopper have været fæstede til Enderne af Naalspiralens Tverstang, der ligesom Naalen har været af Jern. Lorange S. 107.

250. B 560. Se No. 154. Naal af Bronce, uden Spiral.

251. B 451. Ukjendt Findested. ** Lorange S. 118.

252. B 542. Øksnevad, Klep, Stav., 1856, i en Gravhaug, tilligemed en lignende, mindre Spænde, et Haandsneldhjul af Sten og en liden tyk Sølvring. Knopperne hule paa Bagsiden. Lorange S. 58.

253. C 4924. Tjøtte, Klep, Stav., 1869, i den ene Ende af en Langhaug, i et Kammer, tilligemed ubrændte Ben af et Menneske, en liden Broncespænde = No. 261 og en Lerurne ( = No. 370-377). * Ab. 1869 S. 83 og fig. 13. 14.

254. B 664. Gjukesten, Voss, SB., 1841, i en Gravhaug, tilligemed 2 Haandsneldehjul af Sten, en "vævskyttelformet" Sten, et Kvartsbryne, en liden Brynesten, en Lerurne ( = No. 370-377), en Broncespænde af samme Form som No. 256, men uden Ornamenter, 2 andre smaa Broncespænder med 3 Knopper paa Overstykket, en Skjoldbule, 2 Sværd, en Spydspids og et Øxeblad af Jern, Kit til et Trækar m. m. Haugen havde et af Heller bygget Kammer; de fleste af Oldsagerne skulle være fundne udenfor dette. - Stenene i den midterste Række paa Spændens nedre Del ere Granater; i de øvrige Indfatningsrammer Levninger af et løsere, ubestemmeligt Stof. Forgyldt. N, Fornl. S. 388. Lorange S. 80.

255. L 334. I Isesjøen, Skjeberg, Sml., paa en ved Søens Sænkning tørlagt Strækning i en Stenkreds. Delvis nielleret.

256. B 1874. Garpestad, Ly, Stav., 1863, tilligemed en Guldbrakteat, en Perle af Glasmosaik, en forgyldt Sølvknap af en Hægtespænde ( = No. 269) og et Haandsneldehjul af Sten. Tildels nielleret. Lorange S. 57. * Montelius, Fr. j. II S. 34 og Pl. I, 5.

257. K. DCCCXXXII. Se No. 163. Tildels nielleret. * Undset, Fr. M. S. 9.

258. B. Hansons Samling, Tjensvold ved Stavanger. Fristad , Klep, Stav., i en Gravhaug, tilligemed et Beltebeslag af Bronce. Flere smaa Glasstykker (dels blaa, dels gule) indfattede, hvoraf nogle nu mangle. Tildels nielleret.

259. C 4816. Dalem, Sparbuen, NT., 1868, i en rund Gravhaug, tilligemed 3 Guldtrakteater, en Spiralring af Guld, 3 smaa forgyldte Sølvspænder af samme Typ (2 af dem ufuldstændige), et Fragment af en liden Broncespænde, Levninger af 2 Hægtespænder af Sølv = No. 268 med Knapper = No. 269, et forgyldt Sølvbeslag (No. 315), en Broncenøgel = No. 163, Stykker af et tveegget Sværd, en liden Spydspids = No. 208, en Skjoldbule = No. 217, en Krumkniv = No. 144, Stykker af et Skjoldhaandtagbeslag, en Remspænde m. m. af Jern, et Stykke af et sølvbeslaaet Knivskaft af Træ, ubrændte Ben og Tænder af en Ko og andre Dyr samt en Mængde forbrændt Korn (Byg). Kammer, bygget af Heller, 3.15 m. langt, 0.8 m. bredt og 0.8-0.9 m. høit; under det laa et Lag Kul og under dette igjen et Lag brændt Jord; Kornet fandtes i Kullagets Overflade. Nogle af Jernsagerne skulle være fundne udenfor Kammeret. * Ab. 1868 S. 120 og fig. 24-31. 1871 S. 20. 70. * Montelius, Fr. j. II S.31 og Pl. 3. 5. K. Rygh, Fornl. S. 62. - De stærkeste ophøiede flade Partier niellerede; blaa Glasstykker indfattede paa flere Steder (de to midt paa Spændens nedre Del ere indlagte med Guld). I de tre Indfatningsrammer midt paa det øvre Parti har været indfattet Stykker af et løsere, gulagtigt Stof. naalen har været af Sølv, uden Spiral.

260. C 8361. Se No. 244. Nielleret. De indfattede Stener Granater. * Ab. 1877 fig. 12.

261. K. DCCXXXIV. Se No. 163. ** Undset, Fr. M. S. 10.

262. B 564 a. Indre Arne, Haus, SB., 1840, i en rund Gravhaug, tilligemed en Lerurne ( = No. 370-377), indeholdende brændte Ben, et Fragment af en Lerurne, sandsynlig = No. 361, en Nøglehank af Bronce = No. 163, Stykker af en Hegtespænde af Bronce ( = No. 268) med Knapper af Sølv, et Stykke af en liden Broncespænde og et Kvartsbryne. Disse Sager fandtes i et Kammer af Heller, med Gulv af Træplanker, høit oppe i Haugen. Midt paa Haugens Bund under en stor Stenhob et andet Stenkammer med Trægulv, muret paa Siderne; deri Stykker af en Benkam og forrustede Jernstykker. * Urda II S. 367 og Pl. XVI fig. 2-4. ** Lorange S. 87. - Nielleret; Filigranornamenterne øverst paa Bøilen af Guld.

263. C 7079. Vik, Fjære, Ndn., i en rund Gravhaug, i et Kammer af Sten, 3.15 m. langt, 1.1 m. bredt (noget smalere i den ene Ende), tilligemed Rester af et ubrændt Lig, 3 Lerurner (No. 369; de andre 2 = No. 364 og 365), Stykker af et dreiet Træfad, en liden Sølvspænde, 2 andre Broncespænder ( = No. 247-253), Stykker af en Beltering af Bronce, Knapper af en Hegtespænde af Bronce = No. 268 og et Haandsneldehjul af Sten. Desuden skal være fundet Levninger af et Stykke af Jern, der antoges for et Sværd, og af et Belte (?). Ved senere Eftergravning fandtes smaa Stykker af 2 andre Lerurner (den ene = No. 364) og et Bryne af Sandsten. * Ab. 1874 S. 72 og fig. 21. 26-28. 1875 S. 210.

264. C 8292. Sunde, Vanse LM., 1876, i en Gravhaug. Ab. 1877 S. 19 og fig. 10.

265. K 5497. Ukjendt Findested. ** Undset. Fr. M. S. 14.

266. T 669. Vestre Hallem, Værdalen, NT., 1870, ved Pløining over en Gravhaug. * Ab. 1871 S. 160 og fig. 10.
267. Smykke af Sølv, maaske brugt som Led i et Belte, fra Mellemjernalderen,
267. K 8420. Stenstad, Hollen, Brb., 1781, i en rund Gravhaug mellem to reiste flade Stene, der dækkedes af en tredje flad Sten, tilligemed et Træspand med Broncebeslag, 4 Lerurner (1 = No. 361, 1 med et Glasstykke i Bunden, jvfr. No. 362), en Broncespænde = No. 247, en Guldfingerring, Perler og Fragmenter af et Jernsværd (?). Høit oppe i Haugen laa en stor rundagtig Sten med Runeindskrift. Stephens Old nortern runic monuments I S. 254. III 839-841. ** Undset, Fr. M. S. 16-20. - De to Halvdele af Smykket ere Bevægelige omkring den i Midten anbragte Stift.

