Sammen med foredraget ligger en skisse av det norske riksvåpenet trolig utført av arkitekt Bull selv. Den ferdig huggede løven kan i dag ses over inngangspartiet ut mot Frederiksgate.
Historisk museum fasade mot Frederiksgate. Detalj fra inngangspartiet, med riksvåpnet. Foto: Kulturhistorisk museum, UiO / Ann Christine Eek CC BY-SA 4.0
Sivilarkitekt og kulturminnerådgiver Jens Treider, som har vært deltagende i renoveringsprosjektet, har vært behjelpelig med å transkribere Bulls foredrag, og her følger noen interessante utdrag fra dokumentet:
Bygningen er fundamentert på 10m lange pæle hvoraf ingen rækker til fast bund. I alt er der nedrammet ca. 2500 stykker. Lermassen mellom pælehovederne er udgravet til ca. 30cm under de renskårne pælehoveder. Mellom pælene påfyldes kult ca. 20cm tykkelse. Kulten blev slået sammen med slægge hvorefter der blev påfyldt et lag med sand. Sanden blev spylet omhyggelig ned i kulten og stampet jevn. Pælehovederne stak nu ca. 10 til 12cm op over sandfladen. På disse pælehoveder er der støbt et sammenhængende betonlag af 1,20m tykkelse under hele bygningen.
Museet er nærmest at betegne som et sikkert magasin for statens verdifulde delvis uerstattelige samlinger – et skatkammer – sikret mod ødelæggelse ved ildebrand eller indbrud. Bygningen hører altså til en helt anden kategori end f.ex. de moderne kunstindustrimuseer eller kunsthistoriske museer hvor det rent estetiske ved rumdispositioner og montering spiller en så fremtredende rolle.
Den elektriske belysning blev først senere besluttet indlagt imidlertid var anlægget allerede på et tidligere stadium planlagt af ingeniør W. Grundt og de nødvendige rør for de skjulte ledninger udlagt under udsarbeidets udførelse og forinden gulvbelægget blev udført. Anlægget er udført af Siemens & Halske. Udstyret leveret af Kristiania Glasmagasin som er helt ud norskt arbeide (glas og bronce) efter specialtegninger.