268. 269. Hegtespænder. Forkomme temmelig ofte, dels af Sølv, dels af Bronce (ikke sjelden ere Pladerne af Bronce og Knapperne af Sølv; en enkelt Gang har man fundet Guldknapper, hørende til en saadan Spænde). De synes at høre hjemme i Mellemjernalderen (jvfr. Aarb. 1878 S. 62). C. 35 Fund kjendes; ofte flere Exemplarer i samme Fund. Da de til disse Spænder hørende Plader paa Grund af sin Tyndhed ere langt mere forgjængelige end Knapperne, ere ofte kun de sidste bevarede.

268. L 33. Østby, Rakkestad, Sml., 1866, i en rund Gravhaug, sammen med en Broncekjedel = No. 353 og et i den ene Ende tilspidset Benredskab. Kjedelen stod i et lidet Kammer, bygget af runde Stene, og indeholdt brændte Ben, hvorpaa de andre Sager laa. Udenfor Kammeret paa mange Steder Lerurner med brændte Ben. Ab. 1866 S. 56.

269. B 724. Se No. 249.

270. 271. Hegter. 10 Fund, næsten altid af Sølv.

270. B 2277. Hauge, Klep, Stav., i en rund Gravhaug, sammen med en stor Bronceskaal med 3 Hanker, Broncebeslag til et Træspand, Kit til et Trækar, et Glasbæger (No. 338), 3 Lerurner (No. 372 og 2 = No. 361), Levninger af flere Sølvhegter, Stykker af en Jernsax, et Haandsneldehjul af Ler, Stykker af en stor forgyldt Sølvspænde fra Mellemjernalderen og to mindre Sølvspænder, et rundt Guldsmykke (No. 310 ), en Glasperle, Tøi, Haar m. m. I Haugens vestlige Del et Kammer, hvori Oldsagerne laa, 4.5 m. langt, 0.95 m. bredt og 1 m. høit, muret af flade Stene og indvendig beklædt med Egeplanker og Næver. Ab. 1869 S. 48. 143 og fig. 19-21. Lorange S. 59.

271. C 8715. Se No. 167.

272. 273. Kjeder af Sølv og Bronce. Findes ikke sjelden, men de fleste ere ganske simple Exemplarer af Bronce, dannede af cirkelrunde Led, der bestaa af tynd, i Spiralform sammenrullet Broncetraad.

272. C 2458. Se No. 148.

273. B 142. Se No. 174. I Afbildningen er Endepartiet tilhøire ikke ganske rigtigt fremstillet; det er et Fragment af en liden Broncespænde, der er støbt i eet Stykke ved Kjedens sidste Led og har Spiralnaal som paa No. 243.

274-278. Smykkenaale. Forekomme temmelig ofte. No. 274. 275. 277 tilhøre Periodens tidligere Del. Af Bennaale som No. 277 er nylig fundet et fuldstændigere Exemplar (afb. i Ab. 1879 fig. 32). Undertiden findes Levninger af "Lænkenaale" d. e. to Naale af ens Form, der ere forbundne ved en i deres Hoveder fæstet Lænke.

274. C 4455. Se No. 146.

275. C 4469. Nedre Hov, Gran, Chr., 1868, i en rund Gravhaug tilligemed Kul, Stykker af en Lerurne = No. 357, et Knivblad af Jern, 2 Spænder, den ene af Bronce, den anden af Jern (begge = No. 237) m. m. * Ab. 1868 S. 110. 136 og fig. 14.

276. C 7335. Bringsvær, Fjære, Ndn., 1875, i en Langhaug sammen med Perler af Glas og Rav, 2 Lerurner (1 = No. 364), 2 smaa Broncespænder = No. 243 m. m. I den ene af Urnene brændte Ben. Ab. 1875 S. 208 og fig. 16. 17.

277. C 4466. Nedre Hov , Gran, Chr., 1868, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, brændte Ben, en Jernnøgel = No. 161, 2 Knivblad m. m. af Jern, Stykker af 3 Lerurner, Stykker af en Benkam = No. 158 og et andet Stykke af en Bennaal (rimeligvis den samme). * Ab. 1868 S. 112. 137 og fig. 13. - Naalen har været meget længere; ved Bruddet har den havt et rundt Hul.

278. C 4169. Se No. 165.

279-284. Forskjellige Hængesmykker. Guldperler som No. 279 og 280 synes blandt andet at have været brugte i Halssmykker, bestaaende af Guldbrakteater (No. 287-294), som Mellemstykker mellem de enkelte Brakteater. Perler af andre Stoffer (oftest Glas, temmelig ofte Rav, sjelden Sten) høre til de almindligste Smykker i ældre Jernalder, ligesom senere i yngre Jernalder; de ere ikke medtagne her, af Hensyn til, at Afbildninger uden Farver kun give en ufuldkommen Forestilling om dette Slags Smykker. - Af Hængesmykker af Sølv som No. 281 kjendes kun det ene her afbildede fuldtændige Exemplar; Levninger af Saadanne Smykker (Stykker som No. 281 c) haves dog i 3 andre Fund. Berlokker af Guld (No. 283), der høre hjemme i Periodens tidligere Del, findes ikke ganske sjelden, altid, som det synes, i Grave (9 sikre Fund kjendte). De ere hule, arbeidede af tyndt Guldblik og stadigt prydede med Ornamenter i Filigran. - Smykker som No. 282 og 284 ere meget sjeldne i Fundene, tildels vel paa Grund af deres skrøbelige Beskaffenhed, der bevirkede, at de let kunde gaa tilgrunde ved at ligge i Jorden.

279. C 1727. Se No. 186. Vægt 3.06 gr. * Montelius, Fr. j. pl. 8. Er ornamenetert ved fint Filigransarbeide.

280. C 667. Nes, Bygland, Ndn., 1833, i Stranden ved Byglandsfjorden, tilligemed 21, for det meste smaa, Betalingsringe af Guld, mange Fragmenter af saadanne Ringe, 4 lignende Guldperler og 1 massiv rund Guldperle, samt 2 Hængesmykker af Guld (det ene ligt de til No. 294 hørende). Vægt 2.45 gr. Montelius, Fr. j. II S. 35.

281. C 5955. Langlo, Stokke, JL., 1872, i en rund Gravhaug, i et 50 cm. dybt Hul i Haugens Bund, tilligemed 5 Lerurner (1 = No. 361, 1 = No. 364), et Glasbæger = No. 337 (dog med en liden fod), Stykker af en forgyldt Sølvspænde lig No. 257, af en forgyldt Broncespænde = No. 247-253 og af 2 lignende mindre Broncespænder, en liden Betalingsring af Guld, Stykker af 2 smaa Sølvringe, Glasperler, en Beltering af Bronce, Jernbeslag til 2 Trækar, et Haandsneldehjul af Ler m. m. Høiere oppe i Haugen et Øxeblad af Jern fra yngre Jernalder. * Ab. 1872 S. 103 og fig. 4-7. - Er af tyndt Sølvblik, forgyldt (Ornamentet midt paa No. 281 c nielleret).

282. C 6821. Søndre Gammelsrød, Raade, Sml., 1874, under en Helle, tilligemed en Lerurne med brændte Ben, 4 Broncespænder lig No. 247- 253, Levninger af 3 lignende Hængesmykker, Hovedet af en Broncenaal m. m. * Ab. 1874 S. 65 og fig. 13. 15. 29.

283. L 283. Se No. 231.

284. L 407. Vestre Hanum, Vang, Hdm., i en rund Gravhaug, tilligemed en Broncekjedel = No. 353, et lidet riflet Broncerør (Naalehus?), et Jernredskab = No. 150, halvsmeltede Broncebeslag, Klumper af sammenrustede Jernspiger, Glasperler, 3 Remendebeslag af Bronce, 2 lignende Bronceringe med Glasperler m. m. Kjedelen stod i et Kammer af Sten, paa et Lag af Kul og brændt Jord, og indeholdt brændte Ben; ovenpaa disse Broncerøret, under Kjedelen de øvrige Sager.

285-296. Mynter, brugte som Smykker. Guldbrakteater. Medailloner af Guld. Mynter ere meget sjeldne i norske Fund fra ældre Jernalder. Sølvmynter fra de tidligere romerske Keisere kjendes kun fra 3 sikre Fund; romerske Guldmynter fra det 4de Aarhundrede haves i 2 Fund (jvfr. Ab. 1871 S. 164. 1879 S. 162. 235. Aarb. 1880 S. 152). Barbariske Efterligninger af romerske Guldmynter som No. 286, gjorte til Brug som Smykker, ere trufne i 4 Fund (jvfr. Videnskabsselsk. Forh. 1872 S. 351. Aarb. 1880 S. 153); de Orginalmynter, hvorefter de ere gjorte, ere alle fra det 4de Aarhundrede. Ved fortsat Efterligning og Forvanskning af det oprindelige Præg fremkom Guldbrakteaterne (No. 287-294), idet tillige det oprindelige tosidige Præg blev ombyttet med ensidigt. Guldbrakteater ere almindelige i Norge, ligesom i de andre skandinaviske Lande (til Udgangen af 1883 kjendtes 117 Exemplarer fra 42 forskjellige Fund). Ikke sjelden træffes et større Antal Guldbrakteater sammen (indtil 18 i et enkelt Fund); man har aabenbart ofte forenet flere af dem til et større Halssmykke, tildels sammen med Guldsmykker af anden Art (jvfr. No. 279. 280. 294-296). Det maa bemærkes, at Guldbrakteater med Rune- Indskrift som No. 290 forholdsvis sjelden findes i Norge.

285. Christiania Universitets Myntkabinet, Vestre Hauge, Vanse, LM., 1867, tilligemed smaa Stykker af et Broncekar og Perler af Glas og Sten. Vægt 19.15 gr. * Videnskabsselsk. Forh. 1868 S. 342. * Ab. 1868 S.98. - Tilhører en af Keiserne Valentinian I eller Valentinian II (364-375; 375-392).

286. K 8512. Søndre Guneim, Saude, Brb., 1776, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, to Fingerringe af Guld = No. 305, en Betalingsring af Guld, Perler af Glas og Rav og et Træspand med Broncebeslag. Vægt 28.35 gr. ** Undset, Fr. M. S. 23. * Ant. Atl. pl. I fig. 5. - Reverspræget synes at være Efterligning af en Mynt af Keiser Decentius (351-353), se Videnskabsselsk. Forh. 1872 S.351.

287. C 2475. Sletner, Eidsberg, Sml., 1860, tilligemed 16 andre Guldbrakteater (ti forskjellige Præg; deriblandt 288. 291-293) og et Fragment af et 17de, et Sværdskedesmykke af Guld = No. 201, 7 sammenheftede Betalingsringe af Guld, en Spiralperle af Guld, en stor Guldmedaillon med Filigransornamenter og indfattede Stene (No. 295) og 3 lignende mindre Medailloner. Paa samme Sted fandtes 1873 en Betalingsring af Guld og 3 Fragmenter af saadanne Ringe. Vægt 3.8 gr. * Videnskabsselsk. Forh. 1864 S. 103. Montelius, Fr. j. II S. 39 og Pl. 3. 8. Ab. 1873 S. 78.

288. C 2485. Se No. 287. Vægt 7.3 gr.

289. C 687. Vanse Præstegaard, LM., 1821, i en Gravhaug, sammen med Ornamentstykker af Guldblik og forgyldt Sølv, en "vævskyttelformet" Sten med Broncebeslag, en Spænde, Pilespidser og Stykker af et Sværd af Jern, et Glasbæger og flere Lerurner (alle de øvrige Gjenstande tabte). Vægt 3.13 gr. N. Fornl. S. 278. * Ant. Atl. fig. 143. ANo. 1855 S. 319. Montelius, Fr. j. II S. 35.

290. C 9440. Søtvet, Solum, Brb., 1879, i en rund Gravhaug, tilligemed en anden Guldbrakteat af samme Præg, en liden glat Sølvring, Stykker af en forgyldt Sølvspænde lig No. 257, en Knap af forgyldt Sølv til en Hegtespænde = No. 268, Glasperler, 3 Broncenøgler = No. 163, et Glasbæger = No. 335 med Levninger af et Sølvbeslag, Stykker af et Broncekar = No. 348 og af 2 Lerurner (1 = No. 370-377, 1 = No. 369) m. m. Der antoges at have været et ubrændt Lig. I Udkanten af Haugen skal have været mange smaa Kamre af Sten, der vare tomme. Vægt 3.3 gr. Ab. 1879 S. 184 og fig. 28. 1880 S. 150. ** Stephens Runic monum. III S. 260.

291-293. C 2480. 2484. 2490. Se No. 287. Vægt 6 gr., 3.7 gr., 3.3 gr.

294. K 8000. 8001. F. i en Gravhaug i det vestlige Norge, tilligemed 2 Fingerringe af Guld. * Ant. Atl. fig. 187. 210. * Undset, Fr. M. S. 15. Brakteaten veier 12.94 gr., de 4 smaa Stykker tilsammen 10.56 gr. De sidste ere af gjennembrudt Arbeide.

295. C 2471. Se No. 287. Stenene ere Granater. Vægt 27.4 gr. * Montelius, Fr. j. Pl. 3 fig. 3.

296. B. 1882. Simones, Hiterdal, Brb., 1828, tilligemed 5 Guldbrakteater og et lignende, noget større Guldsmykke. Vægt 3.5 gr. * Urda I S. 297 og Pl. IX fig. 12-18. * Ant. Atl. fig. 131. 186. 201. 202. 211. 212. Montelius, Fr. j. II S. 36 *).

*)Denne Afbildning, den nederste tilhøire paa Siden, har feilagtigt faaet No. 293 istedetfor 296.

297- 309. Smykkeringe (i Regelen af Guld, kun undtagelsesvis af Sølv eller Bronce). Halsringe kjendes kun af den No. 297 afbildede Form (4 Exemplarer). - Af Diademer (No. 299) er det afbildede Exemplar det eneste kjendte af Guld; Diademer af Sølv eller Bronce af samme Form ere fundne 3 Gange. - No. 298 antages vel rimeligst at have været baaret paa Overarmen, fæstet i Hemper eller paa lignende Maade udenpaa Klæderne. Det er det eneste kjendte Exemplar af denne Form. Af Armeringe til at bære paa sædvanlig Maade omkring Haandledet kjendes kun Spiralformen (No. 300-302); ogsaa denne er sjelden (kun 2 sikre Exemplarer foruden de afbildede). Med No. 302 maa sammenstilles Fingerringen No. 304, af Spiralform med et Dyrehoved i Enderne af Spiralen ("Ormehovedringe"); No. 302 er en Forvanskning af denne Grundform. Ved en Udvikling af samme Form i en anden Retning, idet Spiralene helt eller delvis voxede sammen, er Fingerringe- Formen No. 308 fremkommen (jvfr. Aarb. 1873 S. 299-303. 1880 S. 136). - Blandt Fingerringene er Spiralformen (No. 303. 304) sjelden (6 Exemplarer kjendte, hvoraf 4 hørende til Typen No. 304). No. 305 og 307 ere de almindligste Former (hver af dem kjendt i over 40 Exemplarer; No. 305 undertiden af Sølv). De øvrige Former ere sjeldne (No. 306 og 308 hver kjendt i 4 Exemplarer, No. 309 i 3 Exemplarer).

297. B 3734. Vashus, Lund, Stav., 1876, under en stor Sten. Vægt 359.5 gr. Ab. 1881 S. 91.

298. C 718. Se No. 178. Vægt 590.4 gr. * Urda II pl. XIV fig. 2.

299. C 1632. Offigstad, Vaale, JL., under en stor Sten i en Stenhob, tilligemed en i Ringform sammenbøiet Guldstang, veiende c. 150 gr. (tabt). Vægt 247.1 gr.

300. C 4563. Egeland, Lund Stav., 1868, paa Bunden af en Røs, tilligemed en Spiralfingerring af Guld (No. 303). Noget dybere i Røsen fandtes Kul, Benstumper og forrustede Jernstykker. Vægt 47.5 gr. * Ab, 1868 S. 119 of fig. 16.

301. K 8507. Bremsnes, Kvernes, Romsd., 1673, i en Røs, i et af 4 Stene dannet Rum, tilligemed et Glaskar (No. 335), der var dækket med et næsten fortæret Kobberkar. Vægt 212.8 gr. ** Undset, Fr. M. S. 21. * Worsaae No. 380.

302. C 6102. Se No. 153. Det paanaglede pressede Sølvblik er forgyldt, undtagen paa Naglehovederne. * Ab. 1872 fig. 11.

303. C 4564. Se No. 300. Vægt 15.1 gr. * Ab. 1868 fig 17.

304. B 2161. Naustdal, Førde NB. Vægt 16.9 gr. Lorange S. 102. Ab. 1868 S. 91.

305. C 326. Se No. 155. Vægt 28.6 gr. * ANo. 1836-37 PL. III fig. 1.

306. C 1101. Hove, Høiland, Stav., i en Gravhaug, tilligemed en Broncevase = No. 344, Stykker af en stor Spiralarmring af Guld af samme Typ som Fingerringen No. 304, en liden sammenbøiet Guldstang (begge de sidste beskadigede af Ild) og to Haandsneldehjul af Sten. Vægt 20.7 gr. I samme Haug skal være fundet Oldsager fra yngre Jernalder (se No. 469).

307. C 5303. Bremsnes, Kvernes, Romsd., 1851, i en Gravhaug, tilligemed en lignende, meget mindre Ring, et Stykke af en Betalingsring af Guld, et Jernsværd, Levninger af en Sværdknap af Ben, Stykker af et Beltebeslag af Bronce og af en Lerurne, Glasperler m. m. Vægt 18.9 gr. Ab. 1868 S. 172. 1869 S. 158. 1870 S. 81. 1877 S. 185.

308. C 779. Se No. 164. Vægt 40.4 gr.

309. T 332. Myr, Værdalen, NT., i en rund Gravhaug, tilligemed 4 mindre, simplere Guldringe, 2 Fingerringe af Sølv, Perler af Glas og Rav og en Ringspænde (Beltering?) af Bronce. I Udkanten af Haugen fandtes et Trækar med Broncebeslag. I samme Haug skal være fundet Stykker af en Dolk og en Kniv af Bronce fra Broncealderen og en Ringnaal af Bronce fra yngre Jernalder (Fundberetningen neppe paalidelig). K. Rygh, Fornl. S. 82. - Den miderste Sten en flad Karneol med afskraanet Kant, den øverste er konvext blaat Glasstykke; den nederste mangler.

310-316. Forskjellige Smykkesager. Runde Smykkeplader af Guld eller Sølv med en Hempe paa Bagsiden som No. 310 ("Tutuli") kjendes fra 4 Fund. - No. 311 og 312 ere de eneste Stykker, som kjendes, hvert i sit Slags; det sidste Stykkes Brug er ukjendt. - Med Hensyn til No. 313 kan der være Grund til at tro, at det har hørt til en Skjoldbule af Jern (jvfr. det senere fremkomne, i samme Stil arbeidede Stykke fra samme Findested, der er afbildet i Ab. 1877 fig. 11, og som vistnok er Topstykket af en Skjoldbule); isaafald hører det ikke hid. - Knapper som No. 314 (udentvivl brugte som Prydelser paa Tøi) ere kun trufne i ganske faa Fund. - Det ved sin Form eiendommelige Smykke No. 315, der ligeledes har været fæstet paa Tøi, kjendes fra 2 Fund og er i begge disse Fund ledsaget af Hegtespænder som No. 268; det har maaske været brugt som Ornament paa Klæderne ved Siden af disse Spænder. - No. 316 kan have været anbragt som Ornament paa Midten af Overstykket af en Sølvspænde lig No. 257- 262 (jvfr. det paa det tilsvarende Sted forekommende Guldornament paa den i Aarb. 1878 Pl. I afbildede norske Spænde).

310. B 2299. Se No. 270. Vægt 5.45 gr. - * Ab. 1869 fig. 20.

311. B 2894. Blindem, Haram, Romsd., i en rund Gravhaug, i et lidet af Heller bygget Kammer, tilligemed en Broncekjedel = No. 353, et Broncefad (No. 348) og et lidet Glasbæger. I Kjedelen brændte Ben; under disse den afbildede Guldknap og ovenpaa dem Glasset, hvilende paa Underskallen af en stor Musling (peeten maximus): Broncefadet hvælvet over Kjedelen. Udenfor Kammeret 2 Lerurner med brændte Ben i smaa firkantede Rum mellem Haugens Stene. Vægt 18.9 gr. * Ab. 1874 S. 80 og fig. 34. 35. Lorange S. 109.

312. C 8714. Se No. 167. Endel af de stærkeste ophøiede Partier ikke forgyldte, niellerede.

313. C 4903. Aker, Vang, Hdm., 1868, paa et Sted, hvor der var Spor af en Gravhaug, sammen med en Beltespænde og et Beltebeslag af Sølv og Bronce (No. 329-331), et Ornamentstykke af forgyldt Bronce (afb. Ab. 1877 fig. 11) og et lidet Broncebeslag i samme Stil som No. 329-331. * Ab. 1869 S. 79-82 og fig 10-12. 1871 S. 91 og fig. 11. 12. 1872 S. 79. 1877 S. 23 og fig. 11. 1880 S. 222 og fig. 17. - Øiet i Fuglehovedet er en indfattet Granat; de flade Partier nærmest omkring dette have et hvidt Belæg (Sølv?); Resten af Forsiden er forgyldt, Stykket har i den afbrudte Ende været naglet til et Underlag af Jern.

314. C 3119 d. Vesten, Borge, Sml., tilligemed en Broncekjedel = No. 352, 2 tveeggede Sværd (bøiede), 4 Spydspidser (1 = No. 202, 2 = No. 208; den største af de sidste bøiet), et Knivblad og Stykker af en Skjoldbule af Jern, en Spore af Bronce = No. 225, et Remendebeslag af Bronce (No. 325), andre Bronceknapper af forskjellig Form og Størrelse og flere Beslag af Bronce.

315. C 4822. Se No. 259. Øverst mangler et lidet Stykke; delvis nielleret. * Ab. 1868 fig. 28.

316. C 1042. Fron, Drøbak, Aksh. Stenene ere Granater. Vægt 6.9 gr.

317. 318. Udskaarne Dyrefigurer af Rav. Foruden de afbildede Stykker kjendes et tredie Exemplar af Rav, der lignet No. 317, og et af Sten (?), der har Lighed med No. 318 (Lorange S. 110). Maaske brugte som Amuleter.

317. C 315. Inderøen, NT., i en Gravhaug.

318. C 4033. Haugesten, Raade, Sml. * Ab. 1876 S: 39.

319-332. Beltespænder. Belte- og Rembeslag af Bronce og Sølv. Levninger af Belter træffes jevnligt i Grave fra ældre Jernalder; det synes at have været almindelig Skik at begrave de Døde i fuld Paaklædning, og til denne hørte et Belte. Disse Levninger ere dog oftest stærkt medtagne og ubetydelige, ogsaa i de Tilfælde, hvor Liget ikke har været brændt; Beltets Udstyr synes ogsaa i Regelen at have været simpelt. Blandt de forekommende Tilbehør til Beltet maa mærkes som særlig hyppige Belteringe (No. 321. 322) og Endebeslag til Remmen (No. 323-326). Belteringene have været bestemte til deri at hænge en Del af de forskjellige smaa Nødvendighedsartikler, som man pleiede at bære i Beltet (jvfr. ved No. 154-156. 164 ovfr.). Nogle af dem have som No. 321 været fæstede i Beltet eller i en fra dette nedhængende Rem ved paa Ringen anbragt Naal, som en Spænde. - De to Sæt af Beltebeslag, der ere afbildede No. 327. 328 og No. 329-331, ere fra Mellemjernalderen og utvivlsomt af udenlandsk Oprindelse. Beltespænden No. 327 er det eneste i Norge fundne Exemplar af denne Form, og No. 329 er sjelden, medens begge Former ere almindelige i Fund fra sydligere liggende Lande. - No. 332, der ogsaa kan have været brugt som Beltebeslag, er vistnok ligeledes fremmed. Det Alfabet, hvori Stykkets Indskrift er affattet, synes snarere at være det nord-etrusiske, end Rune-Alfabetet.

319. T 640. Dyva, Nedre Stjørdalen, NT., i en Gravhaug, tilligemed flere flade Broncebeslag og et Kantbeslag af Bronce, et Remendebeslag af Bronce = No. 325 og 2 tveeggede Spydspidser af Jern. * T. Katal. S. 67. 70 og Pl. II fig. 1. 4. K. Rygh, Fornl. S. 121.

320. C 4872. Se No. 145.

321. B 435. Se No. 246.

322. C 4171. Se No. 165.

323. C 4876. Se No. 145. * Ab. 1869 fig. 8.

324. C 6931. Nordre Fevang, Sandeherred, JL., 1874, i en rund Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd (bøiet), Stykker af 2 Spydspidser (1 tveegget, 1 med Modhager), en Skjoldbule = No. 219 og et Skjoldhaandtagbeskag = No. 222, af Jern, en Spænde = No. 234, af Jern med Naal af Bronce, en Broncedopsko til et Sværd, i Form lig No. 194 a, nogle Stykker med smeltet Bronce m. m. Der var gravet en Fordybning i Haugens Bund, 1.7 m. lang og 0.8 m. bred og dyb, hvori fandtes kulblandet Sand. I Haugens Midte et Lag Kul, blandet med brændte Ben, og under dette en Hob brændte Ben. De nævnte Oldsager laa høiere oppe i Haugen., 0.6 m. over Bunden. Ab. 1874 S. 132. - Orginalen er bøiet.

325. C 3119 f. Se No. 314.

326. C 7351. Bringsvær, Fjære, Ndn., 1875, i en rund Gravhaug, tilligemed en stor Lerurne lig No. 363, et tveegget Sværd (bøiet), 2 Spydspidser ( = No. 202 og No. 205), Stykker af en Skjoldbule = No. 217 og af et Skjoldhaandtagbeslag, af Jern, en Remspænde af Bronce, et Stykke af en Broncenaal og et Broncebeslag. I Lerurnen, der var omgivet med Stene og dækket med en flad Sten, var brændte Ben; paa og imellem disse laa de øvrige Sager. Paa et andet Sted Fandtes en liden Fordybning i Haugens Bund, hvori brændte Ben og Stykker af Lerurne. Ab. 1875 S: 209.

327-331. C 4901. 4902. 5651. 5897. 5652. Se No. 313. No. 327 og 328 ere af Sølv med Underlag af Bronce; Oversiden dels forgyldt, dels uforgyldt og nielleret. De indfattede Stene ere Granater; de større runde Stene omgivne med en Krands af snoet Sølvtraad. No. 329- 331 ere helt af Bronce, forgyldte paa Oversiden. Paa 331 har 2 flade Granater betegnet Dyrehovedernes Øine. Rundt Yderkanten af Spænderingen paa No. 329 ligger en tyk snoet Sølvtraad. * Ab. 1869 fig 10. 11. 1871 fig. 11. 12.

332. C 3704. Frøhov, Nes, Aksh., 1865, tilligemed en Kjedel af Bronce = No. 352, et tveegget Sværd, 2 Spydspidser (den ene tveegget, den anden med Modhager), et Stykke af en tredie Spydspids (tveegget), en Skjoldbule = No. 217, et Skjoldhaandtagbeslag = No. 222 og et Knivblad, af Jern, endel runde Knapper (jvfr. No. 314), Beslagfragmenter m. m. af Bronce og smeltede Glasstykker, der synes at tilhøre et Kar. Kjedelen indeholdt brændte Ben, ovenpaa hvilke de øvrige Sager laa og var dækket med en flad Sten. Sværdet og ialfald 2 af Spydspidserne ere bøiede og Skjoldbulen vrængt. ** Stephens, Old Nothern runic Monuments S. 250, jfr. Aarb. 1871 S. 176. - Nitpladen paa Bagsiden af Jern.

333. Tøi. Rester af Tøi (i Regelen af Uldtøi) træffes ofte i Grave, der indeholde ubrændte Lig, og synes oftest at tilhøre de Klæder, hvori den Døde har været nedlagt; ikke sjelden sees ogsaa Søm paa Tøistykkerne. Hidtil har man dog ingensteds fundet Levninger, der vare saa betydelige, at de kunde give nogen Oplysning om Klædningsstykkernes Form. Tøistykkerne vise mange forskjellige Mønstre og ere ofte særdeles godt vævede.
333. C 3534. Øvre Berge, Lyngdal, LM., i en Gravhaug, tilligemed Stykker af et tveegget Sværd, en Knap til et Sværdfæste, Stykker af en Spydspids = No. 209, 2 Øxeblad og en Skjoldbule ( = No. 217) af Jern, en "vævskyttelformet Sten", en Mængde andre Stykker Uldtøi af forskjellig Finhed og forskjelligt Mønster, og Levninger af en Hestehud med Haarene paa. - Det afbildede Stykke har været fastsyet som Bord paa et Klædningsstykke, hvoraf en ubetydelig Rest er levnet ved dets øvre Kant. * Videnskabsselsk. Forh. 1865 S. 218.

334-339. Glaskar. C. 60 Exemplarer kjendte. Ere, ligesom alle Gjenstande af Glas, af udenlandsk Arbeide og indførte. Glaskar af romersk Arbeide forekomme kun undtagelsesvis; det mest fremragende af disse er det kun i smaa Brudstykker bevarede Kar No. 334, hvis Figurer udentvivl have hørt til en større mythologisk Fremstilling. Det har havt stor Lighed med Barberini-Vasen i Britisk Museum og er vel, som denne, at henføre til det 3die Aarh. e. Chr. - Massen af de i norske Fund forekommende Glaskar er meget yngre, fra Folkevandringstiden, arbeidede i de efter Romerherredømmets Undergang i dets nordlige Provindser oprettede barbariske Riger og indførte derfra. En stor Del af dem tilhøre ogsaa Fund, hvis øvrige Indhold bestemt henviser dem til Mellemjernalderen. De to oftest forekommende Former ere No. 335 (smale Bægere men indslæben ovale Fordybninger paa Ydersiden) og No. 337. 338 (Bægere af samme Form med paalagte Traade af Glas udvendigt). Af hver af disse Former Kjendes 18 Expl. Sjeldne ere derimod de skaalformede Glaskar (No. 336). Af Formen No. 339, der tydeligt er en Efterligning i Glas af et Drikkehorn, er det afbildede Exemplar det eneste kjendte. Ikke sjelden er der paa Glaskarrene Spor af paanaglede Metalbeslag, der stadigt synes at have været af Sølv. Kar, der helt eller delvis bestaa af farvet Glas, ere sjeldne Jfr. Aarb. 1880 S. 144. - 2 Gange er fundet Lerkar, der ere Efterligninger af Glaskar af Formen No. 335.

334. C 1944. Solberg, Nedre Eker, Busk., fundet ved Pløining Kun ubetydelige Brudstykker ere levnede af dette oprindelige store og pragtfulde Kar; de vigtigste Stykker ere her afbildede som No. 334 a-g. Karret har været af mørkeblaat Glas, de i svagt Relief udførte Figurer af melkehvidt, ugjennemsigtig Glas. No. 334 f og 334 g ere af Karrets Fod (No. 334 h Gjennemsnit af dennes Kant). De med Karret fundne og utvivlsomt dertil hørende Beslagfragmenter af Guld, hvoraf Prøver ere afbildede som No. 334 i og 334 k, kun ikke, som Karret selv, være af romersk Oprindelse, men maa være tilføiede senere af en ikke-romersk Eier af Stykket. Der kan efter disse Beslags Stil endog vistnok være Spørgsmaal, om de ikke skrive seg fra den yngre Jernalder. Jfr. Aarb. 1880 S. 144.

335. K 8297. Se No. 301. ** Undset, Fr. M. S. 20 og fig. 16.

336. C 4161. Se No. 165. * Ab. 1867 fig. 9.

337. K 8298. Langsæter, Trøgstad, Sml., 1707, i en Gravhaug, tilligemed Ben af et ubrændt Lig, en liden Broncespænde, Glasperler, en Fingerring af Guld = No. 307 og et Sværd af Jern. ** Undset, Fr. M. S. 21 og fig. 18. * Worsaae No. 312, jvfr. Ab. 1873 S: 130.

338. B 2272. Se No. 270.

339. B 350. Stangeland, Haaland, Stav., 1844, i en rund Gravhaug, tilligemed en Lerurne af sjelden Form (Efterligning af et Glasbæger = No. 335). Disse Sager laa , tilligemed Kul, i et Gravkammer, 3.1 m. langt, 2.5 m. bredt og 1.3 m. høit, hvis Gulv bestod af Egeplanker, medens Sidevæggene vare murede af Sten. - De i Glasset borede Huller tyde paa, at det har havt et Beslag, udentvivl af Sølv *). * Urda III S. 68 og Pl. I fig. 1. 4. * Lorange S. 66.

*) Denne Afbildnings Maalestok er feilagtigt angivet til 1/1 istedetfor 1/2.

340. Drikkehornbeslag. Den afbildede Form, der tilhører Periodens tidligere Del, kjendes kun fra dette ene Fund, hvori den forekom i 2 Exemplarer. Drikkehornbeslag af yngre Form, af Sølv eller Bronce, haves, i Fragmenter, i 4 andre Fund. Jfr. Aarb. 1880 S. 135,
340. K 659. Løken, Raade, Sml., 1806, i en Gravhaug, tilligemed en Guldberlok = No. 283, 2 Fingerringe af Guld, en liden rund Guldknap, et Stykke bøiet Guldtraad, et andet lignende Beslag til et Drikkehorn, en Øse og en Sil af Bronce (No. 342) m. m. Oldsagerne fandtes i et Gravkammer, c. 3.8 m. langt og 0.7 m. bredt, hvis Sider for en stor Del dannedes af fast Fjeld. ** Undset, Fr. M. S. 3 og fig. 1-3.

341-353. Broncekar. Det gjælder om disse, som om Glaskarrene, at de ere af udenlandsk Arbeide, hvorom ogsaa de undertiden paa dem forekommende latinske Indskrifter (No. 342 og 347) vidne. Ogsaa af Broncekarrene ere de allerfleste yngre end det romerske Vestriges Undergang og arbeidede i dets nordlige Grænselande. Afbildningerne ere, saavidt muligt, ordnede efter de forskjellige Formers antagelige Aldersforhold, hvorved dog maa bemærkes, at No. 349 og 351 vistnok ere ældre end No. 348 og 350 og ere at stille i Klasse med No. 344-347. - Øser og de ofte sammen med dem forekommende Siler af Bronce (No. 341-343) ere sjeldne (7 eller 8 Fund). - Formen No. 344 haves i 6 Fund (7 Exemplarer). No. 345 og 346 ere enestaaende. Ved No. 345 kjendes ikke det Kars Form, hvortil det har hørt; No. 346 er den ene af de 3 Hanker paa et lavt, vidt rundt Kar, ikke uligt No. 349. - No. 347 er i Form beslægtet med No. 352, men enestaaende ved sin Indskrift. No. 348 kjendes fra 6 Fund, hvorimod No. 349 er meget sjelden og No. 350 er eneste kjendte Exemplar af denne Form; No. 351 fundet 2 Ganga. - No. 352 og 353 ere i de norske Fund oftest forekommende Broncekar; af No. 352 kjendes mindst 16 Exemplarer, af No. 353 mindst 50. Den første Form træffes mest i østlandske Fund, den sidste mest i vestlandske. No. 353 er den gjennemsnitlig yngste Form. De fleste Broncekar findes anvendte som Gravurner og indeholde, naar de findes, brændte Ben. De have imidlertid utvivlsomt været brugte længe til andet Brug, før de fik denne Bestemmelse, hvorom ogsaa Stykker som No. 352 vidne ved de paanaglede Lapper af Bronceblik. Jvfr. Aarb. 1880 S. 17.

341. B 2211. Kvale, Sogndal, NB., 1868, i en Gravhaug, tilligemed en Bronceskaal. Ab. 1869 S. 42. * Lorange S. 93.

342. K 661. 662. Se No. 34o. ** Undset, Fr. m. fig. 3.

343. T 1282. 1283. Sørgaarden paa Linesøen, Bjørnør, ST., midt i en Røs under nogle store Stene, tilligemed Fragmenter af et større Broncefad. Paa Røsens Bund var der Kul og Aske. Ab. 1873 S. 21. 1874 S. 46. K. Rygh, Fornl. S. 128.

344. I B. Hansons Samling., Tjensvold ved Stavanger. Anda, Klep, Stav., i en Gravhaug.

345. B 1848. Homnes, Beitstaden, NT., i en Gravhaug, tilligemed Karrets anden Hank og den tilhørende Hadde af Bronce. Ab. 1866 S.80. * 1867 S. 65 og fig. 20. ** Lorange S. III (paa disse Steder er Findestedet urigtigt opgivet, jvfr. K. Rygh, Fornl. S. 41):

346. B 608. Se No. 178. * Urda II pl. I fig. 9. ** Lorange S. 72.

347. L. Farmen, Vang, Hdm., 1865, i en rund Gravhaug, i et lidet Kammer af Sten. Var, da den fandtes, fyldt med brændte Ben. Desuden fandtes Levninger af et andet Broncekar af lignende Størrelse, men af noget forskjellig Form. * Videnskabsselsk. Forh. 1873 S. 204. * Ab. 1873 S. 131 og fig. 42. - Indskriften er LIBERTINVS. ET. APRVS. CVRATOR [ES. POSI]VERNVNT. Karret har altsaa vistnok oprindelig tilhørt et romersk Tempel i en af Rigets nordlige Provindser og skjænket til dette af dets to nævnte Forstandere ("curatores").

348. B 2892. Se No. 311. * Ab. 1874 fig. 34.

349. C 4159. Se No. 165. * Ab. 1867 fig. 7.

350. B 2902. Lunde, Vanse, LM., 1872, i en rund Gravhaug, i et lidet til Karrets Størrelse passende Rum mellem de omgivende Stene. I Karret var brændte Ben, ovenpaa hvilke laa en (nu tabt) "tynd, rund Guldplade, der paa den ene Side viste Billedet af en Mand" - altsaa maaske en Guldbrakteat. I Gruset efter Udgravningen er senere fundet et Fragment af en Lerurne. * Ab. 1874 S. 82 og fig. 36. 1877 S. 79. Lorange S. 53.

351. C 3155. Se No. 225. - Hankerne have været loddede til Kjedelens Rand.

352. C 4179. Se No. 149. Er lappet med paanaglede Bronceplader.

353. B 317. Hauge, Lyster, NB., 1829, under en Helle i Udkanten af en rund Gravhaug. I Kjedelen fandtes brændte Ben og mellem disse en Guldbrakteat. Lorange S. 93. * Montelius, Fr. j. II S. 32 og Pl. 8 fig. 9.

354-377. Kar af brændt Ler. Forekomme langt hyppigere end noget andet Slags Kar i Gravfund fra denne Tid (jvfr. dog, hvad der bemærkes om Trækar nedenfor ved No. 380-382). Antallet af forskjellige Former staar dog langtfra i Forhold til Mængden af Exemplarer; det store Flertal af norske Lerkar fra ældre Jernalder er at henføre til de 4 ved No. 354, 360-362, 364-366 og 370-377 repræsenterede Typer. Af disse er No. 354 den gjennemsnitlig ældste. Denne Form har aldrig Hank; Karrene ere af grov, daarlig bearbeidet og med Kiselkorn stærkt blandet Lermasse og kun svagt brændte, hvorfor blot meget faa nogenlunde hele Exemplarer haves. De have vistnok været arbeidede udelukkende til Brug som Gravkar. Der kjendes af denne Form over 100 Exemplarer (de fleste fra østlandske Fund); i Regelen ere deraf meget betydeligere Størrelse end det afbildede Exemplar. - Formen No. 360-362 tilhører fornemmelig den miderste Del af ældre Jernalder, men ogsaa været brugt i Mellemjernalderen. No 361 er den sædvanlige Form; No. 360, uden hank og med mindre skarp Udbugning nedentil, er ældre. Af denne Typ haves meget over 200 Exemplarer. Stykker af Glaskar indsatte i Leret ("Vindues-Urner"), er i Norge truffet i 4 tilfælde (ved 2 Urner af denne Form og 2 af Typen No. 268). Formen 364-366 staar i Ælde ved Siden af No. 360-362 og forekommer stadigt ved Siden af denne (kjendt i over 150 Expl.); meget ofte træffes i et Fund et Exemplar af hver af disse Typer. Almindeligst er No. 364, med tæt stillede smaa Fordybninger paa Ydersiden, der aabenbart ere frembragte ved Indtryk af en Negl i det endnu vaade Ler. No. 365, med Ornamenter af andet Slags, og No. 366, med 2 Hanker, ere ikke almindelige; derimod træffes ikke sjelden en Varietet af denne Typ med 1 Hank og glat Yderside, ligesom paa No. 366. - Formen No. 370-377 ("urtepotteformede Urne"), hvoraf kjendes over 120 Exemplarer, er den yngste af de sædvanligere Former. Den hører hjemme i Mellemjernalderen, men gaar vel i sin Oprindelse noget længere tilbage i Tiden. Lerkar af denne Typ udmærke sig, foruden ved den let kjendelige Form, ogsaa derved, at de gjerne ere ualmindelig rigt ornamenterede, og at den Lermasse, hvoraf de ere gjorte, er stærkt blandet med fine Stenpartikler (Glimmer eller Asbest). Leret har derved faaet en Seighed, som har gjort det muligt at gjøre Karrene temmelig tynde. De urtepotteformede Urner have ofte, som No. 373 og 376, havt et Baand af Jern omkring Randen, hvori en Bærehadde, ligeledes af Jern, har været fæstet. - De øvrige her afbildede Former af Lerkar forekomme langtfra saa hyppigt. De forholdsvis almindeligste ere No. 368 (30-40 Exemplarer, i Regelen større end det afbildede) og No. 367. 369 (c. 20 Exemplarer). No. 357 har den Særegenhed, at dens Hank i hele sin Længde er gjennemboret og tillige har gjort Tjeneste som Tud (6 Exemplarer kjendte). - Den største Del af Lerkarrene synes at være indenlandsk Arbeide. No. 360-362, 364-366 og 370-377 træffes kun i ringe Antal udenfor Norges Grændser. Alle Lerkar ere svagt brændte og formede med Haanden, ikke dreiede. De ganske faa dreiede kar, som ere trufne i norske Fund, ere utvivlsomt udenlandske. Jfr. Aarb. 1880 S: 149.

354. C 7941. Se No. 143.

355. C 6616. Eikeberg, Spydeberg, Sml., i en Gravhaug, tilligemed Stykker af flere større Lerurner, hvoraf den ene har været = No. 354, og en Klump smeltet Glas. * Ab. 1873 S. 79 og fig. 11. - Beskadiget af Ild, hvorved dens Form er bleven noget usymmetrisk.

356. C 8061. Løken, Raade, Sml., 1869, i en rund Gravhaug, tilligemed brændte Ben. I en Udkant af Haugen fandtes senere Kit til et Trækar = No. 380, en stor Krumkniv af Jern = No. 143 og en liden Jernstift. * AB. 1877 S. 6. 11 og fig. 9.

357. C 6829. Hove, Høiland, Stav., fundet med Indhold af brændte Ben. * Ab. 1874 S. 67 og fig. 12.

358. C 6372. Store Vatne, Høiland, Stav., i en Gravhaug, indeholdende brændte Ben, mellem hvilke fandtes en ganske liden Remspænde af Bronce og Stykker af en Benkam = No. 159. * Ab. 1873 S. 68 og fig. 17.

359. T 465. Gjete, Levanger NT., 1868, i en rund Gravhaug, tilligemed brændte Ben, Stykker af en Broncekjedel = No. 351, af et Broncefad og af en Øse og en Sil = No. 343 af Bronce, Stykker af Tøi, Levninger af en Sølvspænde med Belæg af forgyldt Sølvblik, lig No. 236, 2 Fingerringe af Guld = No. 307, nogle Beslag til et Træskrin, af Jern, Træstykker m. m. Ab. 1868 S. 13. T. Katal. S. 53-55 og pl. I fig. 5. 6. K. Rygh, Fornl. S. 98.

360. C 4855. Løken, Raade, Sml., i en rund Gravhaug, tilligemed en stor Lerurne lig No. 354, Stykker af en tredie mindre Lerurne og et Stykke af en Benkam = No. 158. Fundet blev gjort midt i Haugen, lidt under dens Bund. Den afbildede Urne laa hvælvet inde i den store, fyldt med brændte Ben, mellem hvilke Kamfragmentet laa; Stykkerne af den mindre Urne vare indkilede mellem Væggerne af de andre Urner for at holde den hvælvede Urne paa sin Plads. * Ab. 1869 S. 75. 122 og fig. 5.

361. C 2647. Se No. 194.

362. C 5767. Vemmestad, Lyngstad, LM., i en rund Gravhaug, tilligemed en Lerurne = No. 364 (dog uden Hank) og Kit af et Trækar = No. 380, i et Gravkammer, 1.9 m. langt, 1.25 m. bredt og 0.6-0.9 m. høit. Urnerne indeholdt brændte Ben; i den ene Urne fandtes nogle Træstykker, der antoges at være Levninger af et Laag. * Ab. 1871 S. 96 og fig. 7.

363. C 4934. Some, Høiland, Stav., 1868, i en Gravhaug, tilligemed en Lerurne = No. 370-377. Ab. 1869 S. 84.

364. C 3424. Nedre Skeime, Vanse, LM., 1858, i en Gravhaug, i et af de flere Kamre, som den indeholdt, tilligemed en Lerurne = No. 361.

365. C 7359. Vik, Fjære, Ndn., 1875, i en rund Gravhaug, i et af Heller bygget Gravkammer, 1.9 m. langt, 0.63 m. bredt i den ene Ende (i den anden 0.57 m.), 0.4 m. høit, tilligemed en lignende Lerurne (med 2 Hanker), Kit til et Trækar = No. 380, et Knivblad af Jern, 2 Broncespænder (den ene = No. 253, den anden hørende til Typen No. 247), en Glasperle, en Broncenaal, 2 Haandsneldhjul af Sten og nogle Tænder af et Menneske. Liget synes at være begravet ubrændt. Udenfor Kammeret, 0.95 m. over Haugens Bund, fandtes brændte Ben, Stykker af en Benkam = No. 159 og et Kitstykke af et Trækar. Ab. 1875 S. 211 og fig. 20. 21. 26.

366. B 2506. Tuv, Klep, Stav., 1868, i en Langhaug i et muret Kammer, der laa i den ene Ende af Haugen og var 2.8 m. langt, 0.8 m. bredt, 0.6 m. høit, tilligemed en Lerurne = No. 364, 3 Haandsneldhjul af Sten, et Stykke af et Smykke ligt No. 281 (af Bronce), en Beltering af Bronce, Stykker af Sølvhegter = No. 270. 271 og 4 Broncespænder (deraf 1 = No. 251, 3 = No. 347). Ab. 1869 S. 60. Lorange S. 58.

367. C 846. Vestre Vikersund, Modum, Busk., under en Stenhelle, tilligemed 3 lignende Lerurner af forskjellig Størrelse, et lidet Kvartsbryne og forrustede Jernstykker, hvoriblandt skal have været Levninger af 2 Knivblad.

368. C 1865. Glamsland, Vestre Moland, Ndn., i en Gravhaug, tilligemed en Lerurne = No. 361 og Levninger af Jernsager. Haugen havde et stort Gravkammer af Sten.

369. C 7072. Se No. 263. * Ab. 1874 fig. 21.

370. C 764. Laland, Klep, Stav., i en rund Gravhaug med et ubrændt Lig og en Lerurne = No. 361, i et muret Kammer, der laa i Haugens Udkant og var 6.3 m. langt, 0.95 m. bredt og 0.8 m. høit. Et andet, mindre Kammer i samme Haug var tomt. * Ab. 1859 s. 35. 1869 S. 137.

371. C 6985. Nordre Fevang, Sandeherred, JL., 1874, i en rund Gravhaug, tilligemed en anden Lerurne af samme Typ, 2 Lerurner = No. 361, 2 Broncespænder = No. 247-253, et Kvartsbryne, et Jernredskab, der ligner et Knivblad, Stykker af en Spydspids af Jern = No. 209 m. m. * Ab. 1874 S 139 og fig. 18.

372. B 2273. Se No. 270.

373. C 6971. Nordre Fevang, Sandeherred, JL., 1874, i en rund Gravhaug, tilligemed 7 andre Lerurner (1 af samme Typ, 1 = No. 368, 1 = No. 369, 4 = No. 361), Stykker af 2 Jernsaxe med Levninger af det til dem hørende Etui af Træ, et Knivblad af Jern m. m. * Ab. 1874 S. 137 og fig. 17. 19.

374. B 2498. Tjøtte, Klep, Stav., 1869, i en rund Gravhaug, i et Gravkammer, tilligemed Stykker af en Lerurne = No. 361, af et Glaskar = No. 338, et Haandsneldehjul af Sten, en stor Glasperle, 2 Bronceringe (hvoraf den ene maaske har været en Beltering), Jernnagler m. m. Ab. 1869 S. 59. Lorange S. 58.

375. B 359. Øvre Lysne, Lærdal, NB., i en Gravhaug. Lorange S. 92.

376. C 1309. Hølseng, Lekanger, NB., i en Gravhaug, tilligemed Stykker af en anden Lerurne. * Ab. 1859 S. 36.

377. B 2968. Roald, Haram, Roms., 1874, i en rund Gravhaug, i et af Heller bygget Gravkammer, 3.8 m. langt, 0.7 m. bredt og høit; tilligemed et Øxeblad af Jern og en liden Bronceknap. Ab. 1874 S. 35. 87. Lorange S. 108.

378. 379. Kar af Klebersten. Ere i Fund fra ældre Jernalder, som de ere almindelige i den yngre Jernalder (kun 6 Fund kjendte). Formerne ere forskjellige fra de i yngre Jernalder forekommende.

378. C 2871. Enigheden, Fredriksværn, JL., 1862, i en liden Gravhaug, fyldt med brændte Ben. Haugen var i nogen Afstand omgivet af en Kreds af mindre Stene.

379. C 3425. Vanse, LM., i en Gravhaug.

380-382. Kar af Træ. Af dreiede Trækar træffes undertiden Levninger i Gravfund. Ofte findes derimod Rester af Kar som No. 380. De have været gjorte af i en rund eller oval Form sammenbøiet Træplade, der har dannet Karrets Væg, og en under denne fastnaglet eller i den indskudt Bund, og man har gjort dem tætte nok til at kunne bruge dem til Opbevaring af flytende Varer ved at kitte dem i Sammenføiningen. Det afbildede Exemplar er det eneste, som hidtil er fundet med tildels bevart Træverk; men det til Tætningen anvendte Kit er truffet i mange (over 100) Fund, som derved vise sig oprindelig at have indeholdt Kar af dette Slags. Kittet bestaar altid af Birketjære (Nævertjære). Jfr. Ab. 1874 S 183. - Spand af Træ som No. 381. 382 forekomme temmelig ofte i forholdsvis vel bevaret Tilstand, fordi de have været forsynede med Broncebeslag, og Oxydet af Beslaget har bidraget til at konservere Træet (56 Fund kjendte, hvoraf adskillige indeholde flere Exemplarer). De i norske Fund forkommende Kar af denne Art synes, ialfald i Regelen, at være gjorte af Barlind. Størrelsen er meget forskjellig, fra 6 til 30 cm. Høide. Med hel Beklædning af Bronce, som No. 382, findes de sjelden; almindelig have de kun Baand af Bronceblik, som No. 381. Jfr. Ab. 1874 S. 181. Aarb. 1880 S. 146. - Undertiden træffes Levninger at lignende Trækar med Beslag af Jern.

380. C 8988. Øvre Vemmestad, Lyngdal, LM., 1878, i en rund Gravhaug, tilligemed 5 Lerurner (2 = No. 361, 3 = No. 364. 365); et lidet Stykke af et Glaskar, 2 Spydspidser af Jern (den ene med tveegget Blad, den anden med Modhager), Stykker af flere silformede Pilespidser, en Sax, en Kniv og en Krumkniv ( = No. 142), af Jern, en Broncespænde af Typen No. 241. 242, Uldtøi af 2 forskjellige Slags, endel Hestehaar m. m. Den største Del af disse Sager laa i et Gravkammer, hvis Langsider var murede, medens Endevæggene dannedes af en enkelt reist Sten, 3.8m. langt og 0.7 m. bredt. De 2 Spydspidser laa under Kammerets ene Sidevæg, og 2 af Lerurnerne fandtes høit oppe i Haugen. Paa Gravkammerets Bund var udbredt Tøi og en Hestehud med Haarene paa. * Ab. 1878 S. 262 og fig. 12. 17. - De mørke Partier i Afbildningen ere Kitstykker. Karret har været kittet rundtom paa den indvendige Side i Sammenføiningen mellem dets Væg og dets Bund, samt tillige udvendigt i Sammenføiningen og under Bunden paa de Steder, hvor de Væggen og Bunden forbindende Trænagler staa, se det Afbildningen ledsagende Tversnit.

381. B 329. Gloppens Præstegaard, NB., 1833, i en stor Gravhaug. I Karret skal være fundet nogle brændt Ben og et lidet Stykke af en Spiralring af Guld. Længere oppe i Haugen laa et Sværd og to Saxe af Jern (antagelig fra yngre Jernalder). Urda I S. 177. * II S. 10. * Lorange S. 103.

382. C 2649. Se No. 194.